Abonnementspakker

Om du er til dramatiske skuespil, eksklusive premierer, balletklassikere eller opera på en tirsdag, så har vi noget for dig. Vi har sammensat tre pakker af seks forestillinger. Du bestemmer helt selv!

Fordele

Vælger du en af pakkerne får du automatisk et valgfrit abonnement i sæson 2016/2017 og en masse fordele som 10% i rabat, fire gratis drikkevarer, intet ekspeditionsgebyr på billetter, gratis bytteservice, eksklusive arrangementer kun for abonnenter og tre måneders forsalg på billetsalg til hele sæsonen. Vi gør opmærksom på, at abonnementer kun gælder for een sæson og ikke er bindende.

DEN VILDE PAKKE

Til kamp mod konventionerne!

Vi har gjort det nemt at blive udfordret. Kom ind, og oplev seks vilde og voldsomme eller sjove og skæve forestillinger i sæson 16/17 med Den Vilde pakke.

Denne pris forudsætter, at du vælger priskategori D under sædevalg. 10% rabat og ekspeditionsgebyr er fratrukket prisen. 

 

Pris
- inkl. 10% rabat

1812 kr. 

Unge u. 25 år
- inkl. 10% rabat og 40% rabat oveni

1088 kr. 

Mahagonny

Opera

Tre straffefanger på flugt falder over et passende landområde til deres paradisiske drøm om en fristad uden tyngende love, men med masser af sex, whisky og frigjort livsglæde. Byen Mahagonny tiltrækker et væld af eventyrlystne skovhuggere, glædespiger og anløbne lykkeriddere, der tænder på udsigten til et liv langt fra civilisationens snærende bånd. Alt skal være helt naturligt, og naturligvis går det helt, helt galt.

KØB BILLET

Dead Man Walking

Opera

En nonne korresponderer med en dødsdømt dobbeltmorder, der beder søsteren opfylde sit sidste ønske. Louisiana, USA i 1980’erne. To teenagere på date bliver overfaldet. Drengen likvideres med et nakkeskud, og pigen voldtages, før hun stikkes ihjel.

KØB BILLET

Alice i Eventyrland

Ballet

Alle tiders mest syrede klassiker tager små og store balletopdagere ind i hjertet af eventyrland. Til en havefest overraskes Alice, da hun ser sine forældres gode ven Lewis Carroll forvandle sig til en hvid kanin. Alice følger efter den langørede husven, falder i et kaninhul og havner i eventyrland. En rejse fuld af mærkelige personager, mystiske understrømme og herligt anarki tager sin begyndelse.

KØB BILLET

Juveler

Ballet

Smaragder, rubiner og diamanter. Med tre funklende balletter giver mesterkoreografen Balanchine dig strålende facetter af klassisk dans. Juveler fra 1967 er en af George Balanchines få abstrakte helaftensballetter og blandt hans fineste og smukkeste værker. Nu opføres Balanchines milepæl for første gang i Danmark. Med de tre juveler smaragd, rubin og diamant fortæller koreografen den klassiske ballets historie.

KØB BILLET

Ødipus og Antigone

Skuespil

Tag med Skuespillets nye ensemble tilbage til verdensdramatikkens første og største familiedramaer. Mange kender urtragedien om Ødipus, der vinder kongemagten og får fire børn med sin mor. Men han kan ikke løbe fra den blodskam, som hans børn er omvandrende beviser på. Det fører til uforsonlig udstødelse, der får fatale konsekvenser.

KØB BILLET

Tove! Tove! Tove!

Skuespil

Tove Ditlevsens digteriske saft og kraft inspirerede i sidste sæson kunstnerkollektivet Sort Samvittighed til at fortolke den fascinerende, livskloge og sårbare Københavnerforfatter for fuld musik. Tove Ditlevsen var en mester i at skildre livet hudløst ærligt og gav med sine rørende skildringer af barndom, ungdom og voksenliv den moderne kvinde en lysende, klar stemme.

KØB BILLET

DEN EKSKLUSIVE PAKKE

Premierer, stjernestøv og storslået kunst

Hvis kun det allerbedste er tilstrækkeligt, har vi forestillingerne. Vi har sammensat seks premierer i Den Eksklusive pakke.

Denne pris forudsætter, at du vælges priskategori B under sædevalg. 10% rabat og ekspeditionsgebyr er fratrukket prisen. Kan du ikke på premieredagen, har du også mulighed for at vælge de andre forestillingsdage.

 

Pris
- inkl. 10% rabat

3643 kr. 

Unge u. 25 år
- inkl. 10% rabat og 40% rabat oveni

2186 kr. 

Rejsen til Reims

Opera

På et fornemt kurhotel gør gæsterne sig klar til at rejse til kroningsfest i byen Reims, men det er nemmere sagt end gjort i Rossinis hylende morsomme operaklassiker. Lad os være ærlige: Ingen af de velbeslåede gæster i Rossinis operakomedie når nogensinde frem til Reims for at overvære den kongelige kroning. Faktisk kommer overklasseselskabet slet ingen steder.

KØB BILLET

Den flyvende hollænder

Opera

Kast trosserne, når Wagners stormombruste opera suger dig ind i fantasiens smukke, barske og afsondrede verden. Wagners genfortælling af myten om ’Den flyvende hollænder’ er et must-see for både nye og hardcore fans af den tyske komponist. Den velkendte instruktør Jonathan Kents fortolkning af fortællingen om svigt, tab og længsel efter at finde sig selv, havde premiere på Det Kongelige Teater i 2013 og vender nu tilbage.

KØB BILLET

Svanesøen

Ballet

Svanesøen er et blændende mesterværk og blandt de mest bevægende balletter i historien. Nu vender det udødelige drama tilbage til Operaens Store Scene. I foråret 2015 havde Silja Schandorffs og Nikolaj Hübbes nye fortolkning af Svanesøen premiere. Anmelderstjernerne regnede ned over klassikeren, og inden længe var alle billetter revet væk.

KØB BILLET

Giselle

Ballet

Giselle er en betagende, berusende og besættende skæbnefortælling om forsmået kærlighed og om at elske ud over livet. Giselle er hovedværket indenfor romantisk ballet.

KØB BILLET

Det Kongelige Kapels nytårskoncert

Koncert

’Traditionen tro’ er ord, der går godt i spænd med Det Kongelige Kapels Nytårskoncert. I år får traditionen en ny drejning, for der vil nu være to muligheder for at opleve denne storslåede afslutning på det gamle år.

KØB BILLET

Helligtrekongersaften eller Hvad I vil

Skuespil

Mmmm. Der er emotionel rus, undertrykt begær, leg med kønnene og desperat forelskelse i Shakespeares erotiske komedie. Efter et voldsomt skibbrud kastes den unge kvinde Viola op på en ukendt kyst i landet Illyrien. Knust af sorg over tabet af sin tvillingebror, som hun tror druknet, forklæder hun sig som mand. Under navnet Cesario bliver hun tjener for hertugen Orsino og må undertrykke sin øjeblikkelige forelskelse i ham, da hun får opgaven at være budbringer for hans bejlen til grevinden Olivia. Skæbnens ironi vil, at grevinden efterhånden forelsker sig mere og mere i Cesario - Viola i mandetøj.

KØB BILLET

DEN ØKONOMISKE

Det behøver ikke at være dyrt at gå i teatret

Vælg Den Økonomiske pakke med seks forestillinger inkl. alle fordelene for under 700 kr.

Denne pris forudsætter, at du vælger forestillinger på hverdage og i laveste priskategori. Du kan opgradere priskategorien på de enkelte forestillinger. 10% rabat og ekspeditionsgebyr er fratrukket prisen. 

 

Pris
- inkl. 10% rabat

637 kr. 

Unge u. 25 år 
- inkl. 10% rabat og derefter yderligere 40%

383 kr.

La bohème 

Opera

Åh, Puccini. Bliv hjertevarm med en af den italienske operamesters største klassikere. La bohème er den ultimative opera – tragisk, smuk og uforglemmelig. For mange operagængere er Puccinis kærlighedsdrama, hvad Nøddeknækkeren er for balletkendere. Kærester, bedsteforældre, større børn eller gode kollegaer – alle får varmen i hjertet, når La bohème folder sin musikalske fortælling ud.

KØB BILLET

Farlige forbindelser

Ballet

Oplev Farlige forbindelser som ballet, når den engelske koreograf Cathy Marston forsyner den fatale fortælling med moderne stil og knivskarp dramaturgi. Fra seksuel tilknappethed til dekadente udskejelser. Farlige forbindelser er en gruopvækkende fortælling om tindrende uskyld, ondskabsfuld sladder, overlagte løgne og beskidt hor. 

KØB BILLET

Dans2Go

Ballet

Garvet ballettoman eller nysgerrig nybegynder? Dans2Go giver dig ballet i verdensklasse til en fordelagtig billetpris.  I år spænder programmet fra den klassiske arv frem til det nye og eksperimenterende.

KØB BILLET

Højskolesangbogen

Skuespil

Højskolesangene er nøglen til den danske folkesjæl. Kan vi stadig kende det Danmark, højskolesangene prøver at få os til at samles om? Fra vi blusser af sommerforelskelse, til vi står på bar bund i tilværelsen. Fra byens blanke morgenbusser til landevejens grønne hegn, fra lykkens sommerland til sjælens mørke vinterskjul har højskolesangene ledsaget generationer af danskeres liv. I årets musikforestilling stiller instruktør Minna Johannesson spørgsmålstegn ved, hvad det er, der binder en nation sammen.

KØB BILLET

Lang dags rejse mod nat

Skuespil

Kan vi finde tilbage til den kærlighed, der gjorde os til en familie? En mor, en far og deres to voksne sønner. En sommerdag i familien Tyrones liv. Udadtil stråler sommerhuset af succes og liv, men bagved lurer den totale opløsning.

KØB BILLET

Verdis Requiem

Koncert

En uforglemmelig musikalsk oplevelse er i vente, når Det Kongelige Kapel tager hul på koncertsæsonen med Verdis bevægende Requiem. Koncerten byder på internationale solister og et 130 mand stort kor med Det Kongelige Operakor i front. Verdi var operaens mand med en udsøgt sans for det dramatiske. Det mærker man i hans dramatiske Requiem – et af de mest elskede og opførte musikværker i repertoiret.

KØB BILLET