Sådan kommer du i Det Kongelige Teater

Sådan kommer du i Det Kongelige Teater

Bor du i København eller kommer du langvejs fra? Her får du en række praktiske informationer om vores huse, så du nemt finder vej til din forestilling i Det Kongelige Teater. 

Gamle Scene

Adresse: Kongens Nytorv nr. 9, 1017 København K

Gående/cyklister: Gamle Scene ligger på Kongens Nytorv. 

Bus: Flere buslinjer passerer Kongens Nytorv. Find mere information på https://dinoffentligetransport.dk/ eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk

Metro: Metroen stopper på Kongens Nytorv. Find mere information på Metroens hjemmesidewww.m.dk

Afsætning af passagerer: Der er mulighed for at sætte passagerer af i Tordenskjoldsgade. 

Parkering: Du har mulighed for at parkere i de omkringliggende gader, da vi ikke råder over faste parkeringspladser til teatrets gæster. Det er ligeledes muligt at parkere i parkeringshuset Q-Park ved Magasin, hvor man som gæst på Det Kongelige Teater kan få 25% rabat på parkering. Se mere længere nede på siden, hvordan du opnår rabatten.

Handicap parkering: Der findes tre handicappladser i Heibergsgade. 

Desuden henviser vi til parkeringsregler og parkeringsafgifter for Københavns Kommune. Se mere information på Københavns kommunes hjemmeside om parkering.

A-salen: A-salen er Den Kongelige Ballets anneksscene, som ligger bag Gamle Scene. Indgang til scenen sker igennem receptionen ved Tordenskjoldsgade 8.

Skuespilhuset

Adresse: Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Gående/cyklister: Gå langs Nyhavn og drej til venstre langs havnekajen. 

Bus: Linje 66 kører fra Emdrup Torv til Skuespilhuset og kommer forbi: Nørrebro St. - Vesterport St. - Hovedbanegården. Linje 1A kører til Dronningens Tværgade og Kgs. Nytorv, hvorfra man kan gå til Skuespilhuset på ca. 10-15 minutter. Line 1A kører blandt andet fra Hovedbanegården og Østerport St.

Find mere information på https://dinoffentligetransport.dk/ eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk

Metro: Metroen stopper på Kgs. Nytorv, hvorfra man kan gå ca. 500 m til Skuespilhuset. Find mere information på Metroens hjemmeside: www.m.dk 

Havnebus: Havnebusserne lægger til i Nyhavn lige ved siden af Skuespilhuset. Fra alle stoppesteder er der afgang hver halve time mellem kl. 7 og 18. Hverdage ml. kl. 18 og 20 samt lørdag og søndag kl. 10-20 sejles der med 40 minutters interval. Havnebusser har linje nr 991 når den sejler mod syd og 992 når den sejler mod nord.

Parkering: Jeudan Parkerings nye anlæg under Kvæsthusmolen rummer 500 personbiler. Nedkørslen til anlægget er placeret for enden af Sankt Annæ Plads ved Kvæsthusgade, lige ved siden af Skuespilhuset. Læs mere på Jeudans hjemmeside.

Handicap parkering: Der forefindes to handicappladser for enden af Sankt Annæ Plads, tæt ved Skuespilhuset.

Operaen

Adresse: Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Gående og cyklister: Kør eller gå fra Christianshavns Torv/ Torvegade ad Prinsessegade til Holmen. Fra Christianshavns Torv kan man også gå ad Ovengaden oven Vandet langs kanalen og for enden dreje til højre til broen, der går til Arsenaløen. Fra Christianshavns Torv er der knap 2 kilometer til Operaen. Kommer du fra Kongens Nytorv, kan du køre eller gå langs Nyhavn og over Inderhavnsbroen. For enden af broen drejer man til venstre og fortsætter ligeud mod Operaen.

Havnebus: Havnebusserne sejler fra Ndr. Toldbod i nord til Teglholmen i syd og lægger undervejs til bl.a. ved Operaen og Nyhavn. Fra alle stoppesteder sejles der med 40 minutters interval. Havnebusser har linje nr 991 når den sejler mod syd og 992 når den sejler mod nord.

Se mere på dinoffentligetransport.dk

Pendul havnebus: 

Ved forestillinger på Operaens Store Scene efter kl. 19.00 sejler linje 993 pendulsejlads mellem Nyhavn og Operaen 1-1,5 time inden forestillingens start. Efter forestillinger sejles der fra Operaen til Nyhavn så længe der er operagæster ved stoppestedet.

Bemærk! Der benyttes almindelig bus/tog billet til havnebusserne.

Det er også muligt at sejle til Holmen ved at benytte et af følgende selskaber: flyvefisken, DFDS Canal Tours eller Nettobådene. Se mere på flyvefisk.dkcanaltours.dk eller nettobaadene.dk.

Bus: Linje 9A kører fra bl.a. Hovedbanegården og Christianshavns Torv. Stå af ved stoppestedet Galionsvej (Danneskjold-Samsøes Allé) og gå det sidste stykke.

Bemærk! Den ordinære linie 9A kører ikke længere helt ud til det tidligere stoppested ved Operaens parkeringsplads.

Der indsættes dog ekstrabusser før og efter forestillingerne i Operaen. Før forestillingerne kører én bus fra Københavns Hovedbanegård en time før forestillingens start. En anden bus kører 45 minutter før forestillingens start. Busserne standser undervejs på Christianhavns Torv. Efter forestillingerne kører busserne retur til Hovedbanegården.

Busserne kører i modsætning til de øvrige afgange på linje 9A helt ned til Operaen.

Se endvidere køreplanen på: https://dinoffentligetransport.dk/ eller planlæg hele din rejse med rejseplanen.dk.

Metro og tog: Metroen kører til Christianshavns Torv, hvorfra man kan gå til Holmen eller tage bus 9A. Se mere på: www.m.dk eller dsb.dk, eller planlæg med rejseplanen.dk.

Bil: Tilkørsel i bil til Holmen (Fredriksholmen) og Operaen foregår primært ad Kløvermarksvej over Nyholmsbroen. Prinsessegade/ Danneskiold Samsøes Allé har tidligere været lukket for biltrafik med en bussluse ved broen mellem Arsenaløen og Fredriksholmen, men denne er nu fjernet. Se mere på kortet på Københavns Kommunes hjemmeside.

Parkering: Parkeringspladsen nord for Operaen med et begrænset antal pladser er gratis på hverdage mellem kl. 15.00 - 02.00 samt mellem kl. 09.00 - 02.00 weekender og helligdage. I dagtimerne på hverdage og om natten lørdag, søndag og helligdage, opkræves der parkeringsafgift. Spørgsmål om parkeringspladsen rettes til europark.dk

Vær opmærksom på, at der på området uden for Operaens parkeringsplads gælder særlige færdselsregler. 

Se mere om parkering på Københavns Kommunes hjemmeside om parkering.

Handicap parkering: Der er reserveret fire handicappladser og tre større pladser specielt til handicapbusser. Pladserne er placeret på den nordlige parkeringsplads nærmest indgangen til Operaen.

Afsætning af passagerer ved Operaforestillinger: 1 time før og 1 time efter at forestillingen er slut, er det muligt at sætte passager af ved at køre ad Gallionsvej, der er lukket for øvrig trafik, når der ikke er forestilling.

Få rabat på din parkering, når du går i teatret

Som gæst i Det Kongelige Teater har du mulighed for at få 25% rabat på parkering i parkeringshuset Q-Park ved Magasin.

Har du sæsonkort eller teaterkort til Det Kongelige Teater får du 50% rabat. Rabatten gælder alle dage, hele døgnet.

Bemærk at rabatten ikke gælder parkeringshuset Jeudan ved Skuespilhuset.

Sådan får du rabatten på 25 % som teatergæst :

  1. Træk en p-billet ved indkørsel til p-huset.

  2. P-billetten indlæses i billetmaskinen på Gamle Scene. Maskinen påfører billetten en stregkode, som sidenhen udløser rabatten.

  3. Når du ønsker at forlade p-anlægget, indlæses p-billetten. Stegkoden udløser nu rabatten og betaling kan herefter foretages kontant eller med kreditkort.

Sådan får du rabatten på 50 % som sæsonkortholder eller teaterkortholder: 

  1. Træk en billet ved indkørsel til p-huset.

  2. Når du ønsker at forlade p-anlægget, indlæses først billet og dernæst sæsonkortet eller teaterkortet. Kombinationen af billet og kort udløser rabatten og betaling kan herefter foretages kontant eller med kreditkort. 

NB! Benytter du kreditkort direkte ved indkørsel udstedes ingen p-billet og der kan derfor ikke opnås rabat. Det er derfor vigtigt, at du trækker p-billet!

BEMÆRK: Q-Park yder ikke rabat med tilbagevirkende kraft. Rabatten opnås udelukkende så længe, du ikke er kørt ud af P-anlægget.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Q-Park Servicecenter via samtaleknappen på betalings- og bomautomaterne døgnet rundt eller ringe på +45 7025 7213.

Moesgaard

Hvor gammel skal man være?

Røde Orm er en familieforestilling dvs. børn er meget velkomne afhængigt af, hvor følsomme de er overfor lyd, effekter, heste og lign. Det du skal overveje er: Er det for lang tid for dine børn - 2 timer og 30 minutter inkl. en pause. Og er det for sent for dine børn - forestillingen starter først kl. 20.30 og slutter ca. kl. 23. 

Tag højde for vejret

Det kan godt blive koldt, så husk et tæppe og eventuelt regntøj. Du må gerne medbringe paraply, men den må ikke benyttes under selve forestillingen.

Vi følger den lokale vejrudsigt nøje og gennemfører ikke hvis det på nogen måde er farligt for de medvirkende eller publikum. Derfor er vi ikke glade for torden. Regnvejr er ikke rart men det er heller ikke farligt, derfor kan vi godt gennemføre forestillingen selv om det regner lidt. 

Vi tager normalt først stilling til en aflysning lige før forestillingsstart da vejret nogle gange ændrer sig hurtigt, så bliv ikke hjemme, medmindre du modtager besked fra os, om at vi aflyser. Hvis der er udsigt til dårligt vejr, opdaterer vi løbende her på hjemmesiden samt på facebook.

Eventuelle aflysninger vil blive annonceret på hjemmesiden samt sendt på email og sms til billetkøbere. Ved aflysning efter pausen refunderes billetten ikke. Billetgebyr refunderes aldrig.

Parkering

Der etableres ekstra parkeringspladser nord for Moesgaard Museum i forbindelse med Røde Orm. Kommer du i bil vil der derfor være gratis parkeringsmulighed på p-plads ved Ny Moesgårdvej - indkørsel via Emiliedalsvej.

OBS! Der kan ikke køres til den gratis parkeringsplads via den almindelige adgangsvej til Moesgaard Museum ad Moesgård Allé, da Ny Moesgårdvej i retning fra museet er bussluse og derfor ikke er farbar for personbiler.

VIGTIGT! Det er kun muligt at køre til den gratis parkering ved at følge ruten markeret med gul stiplet linje på kortet.

Se kort og hvordan du finder gratis parkeringsplads her

Fra parkeringspladsen er der 7-10 minutters gang ad skovsti til Moesgaard Museum.

Der vil være ind og udstigningsmulighed tæt på museet for biler med passagerer samt dårligt gående. Der er også handicapparkering ved museet.

Parkering tættere på – køb parkeringsbillet

Vil du være sikker på at kunne parkere helt tæt på forestillingsområdet, kan du forhåndsreservere og betale for en p-plads på et særligt parkeringsområde tæt på Moesgaard Museum. Pris for reserveret parkering er 55 kr. inkl. gebyr. Det særlige parkeringsområde åbner kl. 17. Har du reserveret parkering skal du benytte den almindelige adgangsvej til museet via Oddervej/Moesgård Allé og vil få anvist parkering ved ankomst.

Besøger du museet før kl. 17 er der gratis parkering på museets almindelige parkeringspladser og du kan blive holdende under forestillingen.

VIGTIGT! Det er kun muligt at køre til denne parkering ved at følge ruten markeret med blå stiplet linje på kortet.

Se kort over reserveret parkeringsområde og tilkørselsvej

Tag bussen

Bybus 18 Mejlby/Elev kører til Moesgaard Museum fra Aarhus midtby (Park Allé). Der indsættes ekstra busser efter behov.

Regionalbus linje 100
Linje 100 har stoppested på Oddervej i nærheden af museet. Stå af på Oddervej og gå en lille kilometer ad den smukke Moesgård Allé til museet. 

Besøg Moesgaard Museum før forestillingen - få 50% rabat på entreen

Du får halv pris på entreen til Moesgaard Museum, hvis du viser din Røde Orm billet på dagen, hvor du skal se forestillingen. Museet holder åbent til kl. 20 på alle spilledage.  Museets vikingetidsudstilling er i anledning af Røde Orm, blevet udvidet med en ekstra viking, Orm, som gæster kan følge på togt ud i verden. Samtidig kan man få opdateret sin viden om vikingetiden inden aftenens forestilling. Museet viser også særudstillingen Rejsen – en filmudstilling om menneskets grundvilkår. 

Læs mere på www.moesgaardmuseum.dk

Aflysnings- og bytteregler

Du får refunderet billetprisen, hvis aflysningen sker inden påbegyndelsen af første pause. Hvis aflysningen sker efter påbegyndelsen af første pause, får du ikke refunderet din billet.

Billetprisen refunderes automatisk til din kundekonto, hvorfra du kan bruge det refunderede beløb til at købe nye billetter. Ekspeditionsgebyr refunderes ikke.

Hvis du i stedet ønsker at få udbetalt det refunderede beløb til dit betalingskort eller evt. bankkonto, skal du kontakte Det Kongelige Teaters kundeservice via kglteater.dk/refundering

Billetter til teatrets udendørsforestillinger kan alene byttes til samme forestilling og alene til en anden dag, hvis der er ledige pladser. Ombytningen skal ske senest 3 hverdage før forestillingen og kan alene ske på telefon i billetcenterets åbningstid. Ombytningen kan ikke ske via brev eller e-mail. Ved ombytning betales et ekspeditionsgebyr på 15 kr. per ny billet (ekspeditionsgebyr opkræves dog ikke, hvis du er abonnent i sæson 2016/2017).

Parkering refunderes ved aflysning frem til en time før spilletidspunkt.

Pauseservering refunderes ved aflysning inden pausen.

Rundvisninger, Program og Vikingeskrin Refunderes hvis det ikke er udleveret/afholdt inden aflysningen.