Publikumspanel

KGLpanel

Det Kongelige Teaters Publikumspanel er din mulighed for at fortælle os, hvad vi gør godt - og hvad vi kan gøre endnu bedre!

KGLpanel er Det Kongelige Teaters online publikumspanel

Idéen bag KGLpanel er at give dig mulighed for at fortælle os, hvad du mener om Det Kongelige Teater - om kunsten, scenerne, foyerområder, caféer og restauranter. Samtidig gør du os klogere på dine ønsker for kulturoplevelser og dit kulturforbrug.  

Langt de fleste af Det Kongelige Teaters undersøgelser gennemføres som web-undersøgelser, og som medlem kan du derfor deltage, når det passer dig bedst. Du kan deltage både fra computer, tablet og din smartphone. Herudover inviterer vi ind i mellem panelet til særlige arrangementer som f.eks. åbne prøver i Skuespillet, hvor panelet får lov at opleve spillerne arbejde med stykket op til premieren. I den forbindelse gennemfører vi ind i mellem også samtaler og interviews med publikum, for at lære mere om jeres oplevelser med scenekunst.

Det er altid frivilligt at deltage i vores undersøgelser, og du bestemmer selv fra gang til gang, om du har tid og lyst til at give din mening til kende.

Vi bruger din feedback!

Resultaterne fra KGLpanelet bruges af Det Kongelige Teaters afdeling for Strategisk Analyse til at forbedre vores udbud og kundeoplevelsestiltag og til at styrke vores strategi for udvikling af indhold til teateroplevelsens forskellige aspekter. Al kommunikation mellem dig og Det Kongelige Teater handler udelukkende om at måle kvaliteten af forestillingerne, kundeservice og helhedsoplevelsen med teatret, og du vil aldrig modtage materialer eller e-mails fra KGLpanel, der omfatter nogen form for salg eller markedsføring.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive til os her analyse@kglteater.dk