Billetter

At lære gennem kunsten

Billetter

Kom og oplev en masse spændende forestillinger med dine elever på  Det Kongelige Teater!


Foto: Molly Grønberg

Skolebilletter

Særlige skoleforestillinger

I løbet af sæsonen udbydes der skolebilletter til en række forestillinger i både dag- og aftentimerne, så der vil være rig mulighed for at få inspirerende oplevelser med hjem.

Log ind med din skoleprofil for at se datoer og booke billetter til skoleforestillingerne. Har du endnu ikke en skoleprofil skal du kontakte billetcentret på telefon +45 33696969 eller sende en mail til dktskole@kglteater.dk, så vi kan registrere dig som lærer.  

Se Skoleforestillinger


Generalprøver

Skoler kan købe billetter til udvalgte generalprøver på de store scener. I få tilfælde sker det, at generalprøven lukkes for publikum eller tidspunktet flyttes. I den situation refunderes billetterne.

Log ind med din skoleprofil for at se datoer og booke billetter til generalprøverne. Har du endnu ikke en skoleprofil skal du kontakte billetcentret på telefon +45 33696969 eller sende en mail til dktskole@kglteater.dk, så vi kan registrere dig som lærer.

Se generalprøver

 

 

Husk at du skal bruge dit skole-login, for at kunne købe skolebilletter. Se FAQ nedenfor for vejledning.

FAQ til skolebilletter

Hvordan får jeg adgang til skolebilletter?

  • Log ind på kglteater.dk med din emailadresse og dit password
  • Klik på 'fortsæt som denne organisation'
  • Gå til kalender
  • Vælg forestilling og fortsæt til valg af pladser

Har du ikke et skole-login skal du kontakte billetcentret på telefon +45 33696969 eller sende en mail til dktskole@kglteater.dk så vi kan få dig registreret som lærer.

Hvad koster en skolebillet?
En billet til skoleforestillingerne koster 40 kr. per elev + billetgebyr. Billetgebyret er på 10 kr. per billet ved online bestilling, og 20 kr. per billet ved henvendelse til billetcentret.
Billetter til generalprøver koster 25 kr. per billet + billetgebyr.
Enkelte særforestillinger er gratis.

Hvordan betaler jeg skolebilletterne?
Som skole kan du betale med betalingskort eller med EAN faktura som eftersendes til skolens e-mailadresse indenfor et døgn efter bestillingen.

Hvordan får jeg mine billetter?
Når betalingen er registreret, sendes billetterne som printselv til skolens emailadresse. Ønsker du i stedet at få billetterne tilsendt med posten, bedes du kontakte billetcentret. Bemærk at der opkræves forsendelsesgebyr for postforsendelser.

Hvem kan købe skolebilletter?
Børnehaver, SFO institutioner, grundskolen, efterskoler og elever på ungdomsuddannelser. 

Fem gode råd

For at du som lærer, dine elever og resten af publikum kan få den bedste teateroplevelse, kan det være en god ide at være bevidst om følgende før og under besøget i Det Kongelige Teater.

1. Dørene til forestillingen lukker præcis. Så kom i god tid, det er så ærgerligt at gå glip af første akt.

2. Man kan ikke flytte plads undervejs i forestillingen. Så selvom der er ledige pladser andre steder i salen, og en opgradering til orkesterrækkerne er fristende, må man ikke flytte til andre pladser, end dem man har købt billet til.

3. Teater er live. Tjek gerne ind på facebook, men sluk mobilen under forestillingen. 

4. Mad og drikke må ikke tages med ind i salen.

5. Der er gratis garderober i foyeren. Af brandhensyn er det ikke tilladt at tage overtøj med ind i salen.