Lærerworkshops

Lærerworkshops

Det Kongelige Teater tilbyder inspirationsdage for lærere og pædagoger i hele landet, hvor I får redskaber til at arbejde med dans og bevægelse, eller sang og drama i jeres undervisning. Bevægelse, drama og musik kan spille ind i mange af skolens fag, enten som lange eller korte forløb, der både øger velvære og sammenhold i klassen og understøtter den faglige læring.

Lærerworkshop i drama og kropsligt udtryk

Workshoppen er en praktisk introduktion til konkrete lege og øvelser fra det scenekunstneriske område, der åbner op for en kropslig og sanselig måde at være tilstede og navigere i verden på, alene og sammen med andre.

Disse lege og øvelser er et energiskabende og afvekslende alternativ til mere stillesiddende aktiviteter og kan alle udvikles i en mere fagspecifik retning. I samspil med intellektuelle og refleksive greb ønsker workshoppen at inspirere til, at hele mennesket aktiveres i læringsprocessen.

Workshoppen finder sted:

Datoerne for vores lærerworkshops i 2017/2018 er endnu ikke planlagt. Tilmeld dig skolenyhedsbrevet og hold dig orienteret om, hvornår du kan deltage i vores lærerworkshops for næste skoleår.

Lærerworkshop i musikdramatik

Du får som underviser indblik i, hvordan du selv kan facilitere kreative forløb eller øvelser i skolen med fokus på sang og bevægelse. På workshoppen får du enkle værktøjer og modeller, der med det samme kan omsættes til kreativ læring i klasselokalet.

Workshoppen er for lærere og pædagoger i folkeskolen indenfor alle fag. Musikalsk baggrund eller faglighed er ikke påkrævet.

Workshoppen finder sted:

Datoerne for vores lærerworkshops i 2017/2018 er endnu ikke planlagt. Tilmeld dig skolenyhedsbrevet og hold dig orienteret om, hvornår du kan deltage i vores lærerworkshops for næste skoleår.

Lærerworkshop i dans og bevægelse

Lærerworkshop i dans og bevægelse I er en praktisk og teoretisk workshop med fokus på, hvordan du som lærer og pædagog kan introducere mere bevægelse i din undervisning. Dans kan spille ind i mange af skolens fag, enten som sammenhængende forløb eller som enkeltopgaver, der både øger velvære og sammenhold i klassen og understøtter den faglige indlæring. 

Med et specielt fokus på opgaver, hvor eleverne afprøver og udvikler deres eget bevægelsessprog, udrustes du til undervise dine egne elever i kreativ dans.

Workshoppen finder sted:

Datoerne for vores lærerworkshops i 2017/2018 er endnu ikke planlagt. Tilmeld dig skolenyhedsbrevet og hold dig orienteret om, hvornår du kan deltage i vores lærerworkshops for næste skoleår.

Tilmeld dig Skolenyhedsbrevet

Med skolenyhedsbrevet får du altid et lille tip med på vejen. Det kan være om en aktuel forestilling, et særligt læringsforløb, en ny aktivitet eller en underviser-kollega som giver sin mening til kende. Tilmeld dig her.