Workshops

Læs mere om vores workshops for både lærere og elever.

Workshops

Er du lærer på en skole? Vil du gerne have at dine elever beskæftiger sig med og udforsker klassisk kunst? Har du idéer til hvordan din skole skal møde Det Kongelige Teater? Vil du inspireres til hvordan du kan bruge Det Kongelige Teater? Vil du på workshop, i et læringsforløb eller se en forestilling? – Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Læs mere om vores workshops herunder.

Alle aktiviteter for børn og unge er støttet af Det Obelske Familiefond

Hands On

Prøv kræfter med opera, ballet, skuespil eller klassisk musik. Alle workshops er faciliteret af  teatrets sangere, dansere, skuespillere eller musikere. I vores Hands On workshops inviteres I til refleksion, dialog og involvering i kreative processer med udgangspunkt i en af følgende kunstarter:

  • Hands On Opera (Alder: for alle)
  • Hands On Ballet (Alder: fra 4. klassetrin og op)
  • Hands On Skuespil (Alder: fra 8. klassetrin og op)
  • Hands On Orkester (Alder: fra 1. klassetrin og op)

 

Alle Hands On er fuldt booket i sæson 16/17. Er du interesseret i at komme på venteliste så skriv en mail til kglplus@kglteater.dk

Teaterspillet

I denne workshop er der fokus på samarbejde, produktion og kunstneriske processer, hvor eleverne samarbejder om at finde kreative og praktiske løsninger. Teaterspillet er en medskabende og involverende aktivitet, der gennem rollespil og spilstrategier simulerer en hel produktionsproces fra casting til premiere. 

Alder: fra 8. klasse og op.

Alle Hands On er fuldt booket i sæson 16/17. Er du interesseret i at komme på venteliste så skriv en mail til kglplus@kglteater.dk

Kids2Kids

Sammen med Det Kongelige Teaters Balletskoles ungdomskompagni, Kompagni B, prøves der kræfter med ballettrin og teknik. Workshoppens fokus er på lydhørhed og koncentration, og giver indsigt i glæden og potentialet ved at danse og bevæge kroppen.

Alder: fra 1.-3. klasse. 

Alle Kids2Kids-workshops er fuldt booket i sæson 16/17. Er du interesseret i at komme på venteliste, så skriv en mail til kglplus@kglteater.dk

Lærerworkshops

Det Kongelige Teater tilbyder inspirationsdage for lærere og pædagoger i hele landet, hvor I får redskaber til at arbejde med dans og bevægelse, eller musik og drama i jeres undervisning. Bevægelse, drama og musik kan spille ind i mange af skolens fag, enten som lange eller korte forløb, der både øger velvære og sammenhold i klassen og understøtter den faglige læring.

Lærerworkshop i Dans og bevægelse I

Lærerworkshop i dans og bevægelse I er en praktisk og teoretisk workshop med fokus på, hvordan du som lærer og pædagog kan introducere mere bevægelse i din undervisning. Dans kan spille ind i mange af skolens fag, enten som sammenhængende forløb eller som enkeltopgaver, der både øger velvære og sammenhold i klassen og understøtter den faglige indlæring. Med et specielt fokus på opgaver, hvor eleverne afprøver og udvikler deres eget bevægelsessprog, udrustes du til undervise dine egne elever i kreativ dans.

Workshoppen finder sted:
20. september kl. 10:00 – 16:00 i Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

9. november kl. 10:00 - 16:00 på Balletskolen Holstebro, Den Røde Pl. 4, 7500 Holstebro

Er du interesseret i at høre mere eller tilmelde dig en workshop, så skriv en mail med navn, tlf.nr., email og skolens navn til kglplus@kglteater.dk.

Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Lærerworkshop i musikdramatik

Du får som underviser indblik i, hvordan du selv kan facilitere kreative forløb eller øvelser i skolen med fokus på musik og bevægelse. På workshoppen får du enkle værkstøjer og modeller, der med det samme kan omsættes til kreativ læring i klasselokalet.  

Workshoppen finder sted:
12. september kl. 10:00 – 16:00 i Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Er du interesseret i at høre mere eller tilmelde dig en workshop, så skriv en mail med navn, tlf.nr., email og skolens navn til kglplus@kglteater.dk.

Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.