- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Pop Up - Samuel Rees
Præsenteret af Corpus
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
Om forestillingen
Corpus/Pop Up er en serie eksklusive forestillinger, der kun opføres en enkelt gang, og som kurateres af dansere fra Den Kongelige Ballet.
Præmissen for Corpus/Pop Up er en række benspænd: danseren, der står for forestillingen, får kun få prøvedage, et minimalt budget og ingen store tekniske løsninger. Tanken med benspændene er at tvinge danserne til at tænke alternativt og lade intuitionen lede vejen ind i det umiddelbare og flygtige.
Vi inviterer en danser til at præsentere sine visioner, sit koreografiske talent eller hvad det end måtte være, der brænder for at komme ud og udmønte sig i en helstøbt aften.
Vi har som kunstneriske ledere af Den Kongelige Ballets danselaboratorium Corpus valgt, at danseren får frit spil til at lade sin fantasi folde sig ud, og dermed udfordrer vi forhåbentlig samtidig publikums opfattelse af, hvad en danseforestilling skal eller kan være. I Corpus prøver vi altid at ændre spillereglerne for at se, hvad det gør ved slutresultatet.
Velkommen til spontane aftener i unikke personligheders tegn.
Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis
Kunstneriske ledere af Corpus, Den kongelige ballets danselaboratorium
Den 9. april giver Samuel Rees sit bud på en Pop Up. Han skriver selv om sine idéer:
"I et corps de ballet bliver flere kroppe til én. Den farvelægger scenen med former og bevægelser som malerpenslen sit lærred. Her skiller den ene danser sig ikke ud fra den anden. Men hvem er de 48 individer, der tilsammen udgør korpset på Det Kgl. Teater?"
Corpus er et danselaboratorium i Den Kongelige Ballet - et eksperiment, hvor dansen udforskes, forandres, fornyes og forundrer sit publikum.