I samklang - Middle East Peace Orchestra og Det Kongelige Kapel

I samklang

Middle East Peace Orchestra og Det Kongelige Kapel

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Tag hele familien med til en koncert uden grænser med Middle East Peace Orchestra og medlemmer af Det Kongelige Kapel. De to orkestre smelter den vestlige, klassiske musik sammen med den mellemøstlige musiks mere folkemusikalske klange til et levende og legende musikalsk verdensbillede.


Forventet varighed: 1 time(r) og 15 minutter

uden pause



27.05.2016 - 28.05.2016

Ekstrakoncert for skoler 27. maj kl. 11.00

Grib muligheden og giv dine elever chancen for at opleve fællesskab, venskab og musik som går lige i kroppen. Gamle Scene fyldes af god karma og energiske rytmer, når Middle East Peace Orchestra (MEPO) og 20 musikere fra Det Kongelige Kapel ved denne koncert bygger bro mellem mennesker med et fælles håb om fred. 

Med denne skolekoncert skal vi tilbringe en lille time sammen med Middle East Peace Orchestra og musikere fra Det Kongelige Kapel. Musikerne kommer dermed fra det meste af verden, blandt andet Palæstina, Syrien, Ægypten, Skandinavien, Australien, USA, Tyskland og England. Koncerten vil være en smeltedigel af toner og rytmer fra øst til vest, der vil udfordre elevernes sanser og melodiforståelse på levende og legende vis i øjenhøjde.

Formål

Åbne den klassiske kunst og tilbyde rum for refleksion og sansning, i øjenhøjde med elevernes alder. Koncerten taler ind i læringsmål for fagene musik, dansk, idræt og historie.

Målgruppe

Mellemtrin

Spilletider

27. maj kl. 11.00

Tilmelding

Husk at du skal have et login, der er knyttet til skolen for at se koncerten i kalenderen og booke billetter online. Skriv til dktskole@kglteater.dk eller ring til Billetcentret på tlf. 33696969, hvis du har brug for hjælp til bestillingen.