Powder Her Face

Be discreet, be good, be brutal.

Af Thomas Adès

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Powder Her Face er baseret på den virkelige historie om den engelske hertuginde Margaret af Argyll, der i 1963 blev genstand for voldsom skandale, da private fotos med adelsdamen i en række udenomsægteskabelige, erotiske udskejelser blev lækket til pressen.

Således skulle konturerne til fortællingen om en kvinde, der nægtede at følge sin tid og kulturs sociale normer, og måtte leve med konsekvenserne være ridset op. Kammeroperaen med musik af Thomas Adès og tekst af Philip Hensher følger hertugindens liv fra ungdom over skandaleskilsmisse og frem til 1990, hvor den aldrende adelskvinde ser tilbage på sit kulørte og eksponerede liv.

Powder Her Face er en moderne klassiker, og hertugindens ikoniske karakter indtager en særstatus i operahistorien som en moderne medsøster til faldne operakvinder som La traviatas Violetta eller Alban Bergs Lulu.

Når Powder Her Face går over Operaens intimscene, Takkelloftet, er det første gang, forestillingen spiller på Det Kongelige Teater. Den iscenesættes af irske Orpha Phelan, som har stået bag anmelderroste iscenesættelser på Malmö Musikteater af La bohème og Hoffmans eventyr. For scenografi og kostumedesign står den unge engelske Madeleine Boyd.

Powder Her Face synges på engelsk med danske overtekster.

Få en gratis introduktion til forestillingen. Mød op i Takkelloftets foyer 45 minutter før forestillingens start. Varighed: 10-15 minutter.

Bemærk!
På premieredagen tilbydes en længere introduktion til dagens forestilling i Takkelloftets Foyer. Introduktionen begynder 75 minutter før forestillingen og varer cirka 45 minutter. Læs mere om premiereintroduktionen.


Forventet varighed: 2 time(r) og 20 minutter

inkl. en pause



19.03.2016 - 16.04.2016

 

Nomineret til Årets Reumert 2016 som Årets opera

GALLERI