- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Eventministeriet i samarbejde med CPH:DOX præsenterer
A Syrian Love Story
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
A Syrian Love Story
Armer og Raghda mødte hinanden i et syrisk fængsel for tyve år siden, arresteret for at protestere imod al-Assads brutale regime. Da instruktør Sean McAllister møder parret i 2009 er deres kærlighed stærk som aldrig før. Men i de fem år, filmen deler med dem, kastes Syrien ud i en af de største, humanitære katastrofer i vor tid. En nærværende og helt usædvanligt gribende kærlighedshistorie fra krigens midte, om to mennesker, der elsker hinanden og deres land over alt andet. Og som er ved at blive revet i stykker af begge dele. I mediestormen af grusomme billeder fra det krigshærgede Syrien er det let at glemme, at landet for få år siden blev markedsført til vestlige turister som et ferieparadis. Men bag glansbilledet ledte al-Assad landet med jernhånd, og hans barbariske regime har siden vist sig at helt uden humane hæmninger. Armer og Raghdas historie er en vigtig og dybt personlig påmindelse om, at der bag hvert nyhedsindslag er mennesker lige som alle os andre.
OBS: Man kan ikke benytte sig af CPH:DOX festivalpas til visningen i Skuespilhuset.