- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Årets Reumert 2016
Årets Reumert 2016
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
Operaen bliver fyldt af magi og overraskelser, når dansk scenekunst hyldes ved Årets Reumert 2016 søndag den 12. juni kl. 20. Rasmus Botoft er vært ved showet og flankeres af Nikolaj Stokholm og Bodil Jørgensen. Showet transmitteres direkte på DRK.
Teatret er et foranderligt rum, og det er Årets Reumert også. Hvert år tager showet, ligesom en teaterforestilling, form efter de hoveder og hænder, der skaber det. I år sætter Eventministeriet deres tydelige præg på showet, der hylder scenens kunstnere. Rasmus Botoft er vært og leder publikum gennem en aften fyldt af magi, poesi og komik. Han flankeres af medvært Nikolaj Stokholm, mens Bodil Jørgensen sørger for at overrække Reumert-statuetter og rosende jury-ord til årets prismodtagere.
- Det er i teatrets magiske mørke, vores drømme kan forløses. Barndommens tabte poesi kan genoplives. Håbet genvindes. Stedet hvor vi kan grine, så der ikke er et øje tørt. Scenens rum er stedet, hvor vores smerte og vores sorg kan få luft, og vores sår heles. Vi har gjort os umage med at sammensætte et flot hold af dygtige mennesker til Årets Reumert 2016, og med udgangspunkt i det store tomme rum, hvor alt kan ske, er det vores ydmyge ambition at hylde Teatret og Scenekunsten, så fladskærmene gløder og græder hjemme i stuerne, og Operaen lyser op. Vi kan slet ikke vente, vi glæder os til Reumert 2016, siger vært Rasmus Botoft.
Forestillingen TV – transmitteres. Alle skal derfor være på plads i salen kl. 19:45.
Årest Reumert 2016 afholdes i samarbejde med Bikubenfonden.