- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Eventministeriet i samarbejde med CPH:DOX præsenterer
Those who feel the fire burning
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
Those who feel the fire burning
En gruppe bådflygtninge er på vej til Europa, da en storm pludselig vipper skibet omkuld og en gammel mand falder overbord. Og her skifter filmen spor: hans sjæl fortsætter nemlig sin vandren i en hvileløs søgen efter hans elskede i det forjættede Europa, hvor flygtninge jages bort fra gaderne og en illegal arbejder og hans mor søger tilflugt i stofferne på et herberg. En mørk, hallucinatorisk og helt usædvanlig film, der vover at illustrere de desperate flygtninges håbløse situation i udkanten af Europa i en poetisk og elegisk vision, som er umulig at ryste af sig - og som er så meget desto mere politisk presserende. Den bare 25-årige, hollandske filmskaber Morgan Knibbe har med 'Those Who Feel the Fire Burning' skabt et radikalt værk, der rummer den eksistentielle dimension, som de fleste film om flygtningekrisen forbigår til fordel for de rent fysiske og nærmest overmenneskelige anstrengelser, det kræver at flygte fra et kontinent til et andet.
Til visningen d. 10/11 i Skuespilhuset kan du opleve Christian Lollike, S/H og Aaarhus Festuges ‘We Are Not Real’-dukker.
OBS: Man kan ikke benytte sig af CPH:DOX festivalpas til visningen i Skuespilhuset.