Hedda Gabler

Af Henrik Ibsen og Det Røde Rum

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Den borgerlige overflade slår sprækker i Ibsens berømte drama, der byder på et isnende møde med mennesker, der udlever en drøm om total selvudfoldelse på kanten af døden.

Mød Hedda Gabler. Feteret overklasse-prinsesse, nygift, hjemvendt fra bryllupsrejse og klar til at tilflytte den drøm af en designerbolig, hendes ægtemand, Jørgen Tesman, har købt til hende. Men hjemmet føles ikke tiltrækkende. Og det gør manden heller ikke.

Da Heddas ungdomskærlighed Eilert Løvborg dukker op, revner idyllen totalt. Ekskæresten er – som ægtemanden en anerkendt forsker, og hans kommende afhandling truer ægtemandens karriere. Fyldt med hemmeligheder, begær og jalousi tager en mørk hævnplan form i Hedda.

Scenen er en smagfuldt indrettet dagligstue, men samtidig ses på en videoskærm de seks personer i vibrerende nærbilleder, der røber smerten og længslen i deres polerede borgerliv. Det Røde Rums intense drama spillede for fulde huse i sidste sæson, og nu får du atter mulighed for at opleve stortalentet Johanne Louise Schmidt i rollen som Hedda.

I Rune David Grues opdatering af Ibsens klassiker danner den moderne designerstue rammen om en menneskelig tomhed, hvor drømmen om det vellykkede liv gør alle til slaver af de laveste instinkter.


Forventet varighed: 2 time(r)

uden pause



10.09.2015 - 01.10.2015

Galleri

Fotograf: Miklos Szabo

Pressen skrev

»Infamt vellykket og aktuelt teater på nationalscenen.«

Børsen