Corpus Unika - KROP OG KUNST

Corpus Unika

Krop og kunst

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Med unika-forestillingen Krop og kunst byder Den Kongelige Ballets danselaboratorium, Corpus, på en begivenhedsrig søndag aften. For kun 100 kr./60 kr. kan du opleve nogle af tidens mest interessante kunstnere gå i kødet på balletten.

Corpus betyder krop. Og Corpus er et dansekompagni. Når vi har med dans at gøre, er det naturligt at fokusere på kroppen - kroppens udtryk og kroppens kunnen.
Kroppen er dog altid vores udtryksmaskine, også når vi ikke danser. Derfor har vi inviteret en række danske og internationale kunstnere til at være en del af en aften, som behandler kroppen og dens muligheder for forskellige kunstneriske udtryk.

Den politiske digter Peter-Clement Woetmann lancerer en helt ny tekst om kroppen. Maleren Carl Krull kreerer på selve aftenen et virtual reality kunstværk. Koreograf og danser Tilman O'Donnell og musikeren Mikkel Ploug udforsker sammen filosoffen Alain Badious tekster i dans og musik. Martin Stauning, der er komponist og performance kunstner, vil præsentere os for forskellige lyd-interventioner. Ph.d. og performancekunstner Cecilie Ullerup Schmidt sætter spørgmål ved kroppens løfte om autenticitet og intimitet i kunsten og sammenstiller den med kommerciel æstetik. Og endelig viser teatergruppen Cheer Extreme et uddrag af deres succesforestilling Opvisning i lavt selvværd.

Vær med, når Corpus for en gangs skyld ikke byder op til dans, men i stedet byder på masser af perspektiver på krop og kunst. Tag dine venner og jeres kroppe med!

Medvirkende: Martin Stauning

Medvirkende: Peter-Clement Woetmann

Medvirkende: Cecilie Ullerup Schmidt

Medvirkende: Carl Krull

Medvirkende: Tilman O'Donnell

Hvad er Corpus Unika?

Corpus Unika, udspringer fra en ide om at vores hjemmescene, A-salen, skal være et sted hvor mange forskellige typer aftener skal kunne opleves.

Håbet med disse aftener er at byde jer og de medvirkende på nogle særligt varierede oplevelser. Disse aftener er enten kurateret af os selv eller i samarbejde med kunstnere, som vi er inspirerede af.

Corpus Unika har tidligere budt på koncerter, film, danse improvisations visninger, en 24 timers forestilling for at nævne et par stykker.

Corpus Unika har den præmis at den skal kunne kreeres på meget kort tid og skal kun opleves en gang.

Læs mere om Corpus her ...

SPILLEDATOER

{{weekday}}

{{day.date.getDate()}}
{{::event.performanceTimeString}}
Cancelled
-

{{::keyword}}

{{::event.seatingAvailability}}

  • {{day.date.getDate()}} {{months[month]}}
    {{::event.performanceTimeString}}

    -

    {{::keyword}}

    Kr. {{::event.lowPrice}} - {{::event.highPrice}}

    Kr. {{::event.lowPrice}}

0 kr.


Forventet varighed: 2 time(r)

inkl. en pause