Farlige forbindelser

Farlige forbindelser

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Fra seksuel tilknappethed til dekadente udskejelser. Farlige forbindelser er en gruopvækkende fortælling om tindrende uskyld, ondskabsfuld sladder, overlagte løgne og beskidt hor.

Koreograf Cathy Marston tager hele Det Kongelige Teaters dramatiske palet i brug –fra balletdansere til skuespillere— for at fortælle historien om de to tidligere elskende markise de Merteuil og vicomte de Valmont: Eksperter i forførelsens kunst.

I deres erotiske jagt på bekræftelse leger de koldt og kynisk med omgivelserne. Uskyldige hjerter knuses under deres skruppelløse tidsfordriv, og bag sig efterlader de et spindelvæv af løgne. Men deres spil løber helt af sporet.

Farlige forbindelser er en af verdenslitteraturens klassikere. Brevromanen af den franske forfatter Pierre Choderlos de Laclos udkom anonymt og under stor tumult i 1782. Ikke mindst Stephen Frears’ filmudgave fra 1988 med Glenn Close og John Malkovich i hovedrollerne har gjort den frydefuldt gysende fortælling kendt og elsket af mange.

Oplev Farlige forbindelser som dansedrama, når den engelske koreograf Cathy Marston følger op på den fatale fortælling ti år senere, netop som markise de Merteuil skal i guillotinen under den franske revolution. Med moderne stil og knivskarp dramaturgi stiller hun spørgsmålet: Kan markise de Merteuil se sig selv og døden i øjnene efter sit rænkespil. Marston har tidligere skabt Elefantmanden og Lolita til Bellevue Teatrets Sommerballet. Ud over dansere fra Den Kongelige Ballet medvirker skuespillerne Marie Dalsgaard og Mads Rømer Brolin-Tani fra Skuespillets ensemble.

Få en gratis introduktion til forestillingen. Mød op i Skuespilhusets foyer 45 minutter før forestillingens start.


Forventet varighed: 2 time(r)

inkl. en pause



27.05.2017 - 03.06.2017

Koreografi og iscenesættelse: Cathy Marston

Tekst og medinstruktion: Edward Kemp

Musik: Jesper Mechlenburg

Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing

Lysdesign: Anders Poll

Lyddesign: Jonas Vest

Koreografisk assistent og instruktørassistent: Jenny Tattersall

Instruktørassistent: Claire Still Henriksen

Oversættelse: Niels Brunse

Denne forestilling er en del af teaterfestivalen CPH STAGE som løber fra den 31. maj til den 11. juni 2017.

Se alle Det Kongelige Teaters forestillinger under CPH STAGE her.

 

GALLERI

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til generalprøven på denne forestilling. Brug dit skole-login for at se spilledatoen og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Målgruppe: Ungdomsuddannelse

Pressen skrev

Grusom flot forførelse

Farligt begær, overbevisende ballet og en genial blanding af skuespil og ballet gør "Farlige forbindelser" til en tiltrængt fornyelse hos Den Kongelige Ballet.
/ Børsen, juni 2017

Ufatteligt sensuel

Cathy Marston har lykkes med at lave en ufatteligt sensuel forestilling, hvis udfordrende koreografiske udtryk stemning sad i undertegnede, længe efter tæppefald.
/ Teater1, juni 2017 

Udfordrende og opfindsom ballet

Meget symbolsk er Steffen Aarfings scenografibl. a. bygget som et stort stiliseret spindelvæv i det mørke rum med Anders Polls flotte lys på danserne i sorte dragter og støvede rosa korsage-kostumer. Stiliserede rokokostole med hul i ryggen bliver effektfuldt og symbolsk inddraget i Cathy Marstons både udfordrende, opfindsomme og detaljerige koreografi, der er fuld af ækvilibristisk tåspidsdans og forrygende pas de deuxer mellem de mange lidenskabelige par. 
/ Berlingske, maj 2017

Børsen

Teater1

Berlingske

Dit kongelige rabatkort







Køb et Teaterkort og få 10% rabat på dine billetter, 4 gratis drikkevarer og en lang række andre fordele.

Læs mere om Teaterkortet her