Den flyvende hollænder

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Kast trosserne, når Wagners stormombruste opera suger dig ind i fantasiens smukke, barske og afsondrede verden

Wagners genfortælling af myten om ’Den flyvende hollænder’ er et must-see for både nye og hardcore fans af den tyske komponist. Den velkendte instruktør Jonathan Kents fortolkning af fortællingen om svigt, tab og længsel efter at finde sig selv, havde premiere på Det Kongelige Teater i sæson 2013/14 og vender nu tilbage.

Den forsømte, unge pige Senta lever et ulykkeligt liv. I fantasien maner hun en mytisk spøgelseskaptajn til live for at flygte fra sin grå hverdag. Men fascinationen af den fortryllende drømmeverden bliver efterhånden til en destruktiv besættelse.

I århundreder har legenden om spøgelsesskibet ’Den flyvende hollænder’ været en af de mest sejlivede blandt søfolk, for hvem det uhyggelige skib varsler død, storm og forlis. Selv kom Richard Wagner på idéen til at udforske myten, da han i 1839, på flugt fra kreditorer, endte i havsnød ud for den norske kyst. Resultatet blev en opera om den menneskelige søgen efter forløsning fra livets stormvejr.

Ved repremieren på Den flyvende hollænder kan du glæde dig til et møde med tre danske verdensnavne på rollelisten: Johan Reuter som Hollænderen, Stephen Milling som Daland og Ann Petersen som Senta.

Den flyvende hollænder synges på tysk med danske overtekster.

Få en gratis introduktion til forestillingen. Mød op i Operaens foyer 30 minutter før forestillingens start.

 

Den flyvende hollænder rundvisning
Få en introduktion bag scenetæppet, og oplev stemningen i kulissen, lige inden det går løs på scenen. Rundvisningen koster 75 kr. Læs mere om rundvisningen her.


Forventet varighed: 2 time(r) og 15 minutter

uden pause



03.09.2016 - 15.10.2016

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til generalprøven på denne forestilling. Brug dit skole-login for at se spilledatoen og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Målgruppe: Ungdomsuddannelse

Galleri

I tvivl om, hvilken forestilling du skal se?