Åbne huse

Åbne huse 2016

Gå på opdagelse bag scenetæppet

 

 

Lørdag 3/9 kl. 11-15
Fri entré

Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her

Har du undret dig over, hvad der egentlig foregår bag scenerne og forestillingerne på Det Kongelige Teater? Lørdag den 3. september åbner vi dørene op til et unikt indblik i hverdagen på Det Kongelige Teater.

I både Operaen, Skuespilhuset og Gamle Scene vil man kunne opleve, hvordan sceneteknikere, sminkører, rekvisitører, skræddere og mange andre får teatrets store hjul til at dreje rundt.

Der vil være 7 forskellige ruter, man kan udforske, hvor publikum får muligheden for at komme rundt i teatrets hemmelige gange og støvede kroge eller tværs over teatrets største scene.

Hvis sulten eller tørsten skulle melde sig, vil Meyers sørge for forplejning i teatrets mange caféer.

Du kan også gøre et kup i vores salgs- og informationsstand i foyeren i hvert hus, hvor vi i dagens anledning sælger ud af de mange ting fra teatrets lager til spotpriser. Eksempelvis kan du købe cd’er og dvd’er i topindspilninger (enkeltcd’er fra 20 kr., komplette operabokse fra 50 kr. og dvd’er fra 30 kr.) samt t-shirts, skumsværd, bøger, regnslag, paraplyer m.m. 

Der er gratis adgang hele dagen, så kig forbi og gå på opdagelse! 

OBS! Ruterne er ikke for gangbesværede, da der vil forekomme en del trapper.

Vores billetkontorer har åbent under arrangementet.


uden pause



 

GAMLE SCENE

Gamle Scenes Foyer

03.09.2016

Operaen

Rute - Opera

Fra 11.00 – 14.40 | Starter ved Operaens Foyer, damesiden

På Operaruten får du den helt store rundtur i Operaens gange, værksteder og scener. Oplev alt fra prøvesale, vaskerum, kulisselager og Takkelloftet, og bliv lidt klogere på opera på Det Kongelige Teater.

 

Rute - Store Scene

Fra 11.00 – 11.50 | Operaens Foyer, Kongesiden

Har du altid drømt om at stå på en stor scene? På Sceneruten får du muligheden for at stå på den største af Det Kongelige Teaters scener, nemlig Store Scene i Operaen. Det er en kort men unik tur, som efterfølgende kan kombineres med Operaruten.

Skuespilhuset

Rute - Skuespil

Fra 11.00 – 14.40 | Starter ved Skuespilhusets Foyer

Oplev en meget anderledes, men helt almindelig arbejdsdag på Det Kongelige Teater. Få et indblik i, hvordan skuespillere, sceneteknikere, rekvisitører, frisører og mange flere arbejder til hverdag, og få en smagsprøve på forestillingen Ødipus og Antigone.

Gamle Scene

Rute - Ballet

Fra 11.00 – 14.40 | Starter ved Tordenskjoldsgade 8

Få et indblik i ballettens verden. På denne rute kan du bl.a. opleve balletmester Nikolaj Hübbe undervise sine dansere og se ham instruere Svanesøen, ballettens første repremiere i denne sæson. Du besøger også ballettens administration og Corpus, hvor du også selv kan prøve at bevæge dig i en træningssal.

 

Rute - Sceneteknik

Fra 11.00 – 14.40 | Starter ved Hovedindgangen, damesiden

Kom med teatrets teknikere om bag og under Gamle Scene. Se de store elevatorer til både kulisser og tunge bagtæpper og få et indblik i, hvor meget teknik der skal til at spille en forestilling.

 

Rute - Kostume og maskør

Fra 11.00 – 14.40 | Stater ved Hovedindgangen, kongesiden

På denne rute kigger man forbi de mange kreative værksteder på Det Kongelige Teater. Kom på besøg hos ’Hatteværkstedet’, hvor smykker, hatte og meget andet kreeres til skuespil, opera og ballet. Oplev også Herre- og Dameskræddersalene i fuld gang med at sy kostumer til den kommende sæson.

 

Rute - Balletskolen

Fra 11.00 – 14.40 | Starter ved Heibergsgade 7

Få et indblik i balletbørnenes hverdag. Besøg læseskolen, SFO’en, legepladsen med verdens bedste udsigt, garderoberne, træningssalene, hvor man er i fuld gang med prøver på Fabelmageren, og hvor børn og aspiranter træner deres balletteknik.