Teater Momentum: Det Ny Kgl. Teater - sæson 2017/2018

Teater Momentum:
Det Ny Kgl. Teater - sæson 2017/2018

Teater Momentum vol. 10 aka. Det Ny Kgl. Teater indtager Lille Scene i Skuespilhuset under CPH STAGE 2017, og vil opføre intet mindre end hele Det Kongelige Teaters skuespilrepertoire, sæson 2017/18!

I sæsonen 2016/2017 har Teater Momentum taget rollen som Det Ny Kgl. Teater og opført alt, hvad Det "gamle" Kgl. Teater har spillet i løbet af året. Som afslutning på mastodontprojektet har vi valgt at se ind i fremtiden og komprimerer hele Det Kgl. Teaters kommende sæson ned til én fortolkning.

Du kan derfor tyvstarte og se hele den kommende sæson inden sæsonstart. Hverken i fuld længde eller med fuldt mandskab men derimod med hjerte, legesyge og i samme kamikazeånd som ensemblet har arbejdet med i Odense. Med bare fire dages prøver kastes skuespillerne ud i at skabe nærvær og dynamik i den ultimative nyfortolkning af nationalscenens repertoire, som de ikke har produceret endnu - igen.

85 kr.


Forventet varighed: 1 time(r) og 30 minutter

uden pause



 

SKUESPILHUSET

Skuespilhuset, Lille Scene

06.06.2017 - 07.06.2017

Denne forestilling er en del af teaterfestivalen CPH STAGE som løber fra den 31. maj til den 11. juni 2017.

Se alle Det Kongelige Teaters forestillinger under CPH STAGE her.