Lang dags rejse mod nat

Lang dags rejse
mod nat

Man vælger ikke selv sin familie

Nomineret til seks Reumert-priser

★★★★★★ Børsen
★★★★★★ Berlingske
★★★★★★ CPH Culture
★★★★★ Jyllands-Posten
♥♥♥♥♥ Politiken

Kan vi finde tilbage til den kærlighed, der gjorde os til en familie?

The past is never dead. It is not even past.
- William Faulkner

En mor, en far og deres to voksne sønner. En sommerdag i familien Tyrones liv. Udadtil stråler sommerhuset af succes og liv, men bagved lurer den totale opløsning.

Kun i glimt viser den kærlighed, der skabte familien, sig. De fire hårdt prøvede familiemedlemmer leder efter sandheden, men vil nogen høre den? Henning Jensen er faderen James Tyrone, en tidligere lovende Shakespeare-skuespiller, der har skabt et helt liv på en enkelt folkelig succes. Karen-Lise Mynster er hans morfinafhængige kone, Mary, der kæmper for ikke at se sit ægteskab i ædruelighedens nøgne skær. Peter Plaugborg og Simon Bennebjerg er sønnerne James og Edmund, der kæmper for at holde forældrenes arv fra livet og finde deres egen livsretning. Alle beskylder hinanden for deres egen ulykke.

Det moderne, psykologiske dramas fader, Nobelpris-modtageren Eugene O’Neill, har fostret det selvbiografiske drama Lang dags rejse mod nat af tårer og blod. Han skrev dramaet i 1940, men først efter hans død måtte det spilles. Efter urpremieren i 1956 på Dramaten i Stockholm modtog dramatikeren Pulitzerprisen posthumt.

Skuespilchef Morten Kirkskov instruerer for første gang i Skuespilhuset.


Forventet varighed: 2 time(r) og 20 minutter

inkl. en pause



07.04.2017 - 03.06.2017

Denne forestilling er en del af teaterfestivalen CPH STAGE som løber fra den 31. maj til den 11. juni 2017.

Se alle Det Kongelige Teaters forestillinger under CPH STAGE her.

 

GALLERI

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til generalprøven på denne forestilling. Brug dit skole-login for at se spilledatoen og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Målgruppe: Ungdomsuddannelse

Pressen skrev

Grusomt godt teater
Det Kgl. Teaters vellykkede, knivskarpe og uhyggeligt nærværende opsætning af nyklassikeren “Lang dags rejse mod nat” er et super flot ensemblespil og grusomt godt teater.
/Børsen, 12. april 2017

En ekstraordinær oplevelse
Sammen gør denne blændende skuespillerkvartet aftenen til en ekstraordinær oplevelse, der minder os alle sammen om familiens mulighed og umulighed.
/Berlingske, 11. april 2017

Sublim skuespilkunst
Det Kongelige Teaters udgave af Eugene O´Neills hudflettende familiedrama "Lang dags rejse mod nat" er sublim skuespilkunst af fineste karat.
/XQ28, 9. april 2017

Præstationer på internationalt niveau
De krævende hovedroller som den alkoholiske ex-skuespiller James Thyrone og hans stofafhængige hustru Mary, er lagt i hænderne på to af vore allerstørste skuespillere, Henning Jensen og Karen-Lise Mynster, og de kvitterer med præstationer på internationalt niveau..."Lang dags rejse mod nat" bliver således en triumf for både iscenesætter og skuespilchef, som i dette tilfælde er den samme mand: Morten Kirkskov.
/ CPH culture, 10. april 2017

Velovervejet og smuk forestilling
Henning Jensen og Karen-Lise Mynster - er gået aldeles seriøst til værks, og det samme gælder Peter Plaugborg og Simon Bennebjerg som sønnerne, Christian Albrechtsen som scenografen og Natascha Thiara Rydvald og hendes filmhold, der har leveret baggrundsbillederne til forestillingen...Forestillingen er fuld af fine iagttagelser og gennemført velovervejet og smuk.
/Frederiksborg Amts Avis, 10. april 2017

Dragende dystopisk
Morten Kirkskov instruerer for første gang i Skuespilhuset og har med sin iscenesættelse af ”Lang dags rejse mod nat” skabt en moderne familiedystopi, hvor han omfavner O’Neills ekspressionistiske træk....Dramaet er dragende dystopisk og ulideligt genkendeligt.
/Kristeligt Dagblad, 11. april 2017

Eminent skuespillerkvartet
Frem for alt sørger en eminent kvartet af skuespillere for at spille, så der også bliver plads til kærligheden i mørket.
/Politiken, 11. april 2017

Afsindig smuk
...wauw. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende. Såvel som skuespillerpræstationerne lammerscenografien os. Vi kan se og mærke forfængeligheden og håbløsheden. Den er afsindig smuk.
/Scenekanten, 13. april 2017 

Børsen

Berlingske

CPH Culture

XQ28.dk

Frederiksborg Amts Avis

Jyllands-Posten

Kristeligt Dagblad

Politiken

Scenekanten

I tvivl om, hvilken forestilling du skal se?