Ballet og bobler

Ballet og bobler

Kan dansen være en lykkepille, et sjælefix, et åndehul? Kan kunsten hele?

”Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! […] Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda.”

Sådan sagde Hendes Majestæt Dronningen i sin nytårstale.  Det er lige nøjagtig det, der er tanken bag vores nye forestilling Ballet og bobler. Et kærkomment afbræk fra hverdagen og dens stress og jag, en flugt fra støvsugning og et helle fra Excel-ark. En pause, der gør din verden større. 

Læn dig tilbage, slap af, og lad dine sanser blive stimuleret af såvel balletten som boblerne.

Ballet og bobler er Den Kongelige Ballets nyeste tiltag. Forlæng din dag med en meditativ oplevelse, enten som afslutning på dagen eller som begyndelse på aftenen.

Forestillingen går i gang klokken 18, og den næste times tid er ordet, musikken og dansen i centrum. Du bydes velkommen med en champagne-cocktail, og skuespiller, Karen Lise Mynster, sætter scenen. Derefter tager en musiker over og sikrer med blide toner, at du er afstresset og helt klar til aftenens ballet. Til sidst fuldendes oplevelsen af Akram Khans ”Vertical Road”, der danses af Den Kongelige Ballet.

En aften fuld af sanseindtryk og med velvære, afslapning og hygge som vigtigste formål. 

175 kr.


Forventet varighed: 45 minutter

uden pause



 

SKUESPILHUSET

Skuespilhuset, Store Scene

15.05.2018 - 04.06.2018

Koreografi: Akram Khan

Musik: Nitin Sawhney

Kostumer: Kimie Nakano

Lysdesign: Jesper Kongshaug

Galleri