Af Giacomo Puccini

Quick Info

Genre: En hjerteskærende tragedie i tre akter med store følelser på spil. 

Niveau: Med den italienske komponist Puccini går man aldrig galt i byen, hvis man hungrer efter smukke melodier, store følelser og svære livsdilemmaer.

Alder: 11+ (mere info)

Oplev den fordi: Lars Kaalunds romantiske, anmelderroste iscenesættelse af Puccinis tragiske drama er en hyldest til kvinden, der tør vente på sin elskede og fastholde troen på kærligheden, selv når det ser håbløst ud.

Længslen efter kærlighed, den blinde selvopofrende kærlighed, behovet for at tro på sig selv, offervillighed og den ærefulde død. Puccinis opera Madame Butterfly indeholder alt, hvad livet tilbyder os og sommerfuglen i skikkelse af Madame Butterfly bliver således et sindbillede på de mest grundlæggende udfordringer ved at være menneske.

Da den japanske, purunge Cio-Cio San bliver gift med den amerikanske løjtnant B.F. Pinkerton er hun sikker på, at det er den store kærlighed. Derfor er hun heller ikke bekymret, da han rejser hjem til Amerika: Naturligvis vil han vende tilbage til hende. Men Pinkerton har mest af alt set sin japanske brud som et tidsfordriv, og for sent indser han, at det får alvorlige konsekvenser, når man leger med et ungt, følelsesfuldt hjerte.

Lars Kaalunds romantiske, anmelderroste iscenesættelse af Puccinis tragiske drama er en hyldest til Cio-Cio San, der tør vente på sin elskede og tro på kærligheden, selv når det ser håbløst ud. Scenograf Christian Friedländer og billedkunstner og kostumedesigner Pernille Egeskov har skabt en æstetisk smuk og enkel opsætning med gulvlange silkekimonoer i stil med den vestlige verdens drøm om Fjernøsten, og en scenografi inspireret af den berømte japanske kunstner Hokusais træsnit Den store bølge ud for Kanagawa.

Dagen efter urpremieren skrev Puccini til en ven, at ”min Butterfly forbliver, hvad den er: den mest følsomme, udtryksfulde opera, jeg har skrevet.”

Synges på italiensk med danske overtekster.

Rundvisning før Madame Butterfly
Få en introduktion bag scenetæppet, og oplev stemningen i kulissen, lige inden det går løs på scenen. Rundvisningen koster 80 kr. Læs mere om rundvisningen her.

Med en billet til aftenens forestilling kan du få en gratis introduktion.
Før hver operapremiere og -repremiere er der mulighed for at få en gratis introduktion til forestillingen i Operaens foyer 75 minutter inden forestillingens start. Introduktionen varer 45 minutter.

På øvrige forestillinger er der introduktion i Operaens foyer 30 minutter før forestillingens start. Introduktionen varer 10 minutter.

kr. 150 kr.-925 kr.


Forventet varighed: 2 time(r) og 40 minutter

inkl. en pause



 

OPERAEN

Operaen, Store Scene

17.09.2017 - 26.05.2018

Instruktør: Lars Kaalund

Instruktør ved genopsætning : Anne Fugl

Dirigent: Giuliano Carella

Dirigent: Gregor Bühl

Assisterende dirigent: Håkon Daniel Nystedt

Scenograf: Christian Friedländer

Kostumedesign: Pernille Egeskov

Lysdesign: Ulrik Gad

Køb program til Madame Butterfly

BESTIL PROGRAM

Hør uddrag fra operaen

Den amerikanske Pinkerton skåler sammen med den lokale konsul for sit ægteskab med den 15-årige japanske skønhed – et ægteskab, som han kan slippe ud af med kun en måneds varsel.

Cio-Cio San og Suzuki har set Pinkertons skib i havnen, og nu pynter de huset op med masser af blomster. 

Intermezzo - mellem akterne

Uddrag fra indspilning på DECCA med bl.a. Luciano Pavarotti, Mirella Freni og Christa Ludwig.

Galleri

Test dig selv!

Hvilken forestilling skal du se? Svar på 6 spørgsmål og få svaret.