Breakfast med Bournonville

Sæson 2017/2018

En helt særlig ballet for teenagere af teenagere

Det Kongelige Teaters Kompagni B har igen i år skabt en forestilling specielt designet til teenagere - gå ikke glip af Breakfast med Bournonville med dine elever.

Teatrets unge dansere har gjort det igen! Igen i år har Kompagni B´s 23 dansere skabt deres helt egen forestilling fuld af energi og kreativitet, hvor de går tæt på nogle af de emner, som optager dem som teenagers. Med arbejdstitlen ’Leder efter lyset’ har danserne i år skabt en forestilling, som tager fat i  temaer, som angst, stress og identitetskrise. Med klassiske balletter og Kompagni B's egen moderne koreografi, griber danserne fat i spørgsmål, som optager dem lige her og nu. Hvem er jeg? Er alt det vi ved, alt det det er?  Lever vi eller eksisterer vi blot?

Breakfast med Bournonville åbner teatret op for en ny generation af publikum, og er designet specielt til 7., 8. og 9. klasser. Bemærk at billetter til denne forestilling kun kan bestilles af skoler og uddannelsesinstitutioner. Læs mere om, hvordan du køber skolebilletter her.

Kompagni B består af dansere ml. 13-15 år fra Det Kongelige Teaters Balletskole. Formålet med Kompagni B's arbejde er at åbne den klassiske kunst og tilbyde rum for refleksion og sansning, i øjenhøjde med elevernes alder. Eleverne opnår viden om ballet som kunstform og stilart. Forestillingen taler ind i læringsmål for fagene håndværk og design, dansk, idræt og historie.

Kompagni B glæder sig til at indtage Gamle Scene og se alle deres jævnaldrende kammerater i salen til en ny produktion fyldt med tekst, trin, video og musik.

Kompagni B’s aktiviteter er støttet af Lauritzen Fonden, Knud Højgaards Fond, Knud og Dagny Gad Andreasen Fonden og Færchfonden.

Foto: Toke Brødsgaard


uden pause



 

GAMLE SCENE

Gamle Scene

14.03.2018 - 23.03.2018

Galleri

Vind masser af fordele

Få nyheder fra Det Kongelige Teater, og deltag i konkurrencen om et teaterkort med fire gratis drikkevarer, 10 % rabat på dine billetkøb og mange andre fordele. Vi trækker en vinder i slutningen af hver måned. Vinderen får direkte besked.