Det skide show

Besøg af Den Korte Radioavis

Seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og redaktør Rasmus Bruun, bedre kendt som Den Korte Radioavis, har i foråret 2018 premiere på deres første og helt eget show: "Det Skide Show".

Den Korte Radioavis har lagt landet ned i snart tre år med sin politisk ukorrekte og spiddende satire, krydret med karakterernes små og store hverdagsproblemer, som spænder fra sexbrevkasser med Erling Jepsen til mordet på en klovn.

Nu skal karaktererne prøves af på de skrå brædder i en forestilling om venskab og afhængighedsforhold, hvor metalagene buldrer derudad.

Ingen bliver skånet og svirperne sidder løst, når Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm prustende bestiger de skrå brædder. Hun udtaler selv om showet: "Jeg spiller det vidunderligt. Jeg spiller det vidunderligt hver aften!"

Rasmus Bruun udtaler: "Jeg kommer til at spille det nogenlunde."

God fornøjelse med Det Skide Show!

Medvirkende:
Rasmus Bruun
Frederik Cilius
Alexander Clement
Stefan Göttler
Anna Juul

Idé og Instruktion:Karen Lundsby
Idé og Manus: Rasmus Bruun og Frederik Cilius
Scenografi: Sir Grand Lear v. Lea Burrows og Ingvild Grande
Lysdesign: Jonas Bøgh
Teknisk chef: Benjamin Birch
Bagtæppe: Ask Bengtson
Scenebygger: Mads Hilden
Produktionsleder: Angelica Petersen
Konsulenter: Line Knutzon, Morten Kirkskov og Jesper Kemp
Lyddesign: Mikael Simpson
Grafiker: Lasse Høgh
Fotograf: Seth Nicolas

SHOWET er produceret af LITENHIEF v. Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Karen Lundsby.


Forventet varighed: 2 time(r) og 20 minutter

inkl. en pause



14.06.2018 - 16.06.2018

Galleri

Galleri