Scener fra et ægteskab
----------------------

Beskrivelse: En borgerlig tragikomedie
Af: Ingmar Bergman
Kunstart: Skuespil
Spillested: Skuespilhuset
Premiere: 31/08 2017

Forsalget er startet! Køb biletter til udvalgte datoer i dag - se her hvilke forestillinger, du også kan købe til.

Quick Info

Genre: Tragikomisk drama.

Alder:  15+ (mere info)

Oplev den fordi: Hvis du er i et forhold, har været i ét eller gerne vil have ét, så er Scener fra et ægteskab den helt rigtige oplevelse. Se den med dit livs udkårne – eller den, der var det...

En borgerlig tragikomedie, der har inspireret til et hav af skilsmisser. Ingmar Bergmans moderne klassikere satte gang i mere end han regnede med.

Set udefra lever parret Johan og Marianne lykkeligt sammen med deres to børn. De er begge akademikere, de bor i et skønt hus, har begge et godt arbejde, men under overfladen ulmer frustrationer i higen efter kærlighed. 

Scener fra et ægteskab havde urpremiere som mini tv-serie i 1973 og lagde bogstaveligt talt gaderne øde. Tusinder af par styrtede til familierådgivning, og Bergman fik hemmeligt nummer for at undgå opkald fra personer, der ville diskutere deres ægteskab med ham. Bergman sagde selv om manuskriptet: »Det tog to en halv måned at skrive disse scener. Det tog et voksenliv at erfare dem«. Hans portræt af et ægteskab i forfald var dengang en knivskarp fremstilling af magtforholdet mellem kønnene. Men meget har ændret sig på 40 år, og i denne udgave er rollerne byttet om. Nu er det kvinden, der forlader mand og børn for en yngre model.

Både i Sverige og Danmark steg skilsmisseprocenten bemærkelsesværdigt, efter serien var vist. Dramaet havde faktisk så stor international succes, at selv tv-serien Dallas oprindeligt er bygget over Scener fra et ægteskab, og også Woody Allens Husbands and Wives har åbenlyse ligheder med Bergmans værk.

kr. 150 kr.-425 kr.


Forventet varighed: 2 time(r) og 15 minutter

inkl. en pause



 

SKUESPILHUSET

Skuespilhuset, Store Scene

31.08.2017 - 14.02.2018

Iscenesættelse: Thomas Bendixen

Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson

Oversættelse: Lars Kjeldal

Galleri

Vælg dine favoritter fra sidste sæson og få vores anbefalinger.