Vrede

Vrede

Det er nytårsnat NU og HER i en større europæisk by. Musikken pumper, gaderne flyder med skrald og tomme flasker, og de festklædte mennesker driver fra fest til fest, på jagt efter den rette stemning til at synge det nye år ind. I en række korte scener møder vi unge kvinder og mænd, der søger kærlighed, en bedre tilværelse, mening eller bare kontakt samt en gruppe politifolk, der forsøger at bevare overblikket i nytårsnattens kaos. Denne nat skal være noget helt særligt og næste år bliver alting godt. 

Som natten skrider frem bliver stemningen mere og mere desperat og længsel udvikler sig til overgreb, melankoli til fortvivlelse, forventning til voldelig desperation. Stykket skildrer et nedslidt vestligt samfund hvor håbløshed og udhulede værdier har ført til lukkethed og kynisme, og hvor det enkelte menneske, nærmest på trods, må kæmpe for at bevare sin værdighed. Alligevel bryder kærligheden uventet frem og møder opstår i den sjappede, beskidte nat. 

Det er nyskrevet, engelsk dramatik når det er bedst - skarpe karakterer, absurd morsomme situationer og hjerteskærende poesi - og med 8 unge, forventningsfulde afgangsstuderende fra Skuespiluddannelsen Odense ved Den Danske Scenekunstskole, burde rammerne være sat for en uforglemmelig nytårsaften. 

Skuespillere: Anne Blomsgård, Amanda Radeljak, Isa Marie Henningsen, Jeppe Ellegaard Marling, Katinka Lærke Petersen, Kristian Rossen, Niels Dampe, Søren Birch Plum
Instruktion: Simon Boberg
Forestillings-, produktionsledelse og rekvisit Alice Sjurkalina, DDSKS scenekunstnerisk produktions linje
Scenografer: Ida Munk Ørstrøm & Lise Marie Birch, DDSKS scenograflinje
Oversætter: August Bovin Boberg
Scene/Teknik: Casper Juul Villadsen
Kostumekoordinator: Birgitte Nisbeth
Lysdesign: Mia Jandje Willett , DDSKS, Lys
Lyddesign og musik: Markus Artved, DDSKS, Lyd

Vi gør opmærksom på, at der forekommer voldsomt sprogbrug samt anvendes stroboskoplys i forestillingen.


Forventet varighed: 1 time(r) og 45 minutter

uden pause



12.06.2018 - 14.06.2018

Galleri