Spring til hovedindhold
Dans

Ripe Body

Ruth Rebekka Hansen

RIPE BODY - en danseforestilling i to dele, "RIPE BODY:CARVING” og “RIPE BODY:RIP IT”.

Bemærk, forestillingens to dele spilles på to forskellige tidspunkter og altså ikke i forlængelse af hinanden. 

Forestillingerne finder sted her: Se google maps lokation

GRATIS ADGANG UDEN BILLET

“RIPE BODY” er en danseforestilling i to dele, “RIPE BODY:CARVING” og “RIPE BODY:RIP IT”. Første del er en interaktiv installation; anden del en hypnotiserende fest. Publikum bevæger sig frit omkring en næsten fire meter høj, gennemsigtig boks med spejlbeklædt gulv smukt placeret på Skuespilhusets trædæk. Her inviteres alle ind i et feminint univers, der er lige så funklende, som det er kødeligt.  

Gennem kroppen søger koreograf og performer Ruth Rebekka Hansen at sætte et kalejdoskopisk filter på det kønnede, der både dekonstruerer og redefinerer det feminine. Forestillingen vandt i 2025 en Reumert i kategorien Årets Særforestilling. 

“RIPE BODY:CARVING”: I forestillingens første del, bliver kroppen udstillet som en levende kødskulptur, der bevæger sig ind og ud af genkendelige former, akavede vred og blik, der imiterer forbindelse. Værket dykker ned i, hvordan opmærksomhed, moral og ejerskab har fulgt den feminine krop. Her bliver publikum inviteret til at nærstudere formningen af noget feminint og deres egne reaktioner på kroppens udfoldelse. 

5. juni kl. 18:00 og 6. juni kl. 16:00.

“RIPE BODY:RIP IT”: I anden del af forestillingen, gearer værket op til en hypnotiserende, eksplosiv performance med pulserende musik. I et landskab af tunge beats og glitrende kostume, inviteres publikum til en fejring af en femininitet, der rummer mere af alt. Resultatet er flydende, forførende og festligt.

5. juni kl. 22:00 og 6. juni kl. 22:00

“RIPE BODY” er dedikeret til alle, der føler en kontakt til et feminint univers, uagtet i hvilken grad eller form. 

Medvirkende

Koreograf og performer: Ruth Rebekka Hansen
Komponist og musiker: Lauge Heebøll
Scenograf og bygger: Anders Toft Pedersen
kostumedesigner: Benedikte Beate Hansen 
Dramaturg: Luna Stage 
Turnerende lysdesigner: Brian Cord’homme
Oprindeligt lyskoncept: Elke Laleman

Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med Ruth Rebekka Hansen og Det Kongelige Teater. 

CPH STAGE og Det Kongelige Teater indleder et flerårigt samarbejde om at huse CPH STAGE’s festivalcentrum i Skuespilhuset. Festivalens åbningsforestilling samt andre af festivalens udvalgte forestillinger vil desuden spille på Skuespilhusets scener, ligesom de to institutioner vil samarbejde om en række arrangementer afholdt under festivalen.

Rundvisning i Skuespilhuset

Oplev Skuespilhuset, Store Scenes intime grottestemning inspireret af den italienske renæssancescene og få indblik i tankerne bag bygningens arkitektur og belysning. Kom med bag scenen, hvor kulisserne skiftes ud og bygges op, mens belysningen til aftenens forestilling justeres.

KØB BILLET

Planlæg dit besøg i Skuespilhuset

En uforglemmelig oplevelse i Skuespilhuset starter med en god ankomst. Her finder du alle praktiske oplysninger, så du kan planlægge dit besøg bedst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Skuespilhuset.

  • FIND VEJ

    Sådan kommer du til Skuespilhuset

    Til fods eller på cykel

    Skuespilhuset ligger for enden af Nyhavn. Gå langs caféerne på kanalens venstre side og drej til venstre, når du når enden. Så er du ved Skuespilhusets hovedindgang på to minutter.

    Med offentlig transport

    Bus 26 kører til Sankt Annæ Plads og har forbindelse til flere S-togslinjer samt metrostationerne Vanløse, Flintholm, Frederiksberg Allé og Københavns Hovedbanegård, hvor du kan fortsætte med InterCity- eller regionaltog.

    Metroens linjer M1, M2, M3 og M4 stopper alle på Kongens Nytorv, hvorfra der er ca. 500 meters gang til Skuespilhuset via Nyhavn.

    Find mere information på Din offentlige transport eller planlæg din rejse med Rejseplanen.

    Afsætning af passagerer

    Der er mulighed for at sætte passagerer af på Sankt Annæ Plads, som ligger lige bag Skuespilhuset.

    Åbn i Google Maps
  • FIND VEJ

    Her kan du parkere ved Skuespilhuset

    Parkering i Jeudans parkeringsanlæg

    Det Kongelige Teater råder ikke over faste parkeringspladser til teatrets gæster. Nærmeste parkeringsmulighed er Jeudans parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen. Nedkørslen ligger lige bag Skuespilhuset for enden af Sankt Annæ Plads. Mellem kl. 8 og 23 koster parkering 56 kr. i timen, og vi kan desværre ikke tilbyde rabat til teatrets gæster.

    Adressen på Jeudans Parkeringsanlæg er: Sankt Annæ Plads 32/Kvæsthusbroen 1, 1250 København K.

    Parkering med rabat i Q-parks parkeringshus

    Som gæst i Det Kongelige Teater kan du også vælge at parkere i Q-Parks parkeringshus ved Magasin, hvor der er cirka ti minutters gang til Skuespilhuset via Nyhavn. Her kan du få 25% rabat ved forudbestilling via BOOK PARKERING-linket nedenfor.

    Book parkering

    Rabatten kan opnås i følgende tidsrum:

    Hverdage: 17 - 08

    Weekender: 10 - 08

    Hvis du er Sæson+, 3+ eller 6+-medlem, får du 50% rabat. Gå til Min side for at bestille parkering med rabat.

    Vær på opmærksom på, at vis du har nummerpladegenkendelse aktiveret i fx. EasyPark eller en anden parkeringsapp, der også kan benyttes i parkeringshuset, skal du deaktivere dette inden parkering. Ellers bliver du opkrævet betaling to gange.

    Handicapparkering

    Der findes to handicappladser for enden af Sankt Annæ Plads tæt ved Skuespilhuset.

  • GODT AT VIDE

    Få styr på alle detaljer før dit besøg

    Dit besøg har vi samlet det praktiske, så du er godt klædt på til en tur i teatret. Her finder du alt, der er godt at vide om din ankomst, dine billetter og rabatter, mulighederne for at udvide oplevelsen med mad og drikke samt information om faciliteter, garderober, barer og meget mere. 

    Skal du i Det Kongelige Teater for allerførste gang? Eller har du behov for særlige hensyn? Så finder du også guides og viden, der hjælper dig trygt gennem hele oplevelsen under Dit besøg