Spring til hovedindhold
Skuespil

Yerma

Yerma er et gribende drama om en moderne kvindes altopslugende længsel efter at få et barn, og hvor langt man vil gå for sine drømme.

  • Soundvenue
  • Ugeskrift for læger

Hvad gør man, når man har alle muligheder, men alligevel ikke kan få opfyldt sin drøm? Yerma er en succesfuld storbykvinde med styr på sit liv. Hun har aldrig overvejet at få børn, men den dag hun træder ind i sit nye byhus, opstår lysten pludselig, for der er jo masser af plads, og hun overtaler sin kæreste. I flere år forsøger de to nu uden held at få et barn. Hun indretter deres arbejds- og samliv efter sine ægløsninger og deler intime historier om kampen mod barnløshed og familiemedlemmer med sine følgere på sociale medier, mens hendes kæreste efterhånden mister interessen for fertilitetsbehandlingerne og deres forhold. Fra aldrig at have defineret sin krop som en biologisk funktion, overtager det dybe behov for at blive mor og ender som en besættelse. 

Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen iscenesætter den australske dramatiker og instruktør Simon Stones nutidige, nådesløse drama, skrevet over den spanske digter og dramatiker Federico García Lorcas berømte tragedie fra 1934. 

Stones Yerma havde urpremiere på Young Vic Theatre i London i 2016 og spillede med stor succes.

Anbefales fra 14 år

Kunstnerisk hold

Dramatiker

  • Federico Garcia Lorca

Manuskript

  • Simon Stone

Iscenesættelse

Scenografi og kostumedesign

Lysdesign

  • Balder Nørskov

Lyddesign

  • Jonas Vest

Oversættelse

Medvirkende

Viktor

Anders Juul

Medvirkende

Forestillingsdatoer

Bliv klogere på Yerma

Yerma er ikke feel good-teater. Det er feel-teater. Da stykket blev sat op i en nyfortolket udgave på Young Vic i London i 2016, var anmelderne ikke bare begejstrede og imponerede – de var mærkede.

  • Q&A med instruktør Thomas Bendixen

    Q: Hvem er Yerma?
    A:
    Yerma er en kvinde i 30’erne, som har tjek på sit liv. Hun er sammen med den mand, hun elsker, hun har en kreativ karriere og alt kører sådan set for hende. Sammen med sin mand køber hun et hus, hvor de nye drømme skal udfolde sig. Og så opdager hun pludselig, at der alligevel mangler noget i det her perfekte liv. Og så tænker hun: ”Hvad med at få et barn?” Det er afsættet for den her historie, der i bund og grund handler om, hvordan vi definerer os selv som mennesker. Yermas drømme har nemlig flyttet sig, uden at hun selv er klar over det, og langsomt gennem stykket oplever hun, hvor meningsløst hendes liv er, og hvor vigtigt det er for hende at få en dybere sammenhæng med et andet menneske. Et barn. Hendes barn. Hun vil ikke bare være hende, der siger de rigtige ting ovre på redaktionen eller er sjov til fester. Hun vil være én, som folk er afhængige af. Hun vil gøre en forskel.

    Q: Hvad er det, der tiltaler dig som instruktør ved fortællingen om Yerma?
    A:   Det er især det her med, at vi som mennesker hele tiden bevæger os. At vi prøver at definere, hvem vi selv er. At vi prøver at regne ud, hvad det perfekte liv er. Og så viser det sig, når vi har lavet de perfekte rammer, at vi stadig kan være ulykkelige. Hvordan kan vi være det? Svaret på det spørgsmål bliver tit en frustreret og mærkelig rejse, fordi det helt grundlæggende er svært at finde ud af, hvad der gør os lykkelige, og hvad der fuldender vores liv. Alle de begreber, vi alle sammen stræber efter at definere. Hvad er lykke? Hvad er kærlighed? Hvad vil det sige at udkomme som menneske? Hvad er definitionen på en meningsfuld karriere? Der er ikke nogen konstant. Livet er til gengæld en konstant bevægelse, og det er det, jeg synes, fortællingen om Yerma belyser rigtig godt.

    Q: Yerma blev oprindeligt skrevet i 1930’ernes katolske Spanien i et samfund, hvor mænd bestemte det meste og Franco bestemt alt. Hvorfor er den historie også relevant i et lige og homogent samfund som det danske Danmark anno 2026?
    A: Fordi Lorca, der skrev det originale stykke i 1934, også havde fokus på, at man ikke kan leve et kærlighedsløst liv. I det originale stykke møder vi en kvinde, der lever i et arrangeret ægteskab, og derfor er det jo i sig selv kærlighedsløst, og hun prøver at finde mening med det. Så ønsker hun sig et barn. Det kan hun ikke få, og det er tragedien.

    I vores version af stykket oplever vi – i hvert fald til at starte med - et kærlighedsfuldt forhold. Et par som tror, at kærligheden til hinanden kan fylde alt. Men det er ikke nok. Og det er ikke nok for os. Vi kan jo ikke bare gå rundt og elske hinanden, ligesom forelskelsen jo heller ikke er evig. Der skal noget mere til. Så stykket handler altså om at give forholdet vægt nok. Hvordan får vi et forhold, der kan holde til mange år sammen? Hvad er det for nogle værdier, der skal ind i det? Det er sgu ikke nok at købe et fedt hus og indrette det. Så kan man sidde i det fede hus og føle sig helt tom. Og her kommer vi ind på nogle af menneskehedens helt essentielle spørgsmål. Hvad er det at være menneske? Er det virkelig det at få børn, der er meningen med livet? De spørgsmål var vigtige i 1934. Og det er de også i dag.

    Q: Fortællinger om kvinder, der ikke kan blive mødre, har fyldt rigtig meget i debatten, litteraturen og tv-programmer de sidste mange år. Hvordan kan et teaterstykke som Yerma bringe noget nyt til den debat?
    A:
    Det interessante ved forestillingen Yerma er, at her møder vi en kvinde, der formentlig har fulgt med i hele den her debat. Hun har hørt alle argumenterne på afstand og sikkert tænkt ”Jamen, folk kan da bare lade være med at få børn. Så kan de købe sig en kat eller tage på en verdensomsejling. De er frie mennesker”.

    Pludselig bliver hun selv en af de kvinder fra debatten. Det sker jo tit i vores liv, at vi hører om andres død og ulykke og tragedie og siger ”hvor er det dog synd for dem”, men vi kan ikke rigtig mærke det dybt i os selv. Pludselig bliver Yerma selv den kvinde. Og hun er altså en kvinde, der altid har defineret sig selv som handlende, stærk og modig. Hun er ikke god til at bede om hjælp. Så for hende er det meget voldsomt pludselig at opleve, hvordan alt omkring hende forandres. Det, ikke at kunne blive mor, forandrer hendes jeg. Jeg tror ikke bare, at barnløshed er et savn, man må leve med. I den her fortælling forandrer barnløsheden grundlæggende Yerma som menneske. Hendes øjne ser på verden med nogle nye linser. Alt er anderledes. Det eroderer jorden under hende, og hun farer vild i besættelsen af at ville have et barn. Det er ikke en intellektuel diskussion om valg. Det er meget dybere. Jeg tror, at ligesom vi aldrig bliver trætte af at lave kunst om kærlighed, håb, krig eller de store konflikter, så spejler kunsten jo det, som vi kæmper med i livet, og der er forældreskabet en konstant.

    Q: Er Yerma overhovedet interessant teater for mennesker, der ikke har stået i en situation, hvor de har kæmpet med at blive forældre?
    A:
    Ja. Jeg har ikke selv kæmpet med det, og jeg synes, det er dybt interessant. Men det er nok fordi, at Yerma er et menneske, mange af os sandsynligvis kender fra vores familie eller vores omgangskreds. Yerma er også fortællingen om kærlighed, der ikke bliver mødt. Altså et kærlighedsdrama. Det er noget, vi alle sammen kender. Yermas fortælling er også portrættet af nogle mennesker, der alle sammen er forbundet via kærlighed, venskaber, eks-forhold, mor-datterforhold eller søskendeforhold Det er kærlighedsrelationer, men det er slet ikke nok til at få det her til at fungere. Så vi oplever nogle mennesker, som elsker hinanden. Men vi ser også, hvordan de kommer til at skubbe sig væk fra hinanden og ikke kan hjælpe hinanden. Teater er sat i verden, så vi bedre kan forstå menneskelige dramaer. Det er sådan, vi overlever civilisationen. Gennem vores empati. Så når du lever dig ind i en karakter som Yermas på scenen, så rejser du med hende og ind i hendes smerte. Også selvom det ikke er dig, der drømmer om at få et barn. Så kan det være noget andet, du drømmer om at få. Eller du kan genkende ensomheden. Det, at du ikke kan forklare, hvem du er. Det, ikke at kunne bede om hjælp. Det er et dybt interessant menneskeligt aspekt at se og opleve. Man kan forstå det smertelige ved at have en drøm, der ikke kan gå i opfyldelse. At se det dysfunktionelle i et parforhold. At prøve at forstå manden på sidelinjen, som ikke kan følge med. Han elsker sin kæreste, men han kan ikke give hende det, der skal til, fordi han ikke har det samme udgangspunkt. Eller se relationerne mellem søskende eller mor og datter. Der er så mange vinkler i det. Stykket spejler vores nutid fuldstændig.

    Q: Mange gæster forventer formentligt, at de går glade og opløftede hjem, når de har været en tur i Det Kongelige Teater. Kan du også love, at de gør det, når de har været inde at se Yerma?
    A: Det kan jeg love, at de ikke gør. Men jeg kan love dem noget andet. Det her er ikke underholdning. Det er kunst, der går ind og ryster dig i din krop, så du kan mærke noget. Men den følelse kan også føles virkelig fantastisk. Det er derfor, folk kan lide at se tragedier og dramaer. Jeg er selv en type, der skal blande ingredienserne i mit liv. Jeg elsker at høre popmusik, og så elsker jeg at høre noget, der er mere avanceret. Jeg elsker at se en skidesjov forestilling, som bare skal underholde og være en festaften, men det er mindst lige så vigtigt for mig at opleve teater, der går dybere. Altså noget, der sætter sig lidt dybere i mig og som ikke er glemt det øjeblik, jeg går ud ad døren. Jeg tror, man forlader Skuespilhuset med lyst til at tale om de ting, man har oplevet. Lyst til at mærke efter, hvad det gjorde ved en. Det er en forestilling, der er rystende. Jeg tror, at man kommer uforberedt på, hvor voldsom historien egentlig er. Og så er det interessante ved teater jo, at selvom vi ved, det er kunstigt. Vi ved, det er skuespil. Vi kan se, at skuespillerne spiller i en scenografi. Alt er kunstigt. Men det, vi oplever, er virkeligt. Det er så mærkeligt med teater. Så du ser faktisk noget virkeligt foran dig, og du oplever mennesker rejse igennem noget meget voldsomt, og det påvirker dig. Og det er jo det, der er fantastisk ved teater. Når forestillingen er slut, bringer du oplevelsen med dig ud af salen og ud i virkeligheden. Og hvis man er til at drikke et glas vin sammen med nogen, så er det oplagt at gøre bagefter. Sådan lige for at temperere livet bagefter. Man kan selvfølgelig også drikke sodavand, eller hvad man nu er til.

    Q: Yerma spiller i april og maj, hvor mange danskere hellere vil bruge de lyse aftener på at bygge carport, spille golf eller sidde med et tæppe på en udendørs restaurant. Hvorfor skal de gå ind og se Yerma i teatermørket i stedet?
    A:
    En del af nydelsen er jo at få den der sociale oplevelse sammen med dine venner eller din elskede. Det er ligesom at gå en tur på museum eller til en koncert. Vi har brug for nye indtryk i livet, for at give os inspiration og nye perspektiver. Vi spejler os i hinanden, det er sådan vi mærker, hvem vi selv er. Det er vigtigt at få oplevelser, der påvirker dig. Klart, vi skal da gå ud i foråret. Og vi skal også nyde solen og hygge os på en café. Men at bruge en forårsaften inde hos os og lade mørket sænke sig i salen og se et drama, det kan også give dig en ingrediens. Det er også vigtigt. Selv i det lyse forår.

  • Interview med hovedrolleindehaver Julie Agnete Vang

    Q: Yerma er en kvinde, der fuldstændig mister sig selv i jagten på drømmen om at blive mor. Hvordan har du forberedt dig på at spille den rolle?
    A: Jeg kan ikke trække på egne erfaringer, for jeg har været så heldig ikke at have et problem med at få børn. Men jeg kan trække på mine observationer fra mennesker, jeg har haft meget tæt på mig. Jeg har fået lov at spørge ind, men det er også så ømtåleligt, at der er nogle af mine bekendte, jeg simpelthen ikke har turde at åbne for meget op med, fordi jeg kan mærke, at det gør så ondt. Alene det, at det er så svært at tale om selv i nære relationer vidner jo bare om, hvor absurd smertefuldt det er at stå i en situation som Yermas, hvor alt, man ønsker sig, er at blive mor.

    Q: Er der andre erfaringer, du kan trække på, når du skal portrættere Yermas smerte og fortvivlelse?
    A:
    Jeg har oplevet andre situationer i mit liv, hvor jeg har følt mig forkert. Jeg var lidt udenfor som barn og havde det svært i skolen, og den smerte tager man jo med sig. Så jeg prøver at hive de følelser frem, hvor man føler sig meningsløs i verden. Dem tror jeg, mange mennesker på et tidspunkt oplever i deres liv. Så kan det godt være, at de følelser ikke handler om barnløshed, men jeg tror godt, følelserne kan ligne hinanden.

    Q: Kan du frygte, at du kommer til at portrættere den her smerte forkert, fordi du ikke selv har stået i situationen?
    A: Ja og nej. Jeg tror, at mennesker i krise kan ligne hinanden. Det kan godt være, at de er i krise af forskellige årsager, men deres reaktioner kan ligne hinanden. Og så vil jeg stadig vove den påstand, at man ikke behøver at have slået et menneske ihjel for at spille morder. Man behøver ikke at have været gravid for at kunne spille mor. Hvis det er sådan, at man skal have oplevet en given situation på egen krop for at kunne spille den på scenen, så mister vi jo fuldstændig vores eksistensgrundlag som skuespillere. Det, vi kan, er jo make believe. Vi skal kunne få jer til at tro, at vi er det her. Så hvis jeg ikke kan spille Yerma, så er det fordi, jeg ikke er en god skuespiller. Det har ikke noget at gøre med, om jeg har oplevet barnløshed i virkeligheden eller ej.

    Q: Er stykket overhovedet relevant for mennesker, som ikke har haft ufrivillig barnløshed inde på livet?
    A:
    Ja. Stykket handler om et parforhold, som jo faktisk er ret fantastisk. Det handler om, at vi skal passe på det, vi har, og ikke hele tiden være på udkig efter, hvad vi ellers kunne få. Jon og Yerma er på mange måder skabt til hinanden. Men fordi der kommer det her eksterne ønske om et barn ind, så kan deres kærlighed ikke holde til det. Jeg synes, stykket stiller spørgsmål ved tendensen, at vi som mennesker hele tiden vil have mere i vores liv og i vores tilværelse. Hvornår er det, vi skal stoppe op og se på, hvad vi egentlig har? Passe på det, vi har? Vande det, der er?

    Q: Yerma er jo også influencer. Hvorfor er det et vigtigt lag i fortællingen?
    A:
    Hele elementet med, at Yerma bruger sin fortælling til at få følgere og får et udvidet publikum til sit liv og dermed også dommere til sit liv, er et meget vigtigt element i historien, synes jeg. For er du sunshine, hvor er der mange mennesker i dag, der lever deres liv gennem deres profiler. Helt almindelige mennesker, der føler, at de bliver nødt til at iscenesætte sig for at være noget værd i samfundet. Hvad gør det ved vores psyke, at vores valg lige pludselig bliver bedømt af 50.000 mennesker? Jeg tror ikke, det påvirker den på en god måde. Jeg tror, det er meget få mennesker, der kan holde til at blive bedømt på den måde. Jeg kan selv blive ramt at sådan en fuldstændig unødvendig usikkerhed, når jeg får kommentarer inde på min lille Instagramprofil, som overhovedet ikke har mange følgere. Og det er jo fuldstændig spild af selvværd. Spild af energi.

    Q: Da stykket spillede på Young Vic i London, gik både anmeldere og publikum rystede og mærkede hjem fra teatret. Kan det danske publikum forvente noget lignende?
    A: Det håber jeg virkelig! Jeg synes, stykket er enormt tæt på rigtige mennesker og på rigtige menneskers reaktioner. I en enkelt scene kan vi komme alle følelser igennem, uden at det virker mærkeligt. Og sådan er vi mennesker jo også i virkeligheden, vi er super sammensatte. Jeg elsker, når vi ikke skal spille det, vi føler hele tiden. Og det gør karaktererne i stykket ikke. De spiller også en rolle overfor hinanden. Og lige pludselig så falder paraderne, så bliver de rasende, og øjeblikket efter er de muntre igen. Der er noget enormt sandt i deres måde at reagere på. Og så elsker jeg også, når vi viser de værste sider af os selv. De sider, vi ikke vil indrømme, at vi har. F.eks. så glæder Yerma sig jo, når hun hører, at hendes søster aborterer. Den der rigtig grimme side, som vi jo normalt er så god til at skjule, men som vi alle sammen har. Det betyder ikke, at det menneskelige nødvendigvis er godt. Men det er stadig menneskeligt.

Rundvisning i Skuespilhuset

Oplev Skuespilhuset, Store Scenes intime grottestemning inspireret af den italienske renæssancescene og få indblik i tankerne bag bygningens arkitektur og belysning. Kom med bag scenen, hvor kulisserne skiftes ud og bygges op, mens belysningen til aftenens forestilling justeres.

KØB BILLET

Planlæg dit besøg i Skuespilhuset

En uforglemmelig oplevelse i Skuespilhuset starter med en god ankomst. Her finder du alle praktiske oplysninger, så du kan planlægge dit besøg bedst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Skuespilhuset.

  • FIND VEJ

    Sådan kommer du til Skuespilhuset

    Til fods eller på cykel

    Skuespilhuset ligger for enden af Nyhavn. Gå langs caféerne på kanalens venstre side og drej til venstre, når du når enden. Så er du ved Skuespilhusets hovedindgang på to minutter.

    Med offentlig transport

    Bus 26 kører til Sankt Annæ Plads og har forbindelse til flere S-togslinjer samt metrostationerne Vanløse, Flintholm, Frederiksberg Allé og Københavns Hovedbanegård, hvor du kan fortsætte med InterCity- eller regionaltog.

    Metroens linjer M1, M2, M3 og M4 stopper alle på Kongens Nytorv, hvorfra der er ca. 500 meters gang til Skuespilhuset via Nyhavn.

    Find mere information på Din offentlige transport eller planlæg din rejse med Rejseplanen.

    Afsætning af passagerer

    Der er mulighed for at sætte passagerer af på Sankt Annæ Plads, som ligger lige bag Skuespilhuset.

    Åbn i Google Maps
  • FIND VEJ

    Her kan du parkere ved Skuespilhuset

    Parkering i Jeudans parkeringsanlæg

    Det Kongelige Teater råder ikke over faste parkeringspladser til teatrets gæster. Nærmeste parkeringsmulighed er Jeudans parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen. Nedkørslen ligger lige bag Skuespilhuset for enden af Sankt Annæ Plads. Mellem kl. 8 og 23 koster parkering 56 kr. i timen, og vi kan desværre ikke tilbyde rabat til teatrets gæster.

    Adressen på Jeudans Parkeringsanlæg er: Sankt Annæ Plads 32/Kvæsthusbroen 1, 1250 København K.

    Parkering med rabat i Q-parks parkeringshus

    Som gæst i Det Kongelige Teater kan du også vælge at parkere i Q-Parks parkeringshus ved Magasin, hvor der er cirka ti minutters gang til Skuespilhuset via Nyhavn. Her kan du få 25% rabat ved forudbestilling via BOOK PARKERING-linket nedenfor.

    Book parkering

    Rabatten kan opnås i følgende tidsrum:

    Hverdage: 17 - 08

    Weekender: 10 - 08

    Hvis du er Sæson+, 3+ eller 6+-medlem, får du 50% rabat. Gå til Min side for at bestille parkering med rabat.

    Vær på opmærksom på, at vis du har nummerpladegenkendelse aktiveret i fx. EasyPark eller en anden parkeringsapp, der også kan benyttes i parkeringshuset, skal du deaktivere dette inden parkering. Ellers bliver du opkrævet betaling to gange.

    Handicapparkering

    Der findes to handicappladser for enden af Sankt Annæ Plads tæt ved Skuespilhuset.

  • BILLET

    Sådan vælger du din bedste plads

    Alle vores tre huse har deres egne særheder. Alligevel er der nogle generelle ting, der gør sig gældende i både Operaen, Skuespilhuset og på Gamle Scene. Dem kan du læse om her.

    Ønsker du at have det store overblik, anbefaler vi, at du vælger pladser på en af balkonerne. Dette foretrækker mange til særligt ballet- og operaforestillinger.

    Vil du være helt tæt på kunstnerne på scenen, så du rigtig kan fornemme mimikken og se sveddråberne på panden, bør du vælge pladser på gulvniveau, der i teatersprog kaldes ”parket”.

    Da ballet ofte arbejder med symmetri, kan du med fordel vælge pladser midt for i salen.

    Vælger du pladser langt ude i siderne på balkonerne, kommer du helt tæt på scenen og får et godt udsyn til orkestergraven. Dog kan du her på nogle produktioner opleve at sidde så skråt for scenen, at noget af udsynet til scenografien forsvinder.

    Hvis du ønsker den allerbedste lydoplevelse i Operaen, anbefaler vi, at du vælger pladser på 2. eller 3. balkon.

    Har du lange ben, eller har du behov for nemt at kunne komme ud, er det bedst at vælge yderpladser mod en gang.

    Er du dårligt gående, anbefaler vi, at du vælger yderpladser og pladser uden for mange trappetrin – kontakt kundeservice for specifik vedledning for hvert enkelt hus.

    Vores tre huse adskiller sig fra hinanden. Hvis du har konkrete spørgsmål eller ønsker mere specifik vejledning til pladsvalg, kan du kontakte vores kundeservice på 33 69 69 69.

  • GODT AT VIDE

    Få styr på alle detaljer før dit besøg

    Dit besøg har vi samlet det praktiske, så du er godt klædt på til en tur i teatret. Her finder du alt, der er godt at vide om din ankomst, dine billetter og rabatter, mulighederne for at udvide oplevelsen med mad og drikke samt information om faciliteter, garderober, barer og meget mere. 

    Skal du i Det Kongelige Teater for allerførste gang? Eller har du behov for særlige hensyn? Så finder du også guides og viden, der hjælper dig trygt gennem hele oplevelsen under Dit besøg

  • TILGÆNGELIGHED

    Sådan tager vi særlige hensyn på Store Scene

    Adgangsforhold

    Ankommer du i kørestol, kan du gøre brug af vores kørestolsvenlige indgange, der er placeret ved siden af begge hovedindgange. Døren åbnes ved et tryk på en knap.

    Der er niveaufri adgang fra Skuespilhusets foyer til kørestolspladserne i salen.

    Elevator

    Elevatoren, som du finder ved garderoben midt i foyeren, kører til 1. balkon. Vær opmærksom på, at der ikke er adgang med elevator til 2. balkon. Vi anbefaler derfor, at du køber billet til parket eller 1. balkon, hvis du ikke er tryg ved trapper.

    Handicapparkering

    Der er to handicappladser for enden af Sankt Annæ Plads, der ligger lige bag Skuespilhuset.

    Kørestolspladser

    På Skuespilhusets Store Scene er der til alle forestillinger reserveret to faste kørestolspladser, som kan bestilles senest en uge før forestillingen gennem vores kundeservice på telefon 33 69 69 69. Kørestolspladserne er placeret på 2. række af parterre, som er de bageste rækker på parket.

    Efter behov kan der etableres yderligere kørestolspladser. Disse konvertible pladser bliver som salens øvrige sæder solgt efter 'først til mølle'-princippet. Det vil sige, at de både kan sælges til kørestolsbrugere og øvrige gæster, og de bør derfor reserveres i god tid.

    Toiletforhold

    Der findes handicaptoiletter i stueniveau og på balkonerne.

    Hørehæmmede

    Der er installeret teleslynge på Store Scene. Teleslyngen virker på alle pladser, der normalt er i salg. Teleslyngen virker ikke på pladserne i loge 4 på 1. balkon samt i loge 5 og 6 på 2. balkon. Disse pladser er normalt ikke i salg.

    Servicehund

    Du er meget velkommen til at medbringe din servicehund på Store Scene, så længe den er uddannet eller under træning som servicehund og bærer “Hund på arbejde”-vest eller lignende. Medbringer du servicehund, beder vi dig ligeledes købe billetten via kundeservice på telefon 33 69 69 69 i god tid, så vi kan give dig den bedste vejledning og placere dig og din hund optimalt i salen.

    Savner du mere information om særlige hensyn i vores tre huse? Så besøg informationssiden lige her, hvor du finder svar på stort og småt.