Mød instruktør Thomas Bendixen, der fortæller om, hvorfor Holberg stadig er aktuel i dag

Her fortæller skuespiller Thure Lindhardt om sin rolle som Erasmus Montanus

Læs også: "Jorden er stadig flad som en pandekage"

Læs også artiklen fra Information ’Det er en alvorlig sag at spille komedie’

Komedien som genre
Komedien kendes som genre helt tilbage fra antikken, hvorfra der går tråde op til vore dages sitcoms på tv. I det spænd ligger også Holberg og hans mange komedier, hvor han udstiller menneskets svage sider på en stærkt underholdende måde. Figurer, der tror sig vigtigere end andre og på den måde går imod verdensordenen i f.eks. landsbyen, må i slutningen af historien nødvendigvis ned med nakken og bankes på plads. 

I tv-serierne følger vi i afsnit efter afsnit de velkendte figurer begå en række fejl uden nogensinde at blive klogere. Styrkeforholdet ændres ikke hos Frank og Casper i Klovn, hvor det altid er Frank, der kommer galt af sted og må tage skraldet, mens Casper smutter uden om. Hos Holberg oplever vi tilsvarende at blive sat overfor et galleri af figurtyper, som gennemlever forskellige intriger skåret over nogenlunde samme læst med indbildte narre, snu tjenere, gamle patriarker, unge elskende osv.

For Holberg var 1500-tallets italienske maskekomedie, commedia dell'arte, som man kan se reminiscenser af på pantomimeteatret, en stor inspiration. Men hvor man i commedia dell'arte lod et fast figurgalleri improvisere ud fra nogle fastlagte strukturer, begyndte Molière i 1600-tallet og siden Holberg i 1700-tallet at digte komedierne, hvor teksterne heldigvis stadig eksisterer, så vi i dag fortsat kan spille dem.

Se Frank og Casper lave en typisk Erasmus Montanus i Klovn

Morlille er en sten
Når Erasmus gør sin mor til en sten, benytter han sig af læren om logisk argumentation, syllogismelæren, som blev udviklet af den græske filosof Aristoteles i 300-tallet f.v.t. For Aristoteles havde logikken en stor betydning for den menneskelige erkendelse, og han betragtede den som en forudsætning for videnskaben.

Indenfor logikkens lære om rigtige og forkerte slutninger består syllogismen af en slutning eller konklusion på to præmisser, hvori der indgår et subjekt og et objekt. Man kan kalde de to præmisser for oversætningen og undersætningen. For Aristoteles var det vigtigt at sætte disse logiske slutninger på formel. Han og andre efter ham udviklede derfor et skema for alle de kombinationer af over- og undersætninger og slutninger, der formelt findes. Det er blevet til et skema bestående af 256 mulige syllogismer, hvoraf kun 24 er gyldige, mens de øvrige 232 er ugyldige. 

Den mest simple syllogisme ser sådan ud: 

Alle M(ennesker) er P(attedyr)
Alle S(ingler) er M(ennesker), 
Ergo: Alle S(ingler) er P(attedyr). 

Holberg lader Erasmus blære sig med sin kunst udi syllogismerne ved at lade ham konstruere en ugyldig syllogisme:

En sten kan ikke flyve
Morlille kan ikke flyve
Ergo: Morlille er en sten

Trods udsagnets ugyldighed virker det overbevisende på landsbybeboerne, især på grund logikkens formelle stringens. For at gøre det hele godt igen benytter Erasmus sig derimod af en gyldig syllogisme, og Morlille kan igen blive sig selv: 

En sten kan ikke tale
Morlille kan tale
Ergo: Morlille er ikke en sten

Det kan for moderne mennesker virke besynderligt at sætte regler for logisk argumentation, for det burde vel give sig selv. I vore dage benyttes den formelle logik da også især indenfor matematik og it-programmering. Den moderne argumentation er derimod knapt så let at sætte på formel – og måske heller ikke altid lige logisk.

Læs også artiklen Holberg og sprogene

Erasmus Montanus – en evig ung komedie
Det var under sin poetiske raptus, at Ludvig Holberg i 1723 skrev Erasmus Montanus til Teatret i Lille Grønnegade – forløberen for Det Kongelige Teater. Teatret var åbnet i 1722 med et repertoire, hvor der for første gang blev spillet teater på dansk. Holberg blev en slags husdramatiker, og i løbet af godt et år skrev han 15 stykker. Og i de følgende tre år skrev han yderligere 12 komedier. De nåede dog ikke alle at blive opført, før teatret måtte lukke og slukke i 1728. I en lang periode fra 1730 til 1747 under den pietistiske kong Christian 6. var teater forbudt.

Først med Frederik 5. tiltræden i 1746 blev der igen åbnet for teater i Danmark. I mellemtiden havde en tysk teatertrup i Hamborg givet Erasmus Montanus sin verdenspremiere i 1742. Den første opførelse i København 1747 var på en midlertidig scene, mens man ventede på, at byens nye store teater på Kgs. Nytorv, Det Kongelige Teater, stod færdigbygget i 1748.

Erasmus Montanus kom på repertoiret på den nye nationalscene i 1751. Trods den noget træge begyndelse, hvor stykket i de første 100 år ikke fik megen opmærksomhed, er det blevet et af Holbergs mest populære og hyppigst opførte komedier. Undervejs har stykket være genstand for mange forskelligartede fortolkninger, f.eks. i den første halvdel af 1800-tallet, hvor det blev betragtet som en tragedie på grund af sin slutning. Det endte jo ikke lykkeligt. Siden anden del af 1800-tallet er stykket blevet spillet som en komedie.

Med denne nye opsætning er Erasmus Montanus på Det Kongelige Teater blevet opført i 13 udgaver siden 1751. Premieren 6. september 2014 er gang nummer 436 stykket går over scenen på Det Kongelige Teater. Det gør Erasmus Montanus til det syvende mest opførte stykke på Det Kongelige Teater. Erasmus Montanus er med mere end 300 år på bagen for længst blevet et hovedværk i den danske teaterhistorie.

Erasmus Montanus 2014 (trailer):

Erasmus Montanus og Per Degn battler på gammeldags: