Heksejagt foregår i en lille by i USA, i det østlige Massachusetts nord for New York. Byen er streng og puritansk, og der er regler for, hvordan man må opføre sig. Derfor er det en skandale, da den lokale præst en aften opdager, at byens piger holder en vild fest ude i skoven. Det bliver begyndelsen på en heksejagt, for nu skal Djævelen drives ud.

Arthur Millers klassiker Heksejagt fra 1953 bygger på virkelige historiske begivenheder, hvor 19 mænd og kvinder blev dømt og hængt i den lille by Salem i 1692. Men underliggende denne beretning er en skarp samfundskritik af den politiske jagt på kommunister i 1950’ernes USA, og dramaet rummer en almengyldig historie om, hvad der sker, når frygten spreder sig i et samfund.

• I 1692 begynder unge piger i 10-årsalderen at få mystiske anfald.
• Mellem 1692 og 1693 anklagede og fængslede man 200 mennesker for at være hekse.
• En heks blev defineret som en person, der skrev i djævlens bog, og gav djævlen lov til at bruge hendes krop og skikkelse til at skade andre.
• Ukvindelig opførsel som at råbe af sin mand offentligt, blev brugt som beviser mod heksene.
• De fleste der blev anklaget var enlige, ældre og fattige kvinder. Også små børn blev anklaget.
• Den yngste anklagede var Dorothy Good på fire år.
• 20 hekse blev henrettet. 19 blev hængt og én blev mast til døde under tunge sten.
• To hunde blev henrettet, dømt for at være heksenes medskyldige.
• Syv anklagede hekse døde i fængslet.
• Arthur Miller skriver ”Heksejagt” i 1952.
• Staten Massachusetts udsender den første officielle undskyldning i 1957.
• I 1976 finder man ud af, at områdets korn formentlig har været svampebefængt, hvilket kunne være årsag til de hallucinerende anfald.

Find mere viden om heksejagten i Salem: (på engelsk) 

Witchcraft in Salem 

Salem Witchcraft Trials 1692

Test din viden om hekseforfølgelse og læs mere om hekse i verdenshistorien på historienet.dk. 

Quiz: Heksejagt

Under hekseprocesserne havde man en række prøver, der skulle fastslå om den anklagede virkelig var heks:

I 1950’erne ansås kommunismen som en reel samfundstrussel i USA. Det amerikanske kommunistparti havde haft sin storhedstid i de depressionsramte 30’ere, men efter Anden Verdenskrig og begyndelsen på Den Kolde Krig bredte kommunistforskrækkelsen sig.

Frygten for kommunistisk infiltration i den amerikanske regering medførte en særlig mistænkeliggørelse af alle, der havde været i den mindste kontakt med kommunisme. Mistænkelige personer måtte undersøges for at afgøre deres rolle i kommunismens spionage og propaganda. Formålet var at rense landet for den kommunistiske plage, som det hed dengang.

Helt centralt for myndighedernes antikommunistiske dagsorden var de offentlige høringer af kommunistsympatisører forestået af House Un-american Activities Committee også kendt som HUAC. Kun ved at nævne navnene på andre kommunistsympatisører kunne en mistænkt rense sig selv. Nægtede man, var man i offentlighedens øjne så godt som skyldig i at være anti-amerikansk og moralsk fordærvet.

Det mest kendte opgør med den kommunistiske trussel kom om aftenen d. 19 juni 1953, da ægteparret Ethel og Julius Rosenberg blev henrettet. De var blevet kendt skyldige i spionage, men havde til det sidste fastholdt deres uskyld.

Høringerne fik meget mediedækning og blev ofte transmitteret i TV. Kommunisterne blev ikke bare fremstillet som politiske modstandere, men som kriminelle og moralske dissidenter, der ikke fortjente de forfatningssikrede rettigheder.

Find mere viden om McCarthyisme:

Gyldendal Den Store Danske 

U.S. History (på engelsk) 

The Cold War Museum (på engelsk)

I dramaet Heksejagt ser vi, hvordan magthaverne i deres retskaffenhed ender med at manipulere mennesker til at tilstå noget, der er løgn. Dommer Danforth truer med at hænge folk, hvis ikke de tilstår anklagen om hekseri, og på den måde tvinger han dem til at gå med på hysteriet - uanset om de i virkeligheden selv tror på det eller ej. Danforth siger f.eks:

"….de må forstå, at enten er man med denne ret, eller også er man imod. Der gives ingen mellemvej. Det er en klar tid, vi lever i, en præcis tid – vi står ikke længere i mørkningen, hvor det onde blandede sig i det gode…."

Ved at stille virkeligheden op i denne sort/hvid tænkning bliver det umuligt at sætte spørgsmålstegn ved, om hekseanklagerne er sande. Lovens fundament er altså ikke til at rokke, selvom det bygger på et falsk grundlag.

Selvom Heksejagt foregår i 1600 tallets USA, kan vi alligevel trække paralleller til i dag. Der er stadig mange eksempler på, at uskyldige mennesker bliver dømt. For eksempel blev en dansk mand i 2004 anklaget for pædofili i USA og tilstod en forbrydelse, han ikke havde begået, fordi han blev manipuleret til at tvivle på, hvad der i virkeligheden var sket. Læs her om sagen og kritikken af den meget omtalte afhøringsteknik, der kaldes Reid teknikken: Jagten på sandheden – på amerikansk

Se traileren til filmen The Crucible fra 1996: