Inspirationsmateriale Svanesøen

Inspirationsmateriale Svanesøen

Handling - se infografik

Kig med backstage

 

 

Er ballet nyt for dig?

 

Ballet for begyndere 
Læs mere her om ballettens historie: Den Kongelige Ballet

Musikken

Musikken til Svanesøen er skrevet af Pjotr Tjajkovskij, 1840-93, født i Votkinsk som søn af en mineingeniør. I 1848 flyttede familien til Sankt Petersborg, hvor han blev uddannet jurist og derefter i 1859 blev ansat i justitsministeriet. Men samtidig begyndte han for alvor at interessere sig for musik, og i 1862 bestemte han sig for helt at hellige sig musikken og blev elev på musikkonservatoriet i Sankt Petersborg, hvor han blandt andet studerede komposition hos Anton Rubinstein.

Efter endt uddannelse flyttede Tjajkovskij permanent til Moskva, hvor Rubinsteins bror, Nikolaj, havde tilbudt ham ansættelse som professor i komposition og musikhistorie ved det nyåbnede musikkonservatorium. Han blev hurtigt Ruslands mest estimerede komponist, men de første ti år i Moskva var hårde og med mange kampe; hans homoseksualitet, som samtiden fordømte, forværrede hans melankoli og depressioner.

I 1877 indgik Tjajkovskij ægteskab med en medstuderende fra konservatoriet, Antonina Miljukova – et ægteskab, der kun holdt i seks uger. En anden kvinde, der fik langt større indflydelse pa Tjajkovskijs liv, var den rige enke Nadesjda von Meck, som han korresponderede med i over 1.200 breve, og som på grund af sin store beundring for hans musik støttede ham økonomisk. Hendes eneste, ret ejendommelige betingelse for at give ham penge var, at de aldrig skulle mødes.

Tjajkovskij skrev inden for mange genrer og havde en stor produktion – ballet, opera, symfonier, klaverkoncerter, violinkoncerter, kammermusik med meget mere. Han anvendte ofte indslag fra russiske folkemelodier, men samtidig lod han sig som den første russiske komponist inspirere af vestlige impulser. Tjajkovskij anses i dag for at være Ruslands største komponist, og hans værker er blandt de mest berømte og populære i musikhistorien, blandt andet balletterne Svanesøen fra 1877, Tornerose fra 1890 og Nøddeknækkeren fra 1892, operaerne Eugen Onegin fra 1879 og Spader Dame fra 1890 samt 1812-Ouverturen fra 1880.

I 1893 døde Tjajkovskij efter at have drukket kolerainficeret vand. Der findes adskillige teorier om årsagen til hans død, blandt andet at han begik selvmord på grund af anklager om et homoseksuelt forhold til en ung mand, men dette er aldrig blevet bevist.

Hør titelmelodien til Svanesøen her: Swan Lake Op.20 - Full Suite - Pyotr Ilyich Tchaikovsky

Svanesøen gennem tiden

Fun Facts

Små piger kender måske allerede musikken fra Barbie-filmen om Svanesøen.

Se Jim Carey i rollen som den sorte svane i det amerikanske show “Saturday Night Live”, hvor han laver en parodi på filmen Black Swan fra 2010.