Tryllefløjten er ikke mindst kendt, fordi den rummer noget for alle. Den kan opleves i en masse forskellige lag, lige fra en sød eventyrfortælling om magiske drager, fuglemennesker og helte og heltinder, til en kærlighedshistorie mellem en prins og en prinsesse, og til en fortælling om livets mening, menneskets søgen efter viden og civilisationens konsekvenser. Den er bygget op over store, let genkendelige kontraster som lys–mørke, ondskab–godhed, visdom–uvidenhed og kultur–natur. Kontraster, som alle er med til at tydeliggøre operaens budskaber for os.

Læs handlingsreferatet her

Klik på billedet for at hente en printvenlig version.

Tryllefløjten er spækket med modsætninger, ligesom det passer sig i eventyrenes verden. Et af de allertydeligste modsætningspar, som man støder på i Tryllefløjten, er lys og mørke. Nattens Dronning og hendes Mørke rige står i skarp kontrast til Sarastros Lysrige, hvor solguden Isis hyldes.

Men det er ikke kun en kontrast mellem lys og mørke, for modsætningsparret symboliserer samtidig også modsætningen mellem viden, oplysning og indsigt på den ene side og uvidenheden på den anden. I Nattens Dronnings Mørke rige føres Tamino bag lyset. I Sarastros Lysrige bliver han derimod ført imod oplysningen og en søgen mod sandheden.

Tæt op af dette modsætningspar ligger også kontrasten mellem kulturen og naturen. Denne kontrast ses tydeligst i kontrasten mellem Tamino og Papageno. Men hvor kontrasten mellem Sarastro og Nattens Dronning var en kamp mellem det gode og det onde, drejer kontrasten mellem Tamino og Papageno sig om noget helt andet. Man kan ikke rigtig sige, at enten Tamino eller Papageno er bedre eller mindre ond end den anden. Kontrasten mellem de to drejer sig udelukkende om deres forventninger og behov i livet. Tamino drages af kulturens ophøjede viden, hvorimod Papageno er udmærket tilfreds med naturen og den sandhed, han her kan finde.

Men hvorfor vælger Papageno så naturen og ikke kulturen og oplysningen? Det er svært at finde et helt entydigt svar herpå. Er det, fordi han ikke er værdig? Eller er oplysningen kun for de udvalgte?

Svaret ligger ikke lige for. Men med Papagenos fravalg er det i hvert fald tydeligt, at oplysningen også har nogle konsekvenser. Oplysningen har sin egen pris og sætter nye krav og begrænsninger for det menneske, der søger den. Det er ikke kun gode ting, der følger med. Nok kan oplysningen fordrive mørkets kræfter og Nattens Dronning, men det onde vil stadig eksistere. Ligesom at der i Sarastros rige også findes onde elementer – ikke mindst slavevogteren Monostatos.

Måske skal man vælge at se Tamino og Papageno som to sider af samme person. Tamino repræsenterer det kontrollerede menneske, der kan opdrages og civiliseres efter samfundets regler. Naturmennesket Papageno repræsenterer derimod den lille del af mennesket, som aldrig kan opdrages. Den del af os, der altid vil være natur.

I den klassiske eventyr-fortælling er det jo altid prinsen, herskeren, der er helten. Det er prinsen, der dræber dragen og befrier prinsessen. Med sig har han til tider en tjener, og det er en tjener, der kender sin plads. Han skal hjælpe og tjene sin herre, således at prinsen kan nå sit mål – prinsessen og den magt, der dermed følger.

Det forhold, som vi i Tryllefløjten præsenteres for mellem Tamino og Papageno, er ikke noget helt almindeligt herre-tjener-forhold. Normalt ville tjeneren være underdanig, tjenende og adlydende overfor sin herre. Papagenos opførsel lægger imidlertid et helt andet magtforhold for dagen. Papageno har slet ingen lyst eller pligtfølelse i forhold til at følge og hjælpe prins Tamino. Kun løftet fra Nattens Dronning om, at også han på rejsen vil møde sin udkårne, Papagena, holder ham ved ilden. Læs mere her

Hvad er en helt? Hent mindmap

Opera er en musikdramatisk teatertradition, som har udviklet sig gennem de sidste mere end 400 år, og som har aner endnu længere tilbage til det antikke Grækenland. Og det er en tradition, som fortsat bliver ved med at udvikle sig. Læs mere om hvad opera er

Tryllefløjten er faktisk slet ikke en opera men derimod et syngespil. En opera er jo først og fremmest kendetegnet ved, at sangerne synger hele vejen igennem værket. Der er ingen talte passager. I Tryllefløjten findes der derimod flere passager, hvor sangerne taler i stedet for at synge. 

Mozart kaldte selv Tryllefløjten for tysk opera, ikke mindst fordi den er skrevet på tysk og ikke italiensk, som var det gængse operasprog på den tid. Med Tryllefløjten lagde Mozart sig først og fremmest op ad en folkelig, tysk teatertradition, det såkaldte Zaubertheater. Zaubertheater var en musikteatertradition, som var særlig populær i Wien på Mozarts tid. Disse værker havde det magiske, overnaturlige som det primære indhold, og et væld af maskiner bag scenetæppet var med til at skabe overvældende sceneeffekter, såsom flyvende gondoler og personer, der fra det ene øjeblik til det andet dukkede op gennem en lem i scenegulvet.

Hvem skrev værket?
Operaen blev til i et tæt samarbejde mellem komponisten Wolfgang A. Mozart og teaterleder og skuespiller Emanuel Schikaneder. Mozart skrev musikken, og Schikaneder skrev librettoen, dvs. teksten. I eftertiden er Schikaneders rolle i operaens tilblivelse ofte blevet nedtonet. Som det ofte gør sig gældende inden for opera, har man en tendens til at lægge fokus på komponisten og glemmer dermed, at opera netop er et samarbejde mellem ikke mindst musik og tekst. Lige sådan har det gjort sig gældende med Tryllefløjten. 

Der er dog ingen tvivl om, at begge, både Mozart og Schikaneder, var dybt involverede i tilblivelsen af dette værk. For Tryllefløjten indeholder ikke mindst nogle samfundsmæssige problemstillinger, som de begge var meget optagede af. Deres anstrengelser blev da også belønnet med en bragende succes. Tryllefløjten blev fra første opførelse, med Schikaneder i rollen som Papageno og Mozart som dirigent, en publikumssucces. Lige siden da har den været en af de mest spillede forestillinger i operaens historie. 
 

Vil du vide mere om Mozart? 
Her kan du se en dokumentar (på engelsk).

Hvordan reagerer hjernen på musik? Det findes der masser af forsking om. Læs artikler på videnskab.dk:

Musik er en kemisk ballet i hjernen

Derfor kan musik gøre dig glad i låget

Er du enig med din hjerne?

Det er hårdt at være sanger, når dirigenten skruer bissen på. Tag med Snurre Snup i operaen:

Hør musikken fra Tryllefløjten i heavy metal udgave:

Tryllefløjten på film

Se trailer for Kenneth Brannaghs moderne Tryllefløjten fra 2006