Stella og Stanley bor til leje hos det midaldrende par Eunice og Steve. Stanley er dominerende - ikke mindst overfor Stella, som dog altid tilgiver sin mands voldsomme temperament. En dag dukker Stellas søster, Blanche, uventet op. Blanche har en fortid i de lidt højere samfundslag, og hun finder ikke sin søsters levevilkår passende. Men Blanche bærer også på dystre hemmeligheder, og sandheden om, hvorfor hun gerne vil bo hos sin søster i en periode, er ikke helt som hun fortæller den. Hun og Stanley provokerer hinanden, og Blanches tilstedeværelse kommer til at forstyrre den herskende orden. 

Blanche

Storesøster der rejser fra barndomshjemmet for at finde ly hos søsteren Stella. Barndomshjemmet er forgældet, og der er ingen arv. Blanche er gymnasielærer i litteratur men siger hun holder orlov. Hun har som ganske ung mistet sin mand, som tog sit eget liv. Nu er hun alkoholiseret, neurotisk, og er ved at ramme bunden.

Stella

Lillesøster der har forladt sin familie for at gifte sig med Stanley, der er af noget lavere stand. Hun er gravid og drømmer om et velfungerende familieliv. Hun lever i et stormomsust og lidenskabeligt forhold med Stanley. Forholdet er af og til voldeligt, hvilket hun har affundet sig med.

Stanley

Stellas mand. Han er flyttemand og indbegrebet af arbejdsklasse. Han har tidligere være udsendt i krig, hvor han var sergent. Han drømmer om et velfungerende familieliv og om at være konge i eget hus. Han er en voldsom mand, der af og til løber tør for ord og derfor må udtrykke sig fysisk.

Mitch

Stanleys ven. Mitch har også været i krig, hvor Stanley var hans sergent. De to venner arbejder sammen. Stanley passer på ham i alle henseender men er også voldsomt dominerende overfor Mitch. Mitch lider af posttraumatisk stresssyndrom og er en skrøbelig fyr. Han forelsker sig i Blanche men følger først og fremmest Stanleys ord.

Steve

Stella og Stanleys udlejer og nabo. Han ejer huset, men har ikke råd til at bo i huset alene. Er desuden Mitch og Stanleys chef. Han er grov og brutal uden medmenneskelighed. Han nyder at hænge ud på den bekymringsløse måde. Han er et billede af en fremtidig version af Stanley.

Eunice

Steves kone. Lever i et voldsomt ægteskab. Moderfigur for Stella og Stanley. Hun vil gerne have et andet liv men sidder frustreret fast sammen med Steve og accepterer tingenes tilstand. 

”Der findes ikke gode og dårlige mennesker, kun individer, der misforstår hinanden”.

Tennessee Williams, amerikansk forfatter og dramatiker, som udgav nyklassikeren med den amerikanske titel A Streetcar Named Desire i 1947. 

Omstigning til paradis er både et psykologisk drama men også i høj grad et socialt drama. Det er et portræt af nogle mennesker, der lever på kanten af vold og desperation som tabere i et nådesløst, hårdhændet, succesorienteret konkurrencesamfund.

Stanley er en krigshelt, hjemvendt fra krig i demokratiets navn til et demokrati, hvor han er magtesløs, og hvor løftet om fremskridt og social opstigning ikke indfries.  Selvom han siger, han er konge i eget hus, er han i virkeligheden underlagt udlejeren Steve og kan kun se frem til at ende som ham. Da den dannede og foragtende Blanche DuBois ankommer hos Stanley og Stella, bliver vulgariteten, uvidenheden og det jævne i Stanleys univers pludselig tydeligt for ham. Han kæmper instinktivt imod.

Stanley er et offer for den amerikanske drøm, der ikke kan nås, når man er på samfundets bund. Han lever i et miljø, som er kendetegnet ved, at man orienterer sig efter den laveste fællesnævner. Som kompensation for en begrænset åndskultur og et utilstrækkeligt sprog knytter man næverne og tyer til vold. Her gælder jungleloven mens fjernsynet kører konstant i baggrunden….

Det illustreres med det utal af konflikter, figurerne hele tiden ryger ud i, hvor vi ser sammenstødet mellem det civiliserede og det primitive, det dannede og det udannede.

Karaktererne lever i et populistisk samfund, et samfund hvor værdierne baseres på drømme og frygt. Det er den amerikanske drøm om velstand, tryghed og frihed med tomme løfter, som aldrig kan indfries af samfundets nederste lag – hvor paradis er en kopivare. Williams giver os et portræt af en kultur i en krisesituation, hvor sammenhængskraften er forsvundet, og kynismen har overvundet solidariteten og oprigtigheden. 

Læs analyse af Blanche's karakter i artiklen Fatal forførelse af Judy Gammelgaard, lektor ved institut for psykologi på Københavns Universitet

A Streetcar Named Desire havde urpremiere på Broadway I New York i 1947. Urpremieren blev instrueret af den banebrydende instruktør Elia Kazan, og havde en ung Marlon Brando i rollen som Stanley Kowalski. Dramaet vandt Pulitzer prisen året efter. Iscenesættelsen med Brando som Stanley er uløseligt forbundet med A Streetcar Named Desire – ikke mindst efter filmatiseringen fra 1951, der også blev instrueret af Kazan. Nogle mener endda rollen som Stanley Kowalski er udspillet med Brando og hans ikoniske hvide undertrøje. I dag kan man sige, at nogle skuespillere snarere spiller Brando end Kowalski. Brando gik imod rollens barskhed og fremspillede den følsomme tillukkede mand, der skulle blive en favorit i Hollywood helt frem til i dag. Brando formåede at gøre ham til offer for Blanches indtrængen til en sådan grad, at publikum hujede og klappede når deres magtkamp kulminerede i voldtægten.

Se trailer fra filmen med Marlon Brando

Tennessee Williams’ nyklassiker fra 1947 skildrer livet på kanten af det kapitalistiske og nyliberalistiske samfund, som skaber flere tabere end vindere. Ud af de umenneskelige forhold, samfundet byder de fattige, vokser en galskab og en voldsomhed, som er altødelæggende.

 “If we don’t watch out, the apes will take over”

Sådan skulle Tennessee Williams eftersigende have opsummeret sit drama, Omstigning til Paradis. Stykket er en harsk kommentar til det samfund, som den amerikanske drøm er bygget op af. Ved at løfte sløret til en virkelighed i de laveste samfundslag bliver det tydeligt, hvordan frustration, kynisme og en rå grundtone er hverdag for mange på samfundets bund, fordi drømmene har svigtet.

For at komme ind tiI kernebudskabet i Tennessee Williams' drama, er det oprindelige New Orleans ghettomiljø fra 50’erne ført op til en mere nutidig periode og et miljø tættere på os. Vi kunne befinde os efter det økonomiske krak i 2008 og efter Afghanistan krigen, og dramaet kunne lige så vel foregå i vores eget land som i ethvert andet europæisk land. 

Fattigdom – Hvordan definerer vi det? Er der nogen sammenhæng mellem åndelig og økonomisk kapital?

Dannelse – Hvad er det? Hvordan ser vi sammenstødene mellem det dannede og det udannede demonstreret i forestillingen?

Vold – Hvorfor kan mangel på ord blive til vold?

Laveste fællesnævner – Kom med bud på hvad I synes er laveste fællesnævner indenfor forskellige måder at vurdere sine omgivelser på?

Frygt og frustrationer – Kom med bud på hvordan frygt kan bruges til at få mennesker til at handle eller mene noget bestemt?

Tilgivelse - Har Blanche gjort noget utilgiveligt? Hvorfor kan Mitch ikke tilgive Blanche?

Retfærdighed - Kan Stanleys hustruvold retfærdiggøres? Er Mitch en kujon?