Information om aflysninger
Her finder du information om, hvad der sker ved en aflysning, og hvad dine muligheder er for refundering, hvis du har billetter og andre køb i forbindelse med en aflyst forestilling.
Hvis den forestilling, du har billet til, bliver aflyst, får du besked om aflysningen via mail og sms. Det er derfor vigtigt, at vi har dine korrekte kontaktoplysninger.
Du kan se og rette dine oplysninger ved at logge ind på “Min side” og gå til “Profil”.
Aflysningen annonceres desuden med banner på vores hjemmeside.
Nedenfor kan du læse vores retningslinjer for refundering, og hvordan du forholder dig, hvis din forestilling er blevet aflyst.
Ved aflysning af forestilling
Bliver din forestilling aflyst, kan du få billetprisen udbetalt som tilgodebevis eller refunderet til enten bankkonto eller betalingskort, hvis forestillingen er én af Det Kongelige Teaters egne produktioner, og den foregår på én af Det Kongelige Teaters egne scener i Skuespilhuset, Operaen eller på Gamle Scene.
I mailen, du modtager om aflysningen, er der et link, som du skal klikke på for at tilgå din ordre og få refunderet dine billetters værdi inklusiv evt. serviceomkostninger.
Du kan vælge at få beløbet udbetalt med det samme som et tilgodebevis, der efterfølgende kan bruges ved køb af nye billetter.
Du finder dine tilgodebeviser ved at logge ind på “Min side”, gå til “Profil” og dernæst klikke på ”Gavekort”.
Afhængig af hvordan dine billetter oprindeligt er blevet betalt, vil du desuden have mulighed for at anmode om enten refundering til din bankkonto eller til det betalingskort, du foretog købet med.
Ved aflysning af udendørsforestillinger
Foregår den aflyste forestillingen udendørs i Dyrehaven eller på Moesgaard Museum gælder følgende:
Sker aflysningen inden påbegyndelsen af første pause, kan du få billetprisen udbetalt som tilgodebevis eller refunderet til enten bankkonto eller betalingskort.
Sker aflysningen efter påbegyndelsen af første pause, bliver din billet ikke refunderet.
Hvis aflysningen sker inden påbegyndelsen af første pause, får du besked via mail og sms. I mailen er der et link, som du skal klikke på for at tilgå din ordre og få refunderet dine billetters værdi inklusiv evt. serviceomkostninger.
Du kan vælge at få beløbet udbetalt med det samme som et tilgodebevis, der efterfølgende kan bruges ved køb af nye billetter.
Du finder dine tilgodebeviser ved at logge ind på “Min side”, gå til “Profil” og dernæst klikke på ”Gavekort”.
Afhængig af hvordan dine billetter oprindeligt er blevet betalt, vil du desuden have mulighed for at anmode om enten refundering til din bankkonto eller til det betalingskort, du foretog købet med.
Restaurant
Har du bestilt en teatermenu i Aamanns Replik i Skuespilhuset på en aften, hvor din forestilling er blevet aflyst, så beder vi dig venligst skrive en mail til replik@aamanns.dk inden den aftalte ankomst. Så kan restauranten refundere dit køb eller flytte din reservation til en anden dag.
Andre arrangører
Ved aflyste forestillinger opført af eksterne arrangører på Det Kongelige Teaters scener, afhænger det af den eksterne arrangørs regler, hvorvidt billetprisen refunderes.