privatlivspolitik

privatlivspolitik

Privatlivspolitik

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Det Kongelige Teater indsamler og bruger de personoplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger vores hjemmeside og når du opholder dig på et af Det Kongelige Teaters adresser og anvender de forskellige services og funktioner, som vi tilbyder 

  1. Indsamling af personoplysninger
  2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag
  3. Samtykke
  4. Sikkerhed
  5. Dine rettigheder
  6. Links til andre hjemmesider
  7. Ændringer af privatlivspolitikken
  8. Kontakt
1. Indsamling af personoplysninger

Vi informerer dig altid, før vi indsamler dine personoplysninger. Vi indsamler fx følgende personoplysninger om dig: navn, e-mailadresse, adresse, telefonnummer ved køb af billet eller sæsonkort og teaterkort. 

Bemærk, at visse personoplysninger er nødvendige at indsamle, for at du kan anvende hjemmesidens funktioner. Det vil fremgå af de relevante formularer, om afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk eller valgfri. Hvis afgivelse af personoplysningerne er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*). Hvis du vælger ikke at afgive de pågældende personoplysninger, kan du muligvis ikke benytte den ønskede funktion. 

For eksempel har vi brug for dine kontaktoplysninger for at kunne besvare en henvendelse fra dig, fremsende billetter efter ønske, sæsonkort eller teaterkort, sæsonbog osv. 

Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra disse personer til afgivelse af oplysningerne. Det er for eksempel, hvis du tilføjer ledsagere til dit sæsonkort, hvor du videregiver personoplysninger til os.  

2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag

Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi er berettigede eller forpligtede til det efter lovgivningen (fx i relation til statens sikkerhed).

Indsamling til modtagelse af nyhedsbreve

Hvis du ønsker at modtage Det Kongelige Teaters nyhedsbrev, inspirationsmateriale og information om teateroplevelser, anmeldelser samt gode tilbud mv. beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mail adresse.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet ved at anvende afmeldingslinket i e-mailen, eller skrive til admin@kglteater.dk.

Indsamling ved brugeroprettelse på hjemmesiden

Hvis du ønsker at blive oprettet som bruger på Det Kongelige Teaters hjemmeside, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandler oplysninger om dit navn og e-mailadresse, så vi ved, hvor vi skal sende dine billetter hen. 

Hvis du ønsker at modtage oplysninger fra os på SMS, for eksempel hvis din forestilling bliver aflyst, kan du indtaste dit mobilnummer. Dette er dog valgfrit, og samtykke hertil kan til enhver tid tilbagetrækkes ved at sende en mail til admin@kglteater.dk.

Indsamling ved køb af billetter samt sæsonkort og/eller teaterkort

Når du køber billetter til forestillinger på Det Kongelige Teater samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandleroplysninger om dig, herunder dit navn, din e-mail, dit telefonnummer, betalingsform og din adresse til brug for gennemførelse af dit køb, fremsendelse af billetter med videre.

Vi bruger også dit postnummer til analyse for at understøtte vores intention om at nå publikummer i hele landet.

Når du køber billetter, sæsonkort og/eller teaterkortgiver du os samtidig samtykke til at modtage e-mails med følgende indhold: 

  • Information om din forestilling, herunder om aflysninger, ændringer til programmet eller særlige trafikale udfordringer. Disse informationer kan også modtages som SMS, hvis du har oplyst dit mobilnummer.
  • Introduktion til forestillingen (modtages for hver forestilling du har billet til).
  • Information og tilbud, som relaterer sig til den eller de forestillinger du har set.
  • Brugerundersøgelse hvor du selv vælger om du vil hjælpe os med at blive bedre og give feedback til teatret. 

For så vidt angår køb af sæsonkort og/eller teaterkort samtykker du ved køb heraf desuden til at modtage nyhedsbreve med nyheder og gode tilbud per e-mail samt serviceinformation om aflysning og flytning af forestillinger via SMS. 

Disse samtykker til e-mails kan afmeldes på samme måde som nyhedsbrevet ved at anvende afmeldingslinket i e-mailen. Hvis du ønsker at afmelde inden vi sender noget til dig første gang, kan du altid skrive til: admin@kglteater.dk

E-mails og SMS vedrørende information om din forestilling kan ikke afmeldes, da det er nødvendigt for at kunne komme i kontakt med dig i forbindelse med dit køb i tilfælde af aflysninger og ændringer af programmet, så du ikke går forgæves.  

Du kan til enhver tid redigere dine personlige oplysninger ved at logge ind på ”Min Profil” på hjemmesiden eller ved at kontakte Det Kongelige Teaters Kundeservice.

Se i øvrigt afsnittet ”Dine rettigheder” nedenfor.

Indsamling ved brugerundersøgelser

Hvis du deltager i en brugerundersøgelse om din teateroplevelse vil vi bruge besvarelserne i anonymiseret form til analyse og statistik. Da vi oplever at flere kunder benytter brugerundersøgelser til at komme i dialog med teatret, kan du blive kontaktet af os i den forbindelse. Ved besvarelse giver du samtykke til, at vi behandleroplysninger om dig, herunderom dit navn, din e-mail og eventuelt telefonnummer. Når du besvarer en brugerundersøgelse samtykker du samtidig til at vi gemmer din besvarelse. Når vi har analyseret din besvarelse vil den blive anonymiseret til brug for generel analyse og statistik.

Indsamling ved KGL medlemsguide og teaterguide

Hvis du ønsker at benytte Det Kongelige Teaters teaterguide til at få anbefalinger fra os til forestillinger og serier, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandler oplysninger om dig, herunder dit navn og e-mail, og anbefalinger fra guiden. For at du kan få vores anbefalinger er dine kontaktoplysninger nødvendige, så vi kan sende dig dine svar. 

Vi gemmer anbefalingerne, som anonymiseres til analyse af kundeadfærd og præferencer, til at målrette markedsføring.

Hvis du benytter Det Kongelige Teaters medlemsguide til at få anbefalinger fra os til forestillinger og serier, giver du samtykke til at få vist vores anbefalinger. Hvis du ønsker at købe noget hos os ud fra de anbefalinger, kommer du over på vores hjemmeside, og bliver bedt om at indtaste dit login. (jf. Indsamling ved brugeroprettelse på hjemmesiden)

Indsamling til KGL18

Hvis du ønsker at blive tilmeldt KGL18 og få en voucher, som du kan bruge til Det Kongelige Teaters forestillinger og klassiske koncerter i 2018, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandleroplysninger om dig, herunderoplysninger om dit navn, e-mailadresse og fødselsdag. Vi behandler disse oplysninger for sikre, at du opfylder kravet om at være 18 år eller fylder 18 år i 2018. 

Når du tilmelder dig KGL18, samtykker du samtidig til at blive tilmeldt vores nyhedsbrev, så vi kan sende relevant inspirationsmateriale og tilbud til dig om vores forestillinger. Se mere om vilkår under afsnittet `Indsamling af data ved modtagelse af nyhedsbreve`. Dette samtykke kan afmeldes ved at anvende afmeldingslinket i nyhedsbrevet. Hvis du ønsker at afmelde inden vi sender noget til dig første gang, kan du altid skrive til: admin@kglteater.dk

Indsamling af personoplysninger ved TV-overvågning

Hvis du opholder dig på Det Kongelige Teaters adresser indsamles der personoplysninger i form af TV-overvågning. Denne overvågning foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Lov om TV-overvågning.

Indsamling ved upload af jobansøgning via hjemmeside

Hvis du søger en stilling hos Det Kongelige Teater og uploader ansøgning, CV, eksamenspapirer, anbefalinger mv, samtykker du i denne forbindelse til, at vi behandlerde heri indeholdte personoplysninger i henhold til danske regler fastsat under artikel 88 i EU's persondataforordning samt Kriminalregisterbekendtgørelsen. Vi har udarbejdet særskilt information om behandling af persondata til jobansøgere, som du modtager i forbindelse med din jobansøgning.

Vi opbevarer dine data

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger så længe det er relevant og vi har et sagligt formål hertil, eller indtil du trækker dit samtykke til behandlingen tilbage. Vi kan behandle og opbevare dine oplysninger i en længere periode end beskrevet ovenfor, såfremt oplysninger er anonymiseret, hvilket betyder, at vi ikke længere kan spore oplysningerne tilbage til dig. For så vidt angår dine købsoplysninger er vi forpligtet til at gemme disse i mindst 5 år ifølge bogføringsloven.

Videregivelse til tredjeparter

Personoplysninger afgivet til Det Kongelige Teaters online medier kan videregives til interne afdelinger på Det Kongelige Teater for at opfylde salgs- og supportforpligtelser. 

Det Kongelige Teater deler personlige oplysninger med tredjeparter i det omfang, det er nødvendigt for at kunne løse kundeforholdets opgaver, herunder;

  • tredjeparter som leverer produkter og ydelser til dig, så de kan behandle og gennemføre dit køb (f.eks. når du køber menuer eller pausedrinks videregives oplysninger om købet til forpagter af restauranter, barer og caféer i Det kongelige Teaters bygninger)
  • Det Kongelige Teaters forskellige it–serviceleverandører, som stiller løsninger til rådighed for, at vi f.eks. kan sælge billetter, udsende nyhedsbreve, lave brugerundersøgelser, kampagner, videoovervåge adgangsforhold, behandle jobansøgninger og lignende.
  • distributører af trykt materiale (herunder sæsonkort og teaterkort samt følgebreve til disse) 
  • visse funktioner på vores hjemmeside, såsom medlemsguide og teaterguide, som faciliteres ved hjælp af eksterne samarbejdspartnere
  • myndigheder i den udstrækning lovgivningen kræver det.

Cookies

I forbindelse med besøg på Det Kongelige Teaters internet domæner og web-tjenester, herunder kglteater.dk, indsamles der oplysninger i cookies. Det drejer sig om oplysninger, som fremkommer i dit elektroniske spor på hjemmesiden ud fra hvilke sider du besøger.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookie-politik, som du kan finde her: kglteater.dk/cookiepolitik

Behandling af personoplysninger, som vi indsamler gennem cookies, er baseret på dit samtykke. Du kan læse mere om vilkårene for afgivelse af samtykke i afsnit 3 nedenfor.

Formålene med brug af information, som indsamles gennem cookies er at analysere trafik, huske dine præferencer og gøre din oplevelse på hjemmesiden så god som mulig.

  • Vi bruger egenproducerede cookies, som anvendes til at følge, hvordan siderne på Det Kongelige Teaters hjemmesider anvendes, samt til at forbedre opbygningen og afvikle driften af hjemmesiderne.
  • Vi bruger tredjepartscookies på Det Kongelige Teaters hjemmesider til at måle trafikken på websitet, som anonymiseres. Herunder blandt andet til udarbejdelse af statistik, sikre at du forbliver på samme webserver under dit besøg og til at styre hvilket indhold, der fungerer bedst for vores brugere.
  • Vi bruger sessioncookies til at huske, at du er logget ind, og hvad du har i din kurv i forbindelse med køb på Det Kongelige Teaters hjemmeside.
  • Vi tillader cookies og trackingpixels fra tredjeparter (Google og Facebook) for at kunne målrette vores markedsføring på andre hjemmesider, så vi kan vise dig information om de mest relevante teateroplevelser.
3. Samtykke

Når du bruger vores hjemmeside, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. afsnit 2 ovenfor.

Vær opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os på admin@kglteater.dk(se kontaktoplysningeri afsnit 8 nedenfor).

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen.

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytte de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside.

I forbindelse med køb af billetter til en forestilling, som beskrevet i afsnit 2, kan vi kontakte dig via mail og telefonnummer, hvis der er aflysninger, ændringer til programmet eller f.eks. særlige trafikale udfordringer, som du skal være opmærksom på i forbindelse med din teatertur. Dette samtykke kan ikke trækkes tilbage inden teaterturen, da disse henvendelser ikke er af markedsføringsmæssig karakter. Ligeledes skal vi som minimum behandle oplysninger om dit navn og e-mailadresse for at kunne gennemføre dit billetkøb.

4. Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet. Al elektronisk kommunikation af kreditkortoplysninger foregår krypteret, og der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger. Dine kortoplysninger sendes via en betalingstjeneste til NETS, og Det Kongelige Teater gemmer ikke kortoplysningerne. 

5. Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. 

Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Derudover har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller til at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. 

Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os på persondata@kglteater.dk (se kontaktoplysninger i afsnit 8 nedenfor).

I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, beder vi dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned. 

Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os.

Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1017 København K
admin@kglteater.dk 

Eller Det Kongelige Teaters Databeskyttelsesrådgiver:

Kammeradvokaten v/advokat Martin Sønnersgaard
Vester Farimagsgade 23
1606 København V
persondata@kglteater.dk

Du kan også indgive en klage til: 

Datatilsynet
Borgergade 28, 5. Sal
1300 København K
Telefon 33 19 32 00
e-mail dt@datatilsynet.dk

6. Links til andre hjemmesider mv.

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjeparts hjemmesider) eller for de procedurer sådanne tredjeparter har for indsamling og behandling af personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre relevante politikker. a name="8">

7. Ændringer af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os som angivet nedenfor:

Det Kongelige Teater 
CVR-nr.: 10842255
August Bournonvilles Passage 2-8
1017 København K
33 69 69 33
admin@kglteater.dk 

Det Kongelige Teaters Databeskyttelsesrådgiver:

Kammeradvokaten v/advokat Martin Sønnersgaard
Vester Farimagsgade 23
1606 København V
persondata@kglteater.dk

(Denne tekst er opdateret den 24. maj 2018)