Kom med til en række stemningsfulde julekoncerter i Operaens foyer
Fire eftermiddage i løbet af december sænker freden sig over Operaens foyer, når sangere fra Det Kongelige Operakor tager plads i Operaens foyer og synger julen ind. Setup’et er ganske uhøjtideligt midt i højtiden: En pianist, en dirigent og medlemmer af Operakoret vil i løbet af godt 45 minutter synge en bred vifte af både kendte og ukendte julesange.
I Operaen leder vi hele tiden efter nye måder at bringe vores gæster tættere på kunsten. Derfor slutter vi julekoncerterne af med at skabe ét stort fælleskor, hvor alle inviteres til at synge sammen med Operakoret og få en helt særlig, musikalsk juleoplevelse.
Caféen er naturligvis åben, så du kan nyde et glas gløgg før eller efter koncerten. Og vil du høre endnu mere skøn musik, kan du kombinere turen i Operaen med musicalen Evita, der spiller på Store Scene på alle fire koncertdage.
Rundvisning i Operaen i sommerferien
Oplev Operaen i København, et af verdens mest spektakulære operahuse. Få adgang til den imponerende scene, kig ind i orkestergraven og bliv klogere på den avancerede sceneteknik.
KØB BILLETPlanlæg dit besøg i Operaen
En uforglemmelig oplevelse i Operaen starter med en behagelig ankomst. Her får du et overblik over alt det praktiske, så du nemt og hurtigt kan planlægge dit besøg. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Operaen.