Roland Schimmelpfennig (f. 1967) er for øjeblikket en af de mest spillede samtidsdramatikere i Tyskland. Hans værker er oversat til mere end tyve sprog og opført i over fyrre lande. Han har vundet et utal af priser og skrevet over tredive teaterstykker. Han startede som freelancejournalist og forfatter i Istanbul, inden han påbegyndte sine teaterinstruktørstudier ved Otto Falckenberg Schule i München. I 1990 blev han en del af den kunstneriske ledelse af München Kammerspiele, og han har arbejdet på bl.a. Schaubühne og Volksbühne i Berlin, Burgtheater i Wien og som husdramatiker ved Deutsches Schauspielhaus Hamburg. Det Kongelige Teater opførte i 2003 hans stykke Push Up.

Læs interview med dramatikeren om hans stykke Vintersolhverv.

Se Göethe-instituttets hjemmeside for korte beskrivelser af de enkelte værker. 

Det er dagen før juleaften. Ægteparret Albert og Bettina får besøg af Bettinas mor, Corinna. Situationen er som altid anspændt.

I år har svigermoderen mødt en fremmed mand i toget og inviteret ham med til jul. Rudolph hedder den belevne herre, der med kultiverede manerer og finkulturelle præferencer snart indtager huset. Men hvem er han? Snart breder sig en uforklarlig uro i julehjemmet.

Den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennig har skrevet et humoristisk og skræmmende familiedrama, hvor scenen er sat i det velbjærgede og trygge Norden. Under skildringen af de velkendte norénske relationer anes politiske brydninger, der sætter vores humanistiske værdier på prøve i det meste af Europa. Vintersolhverv sættes i scene af instruktør Emmet Feigenberg.

Uddrag fra manuskriptet:

En højborgerlig stue i vor tid.
Ældre ejendom. Europa.
Menneskene, der bor her, har smag, de forbinder med sikker hånd moderne med gammelt, de har penge nok, men alting behøver ikke at være perfekt.
Ikea møder Biedermeier og Charles Eames og loppemarkedet.
De læser bøger, de har studeret.

Vintersolhverv kan ses som en advarsel mod vores forsvarsløshed og handlingslammelse over for fascistiske udtalelser i den vesteuropæiske verden netop nu, og dramaet stiller spørgsmål til, hvor sikker en værdimæssig grund, vi egentlig står på i vores velbjergede samfund. Den karismatiske karakter Rudolph charmerer sig ind i det pæne hjem med klaver, men under facaden er der foruroligende undertoner i hans udtalelser. Han siger bl.a.

Jeg mener, må man slå et andet menneske ihjel? Nej!
Men nogle gange er man nødt til det -
Nogle gange er man måske nødt til det. Når det tjener en højere sag.