Det Kongelige Teater som virksomhed
Det Kongelige Teater som virksomhed
Hvorfor har Holberg rejst sig fra sin stenstol foran Gamle Scene? Se videoen og lær mere om Det Kongelige Teater som virksomhed. Se undervisningsmateriale nedenfor.
Velkommen til Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater er ét teater, hvor alle kunstarterne – ballet, opera, skuespil og koncerter - er samlet under én paraply, i en organisation med en overordnet ambition om at give den danske befolkning det bedste inden for scenekunst.
Indtil 2005 var balletten, skuespillet og operaen samlet på Kongens Nytorv med Gamle Scene som hovedscenen. I tidens løb har Det Kongelige Teater haft forskellige anneksscener, herunder Stærekassen og Turbinehallerne, og har desuden samarbejdet med bl.a. Tivoli og DR, som har huset koncerter med Det Kongelige Kapel.
I januar 2005 åbnede Operaen på Holmen, skænket af "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal." Efterfølgende kom Skuespilhuset til i 2008 på Kvæsthusbroen for enden af Nyhavn. I dag består Det Kongelige Teater af tre huse - Gamle Scene på Kongens Nytorv, Operaen på Holmen og Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen.
Det Kongelige Teater er en statsejet virksomhed under Kulturministeriet. Det betyder, at det er en offentlig virksomhed, som er politisk styret i forhold til teatrets forretningsmæssige drift. Teatret består af tre kunstneriske afdelinger med en række kreative og praktiske støttefunktioner, såsom skræddersale, lys, lyd, rekvisitter, scenografi m.m. Derudover er der en lang række tekniske og administrative afdelinger, der støtter op om de kunstneriske aktiviteter; herunder bl.a. budget, planlægning, direktion, IT, kommunikation, HR og Jura, bygning og drift, strategisk analyse, med flere.
Gamle Scene, Kongens Nytorv
Mød teaterchef Morten Hesseldahl
Hvordan kan du bruge materialet?
Denne inspirationsside sætter fokus på Det Kongelige Teater som virksomhed. Du kan se videointerviews med udvalgte repræsentanter fra teatret og læse om, hvilke politiske, økonomiske og ledelsesmæssige rammer Det Kongelige Teater er styret af. Hvad vil det sige at være en statsejet kulturinstitution? Hvilke forpligtelser er teatret underlagt? Og hvordan er de kunstneriske afdelinger organiseret?
Nederst på siden kan du finde forslag til forskellige opgaver målrettet gymnasiet, der kan anvendes i forbindelse med caseopgaver om Det Kongelige Teater.
I nedenstående video fortæller elever og lærere fra Niels Brock Handelsgymnasium om, hvad de har fået ud af at arbejde med Det Kongelige Teater som virksomhedscase.
Faglige mål
Hvad er læringsmålene for en caseopgave om Det Kongelige Teater?
- At eleverne får en dybere forståelse for, hvordan Det Kongelige Teater fungerer som virksomhed.
- At eleverne får en grundlæggende viden om de kunstneriske processer, der ligger bag en produktion.
- At eleverne får indsigt i økonomiske og politiske rammevilkår for offentlige institutioner og dermed evnen til at reflektere over konsekvensen af disse rammer.
- At eleverne får en dybere forståelse for kompleksiteten i kulturinstitutioner.
- At eleverne får indsigt i, hvordan man leder en kunstnerisk institution.
- At eleverne får udvidet deres æstetiske og analytiske begrebsapperat.
- At eleverne får en kulturel grundviden.
Teatrets historie
Tilbage i 1700-tallet eksisterede der ikke noget nationalteater i Danmark. Der skulle en festglad konge på tronen, før der rigtigt skete noget på den front. Frederik V, hvis engelskfødte dronning havde været elev hos komponisten Händel, ønskede at kaste pragt over København. Det skete i 1748, hvor byens nye kongelige teater stod færdigt. Teatret blev bygget som kongens teater med offentlig adgang for alle byens borgere. Det første teaterhus blev tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved, som er manden bag Amalienborg-palæerne, og det havde plads til ca. 800 tilskuere. Efter få år blev det nødvendigt at bygge om for at kunne huse flere tilskuere, og ombygningen stod klar i 1774.
I de allerførste sæsoner bestod det kunstneriske personale af ganske få personer. Ved åbningen bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Først i løbet af de følgende årtier etablerede Det Kongelige Teater sig som den multikunstneriske scene, vi kender i dag, med fire kunstarter - skuespil, opera, ballet og Det Kongelige Kapel - under samme tag og ledelse.
Staten overtog
Efter det politiske systemskifte i 1849 var Det Kongelige Teaters tid som "byens teater" til dels forbi. Staten, der nu stod med driften, ønskede, at teatret skulle være for hele nationen samtidig med, at teatret havde mistet sit monopol på teaterdrift. Den nedslidte bygning på Kongens Nytorv havde svært ved at konkurrere med de nye folkelige scener, som begyndte at dukke op. Løsningen på problemet blev en helt ny teaterbygning. Den opførtes ved siden af den gamle, der blev revet ned. Indvielsen af det, der i dag er Gamle Scene, fandt sted den 15. oktober 1874, hvor opera og ballet nu for alvor fik plads til at udfolde sig. Men Gamle Scene var imidlertid en bygning, der på grund af dimensionerne mindre egnede sig til den nye naturalistiske taledramatik, så et nyt hus til skuespillet var påkrævet. Derfor blev Stærekassen bygget i 1931 og indviet som Nye Scene. Stærekassen var en del af Det Kongelige Teater indtil åbningen af det nye skuespilhus i 2008.
Frederik VI, der kom på tronen i 1808, er den regent, der mest aktivt har taget del i Det Kongelige Teaters drift som den øverste administrerende chef. Regnskaberne fra de efterfølgende år viser adskillige påtegninger, hvor kongen personligt har taget stilling til alt fra lønforhøjelser til indkøb af bånd til danserindernes sko.
Gamle Scene
Gamle Scene er den ældste af de tre nuværende scener, og den, som de fleste forbinder med Det Kongelige Teater. Huset er ombygget flere gange for at kunne rumme flere publikummer. Den nuværende bygning på Kongens Nytorv blev tegnet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ove Pedersen og opførtes ved siden af den gamle, der blev revet ned i 1874.
I dag opføres primært balletforestillinger på Gamle Scene men også udvalgte operaer. Der er desuden forestillinger i A-salen og arrangementer i Balkonfoyeren.
Store Scene: Kapacitet: ca. 1400 pladser
A-salen: Kapacitet: ca. 160 pladser
Operaen
I januar 2005 åbnede København sit første operahus nogensinde. Operaen på Holmen, der er tegnet af arkitekt Henning Larsen og skænket af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Operaen har to scener, Store Scene samt Takkelloftet, der er Operaens lille scene.
På Store Scene opføres primært opera og koncerter men også enkelte balletforestillinger. Desuden udlejes Operaens Store Scene til eksterne forestillinger og arrangementer. Takkelloftet er operahusets intimscene med mindre opsætninger på tværs af kunstarterne.
Store Scene: Kapacitet: ca. 1710 pladser
Takkelloftet: Kapacitet: ca. 180 pladser
Skuespilhuset
Skuespilhuset for enden af Nyhavn med udsigt til Holmen og Operaen åbnede i februar 2008 på Kvæsthusbroen, så skuespillet fik sit eget hus. Det er tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg og rummer tre scener – Store Scene, Lille Scene og Mellemgulvet. Derudover arrangeres gratis arrangementer i form af koncerter, fredagsbar m.m. i foyeren, der også huser Restaurant og Café Ofelia.
I Skuespilhuset opføres der primært skuespil men også danseforestillinger, gæstekoncerter og foyerarrangementer.
Store Scene: Kapacitet: ca. 643 pladser
Mellemgulvet: Kapacitet: ca. 200 pladser
Lille Scene: Kapacitet: ca. 110 pladser
Strategi og vision
Mission
Det Kongelige Teater skal skabe excellente scenekunstoplevelser – både traditionsbevidst og fornyende, nicheorienteret og bredt appellerende – og bringe dem ud til så mange som muligt.
Vision
Publikum skal over de næste fire år opleve, at tilbuddene fra Det Kongelige Teater har en mere relevant og attraktiv appel end andre konkurrerende tilbud.
Strategisk retning
Det Kongelige Teater vil bevæge sig fra at være en driftsorganisation til at være en udviklingsorganisation.
Disse 5 temaer understøtter den strategiske retning:
- Det inviterende – vi rækker ud
- Det udvidede – vi skaber unikke helhedsoplevelser
- Det relevante – vi er vedkommende
- Det excellente – vi leverer det ypperste i alle led
- Det nytænkende – vi driver innovation
Det Kongelige Teater - hvor mennesker, kunst og drømme mødes
Organisation og ledelse
Organisationsdiagram
Teatrets ledelse
Bestyrelsen
Det Kongelige Teater ledes af en bestyrelse på seks medlemmer, der udpeges af Kulturministeren samt to medarbejderrepræsentanter, bestående af en person fra det teknisk/administrative personale og en person fra den kunstneriske personalegruppe. Bestyrelsen er Det Kongelige Teaters øverste ledelse og har det overordnede ansvar for teatrets virksomhed. Bestyrelsen træffer beslutning om teatrets budget og ansætter teaterchefen og direktionens øvrige medlemmer.
Direktionen
Direktionen har det grundlæggende ansvar for at sikre en bred koordination og sammenhæng i Det Kongelige Teater. Direktionen sikrer den strategiske retning, og udvikler og udstikker rammerne for Det Kongelige Teaters visioner gennem en samlet indsats.
Chefgruppen
Chefgruppen har det daglige strategiske, operationelle, ledelsesmæssige og administrative ansvar inden for eget område. Cheferne træffer beslutninger i det daglige, sikrer effektive processer og tænker tværfagligt og i faglige fællesskaber, der skaber sammenhæng på teatret.
Ledelsesmodel
For at sikre en klar strategisk retning, et tæt ledelsesmæssigt samspil på tværs af kunstarterne og en mere smidig og effektiv opgaveløsning er der etableret en ledelsesmodel, der indeholder:
- En stærk direktion, der sikrer strategisk retning, intern koordinering og et tæt samspil i forhold til centrale aktører.
- En styrket chefgruppe, der træffer beslutninger i det daglige, sikrer effektive processer og tænker tværfagligt og i faglige fællesskaber.
- Faglige partnerskaber, der på udvalgte fagområder varetager den fælles drift og service af det samlede teater, bidrager til og sikrer fælles strategisk koordinering og tværgående udviklingsarbejde.
- En ledelses-tilgang båret af ideen om ledelsesmæssig solidaritet og strategisk selvledelse.
At lede en kunstnerisk virksomhed
Hør, hvad teaterchef Morten Hesseldahl siger om ledelse
Politiske og økonomiske rammer
Det politiske grundlag
Det Kongelige Teater er en statslig virksomhed under Kulturministeriet og er underlagt bekendtgørelsen af lov om scenekunst.
Der indgås en fireårs aftale mellem Det Kongelige Teater og Folketingets partier, som udmønter sig i en række kriterier for de strategiske mål og det kunstneriske ambitionsniveau, teatret skal leve op til i perioden. Det er med andre ord en aftale, som beskriver hvor mange penge, teatret får i støtte, og hvordan staten gerne vil have, at teatret skal bruge pengene. Det betyder, at teatret ikke kan lægge langsigtede planer, som varer mere end fire år. Det Kongelige Teater er desuden underlagt en række resultatkrav for perioden.
Se hvad teaterchef Morten Hesseldahl siger om det at være en nationalscene:
Den økonomiske ramme
På baggrund af fireårsaftalen indgås en treårig rammeaftale mellem teatrets direktion og Kulturministeriet, som danner grundlag for den økonomiske ramme og retningen for Det Kongelige Teaters strategi, overordnede mål og målbare resultater.
Teatrets strategi og handlingsplan, der blev besluttet i 2012, ligger til grund for afrapporteringen på opfyldelse af resultatmålene i rammeaftalen 2013-2015. Rammeaftalen for 2013-2015 blev indgået mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Teater i marts 2013. Ved udgangen af hvert år skal Det Kongelige Teater gøre rede for indfrielsen af de opstillede mål i dets årsrapporter.
Resultater for 2015
Uddrag fra pressemeddelelse om Det Kongelige Teaters årsberetning for 2015:
"Det Kongelige Teater kom ud af 2015 med et lille underskud på 1,7 mio. kr. Der var budgetteret med et underskud på 0,4 mio. kr. Med et samlet negativt resultat svarende til 0,2 % af den samlede omsætning på 824,1 mio. kr. og et større billetsalg end forventet i rammeaftalen, vurderer teatret årets resultat som tilfredsstillende. Budgettet for 2016 tager højde for underskuddet i 2015, hvor der er budgetteret med et overskud.
Sponsor- og fondsarbejdet spiller en stadig større rolle for Det Kongelige Teater. I 2015 var de samlede sponsorindtægter på 66 mio. kr., hvilket er det bedste resultat nogensinde."
Læs relevante dokumenter:
Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015
Det Kongelige Teaters politiske virkelighed anno 2016
Det Kongelige Teaters fireårsaftale blev genforhandlet i efteråret 2015. Resultatet af den nye aftale er, at teatrets driftsbevilling beskæres med 2 % om året i hele aftaleperioden.
Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 3. nov. 2015
Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater 3. nov. 2015
Se fireårs-aftalen for 2016-19
Forud for forhandlingerne havde Deloitte på foranledning af Finansministeriet og Kulturministeriet gennemført en analyse af teatrets indtægter, omkostninger og aktiviteter hen over en længere årrække (2004-2014). Analysens formål var dels at gennemføre en overordnet kortlægning af teatrets økonomi, dels at gennemføre effektiviseringsanalyser med henblik på at identificere og anbefale initiativer til besparelser. Analysen vurderer teatrets økonomiske situation indenfor otte områder, hvor der konkluderes, at Det Kongelige Teater kan opnå op til 75 mio. kroner årligt ved besparelser og effektiviseringer.
Rapportens konklusioner møder kritik af Teaterchefen Morten Hesseldahl, som mener, at de ikke modsvarer de reelle økonomiske udfordringer som teateret står overfor. Læs hans kommentarer her:
Teaterchef: Sparerapport er spild af penge
Alle statsstøttede kulturinstitutioner er blevet pålagt at spare 600 mio. tilsammen. Det affødte en debat i medierne, hvor fronterne var trukket op mellem forskellige holdninger til bl.a:
- Hvilken betydning får sparekravene, på den korte og på den lange bane? For Det Kongelige Teater og for hele landet?
- Hvad er kultur? Og hvilke værdier skal kulturen bidrage med?
- Hvad siger fondene til deres rolle som kulturens redningsmænd?
Læs artikler fra forskellige medier i forbindelse med offentliggørelsen af de vedtagne besparelser:
Altinget.dk 1. nov. 2015 Kommentar af Københavns Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF): En svækket hovedstad styrker ikke provinsen
Politiken, 4. nov. 2015: Sparekrav til kulturen rammer kernen
Politiken, 3. nov. 2015: Det Kongelige Teater skal tjene flere penge
Berlingske, 3.nov.2015: Besparelser betyder mindre og billigere forestillinger
Information, 5.nov.2015: Unfair teateraftale
Politiken, 6. nov. Det Kongelige Teater kan miste yderligere støtte
Politiken, 9. nov. 2015: Fonde: Det er ikke os der skal lave kulturpolitikken
Altinget.dk. 24. nov. 2015: Jelved: Et fattigere og dummere Danmark
Information, 12. dec. 2015: Ny bestyrelse på Det Kgl. Teater vækker kritik
Det er op til politikerne at finde ud af, hvad de vil med Nationalscenen. Vores opgave er blot at fortælle, hvad der er konsekvensen af besparelserne.
Teaterchef Morten Hesseldahl
De kunstneriske afdelinger
Teatret producerer hver sæson over 100 forskellige forestillingstitler, heraf mellem 40-50 ny-produktioner, på tværs af kunstarterne opera, ballet, skuespil og koncert.
Mød administrationschef i balletten, Marianne Bennetzen, der fortæller om, hvordan en kunstnerisk afdeling fungerer - organisatorisk og økonomisk.
Den Kongelige Ballet
Den Kongelige Ballet, der er blandt verdens top 5 balletkompagnier og et af verdens ældste kompagnier holder til på Gamle Scene på Kongens Nytorv. Balletten formår hver sæson at kombinere den unikke Bournonville-tradition med både klassiske og moderne værker i et alsidigt repertoire, der bryder grænser og sætter den klassiske ballet ind i nye kontekster og perspektiver.
At kunne præsentere et så alsidigt og krævende repertoire af høj kunstnerisk kvalitet kræver et klassisk kompagni med dygtige og talentfulde dansere, der i løbet af en teatersæson mestrer mange afvekslende opgaver og forskellige stilarter. Den Kongelige Ballet sikrer udviklingen af balletdanserne, så de danseteknisk er på det højeste niveau på verdensplan. Det kan kun opnåes gennem meget træning på daglig basis. Derudover skal ”fødekæden” sikres. Det sker gennem talentpleje på balletskolen, hvor nye talenter konstant skal spottes og udvikles.
Den Kongelige Ballet er et kompagni på ca. 80 dansere med mange forskellige nationaliteter. Herudover er der ansat instruktører, pianister, en helseafdeling og en administration. Balletskolen og kollegiet er selvstændige enheder, men med et tæt samarbejde og kunstnerisk tilhørsforhold til balletten.
Fra forestillingen Svanesøen, Gamle Scene sæson 2015-16
Fra forestillingen Dans2Go, Gamle Scene sæson 2013-14
Det Kongelige Skuespil
Det Kongelige Skuespil har til huse i Skuespilhuset, der består af Store Scene, Lille Scene og Mellemgulvet. Skuespillet producerer hver sæson ca. 8-10 nye forestillinger. Dertil kommer gæstespil, Eventministeriets produktioner, publikumsdebatter, foyerarrangementer, m.m.
Skuespillet har desuden udviklet et nyt teaterformat, KGL Akut, der dramatiserer helt aktuelle og brandvarme begivenheder med kort forberedelsestid.
"Vi vil være et aktuelt teater, der kan tage virkeligheden under akut behandling med kort varsel, og derfor har vi udviklet et format, der kan rumme, at vi får en idé om morgenen, øver to timer og er klar til opførelse om eftermiddagen"
Skuespilchef Morten Kirkskov
Skuespillets personale består af:
• 20 faste skuespillere
• ca. 30 løst ansatte skuespillere
• ca. 20 i administration
Hertil kommer teknisk personale, værksteder, påklædere og statister m. fl., der er tværgående funktioner på teatret.
Til hver produktion er der knyttet en producent, en dramaturg og en forestillingsleder.
• Producenten er en form for projektleder på en produktion og står for at samle trådene mellem alle berørte afdelinger blandet andet bemanding fra tekniske afdelinger. Derudover skal de sørge for at budgettet for den pågældende produktion overholdes.
• Dramaturgen arbejder med tekst, oversættelse, rollebesætning, program mm. Ofte i tæt samarbejde med skuespilchefen og instruktøren.
• Forestillingslederen er "kaptajnen på skibet" når forestillingen begynder at spille og har dermed det øverste ansvar for forestillingens gennemførelse hver aften. I prøveperioden er det forestillingslederen som styrer og koordinere prøvetider, kostumeprøver o.l. og har overblikket over al praktik og logistik der er omkring produktionen.
Fra forestillingen Menneskedyr, Det Røde Rum sæson 2015-16
Fra åbningsforestillingen Hamlet, Store Scene sæson 2007-08
Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel
Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel, som holder til i Operaen på Holmen, har en lang og traditionsrig historie. Det Kongelige Kapel er kendt for at være verdens ældste orkester. Den Kongelige Opera er en blandt få operaer på verdensplan, der har et fast solistensemble, med sangere der er efterspurgte i andre operahuse, og Operakoret fremhæves som et af verdens bedste.
Siden 1990 har Det Kongelige Teater arbejdet bevidst med en internationalisering og et kvalitetsløft af Den Kongelige Opera. Der synges som regel på originalsproget med danske overtekster.
I et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium tilbyder Operaakademiet en 3-årig uddannelse som operasanger. Akademiet har til huse i Operaen på Dokøen, og undervisningen foregår både i Operaen og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.
Produktion og planlægning
Hvordan bliver en forestilling til?
Sæsonens repertoire skal opfylde en række kriterier i henhold til fireårs-aftalen. Planlægningsprocessen står på i flere år i Operaen og Balletten, mens Skuespillet typisk arbejder med lidt kortere planlægningshorisont.
Nyproduktioner er forbundet med store omkostninger, da f.eks. scenografi, kostumer og forestillingskoncept først skal udvikles/opfindes for derefter at kunne blive sat i produktion.
Repremierer er genopsætninger af tidligere successer, og de er ikke nær så dyre at sætte op igen, fordi teatret allerede har kostumer og scenografi, som de kan genbruge.
Co-produktioner er forestillinger som teatret laver i samarbejde med et andet dansk eller internationalt teater. Her deles viden såvel som omkostninger mellem samarbejdspartnerne.
Køb af en eksisterende forestillinger - for eksempel danseforestillingen Come Fly Away fra Broadway, som er en konceptforestilling - er meget omkostningsfuldt, fordi teatret køber hele konceptet.
Her fortæller administrationschef i Den Kongelige Ballet, Marianne Bennetzen, om planlægningsprocessen med udgangspunkt i balletten.
Se en skitse over arbejdsprocessen på Svanesøen - en nyproduktion fra 2015.
Kommercielle aktiviteter, sponsorater og KGL+
Det Kongelige Teaters indtægter består i grove træk af offentlig støtte, billetindtægter og den fondsstøtte, som Kommerciel afdeling kan generere. Afdelingens primære opgave er altså at øge teatrets indtjening med andre aktiviteter end forestillingerne; herunder:
- At drive teatrets restauranter, caféer og barer
- At udleje teatrets huse og sale til konferencer og andre arrangementer
- At arrangere rytmiske koncerter med eksterne bands
- At stå for rundvisninger i alle husene
- At indgå sponsorater og søge fondsstøtte
Se hvordan kommerciel udlejning markedsfører sig selv.
Derudover har afdelingen for Kommercielle aktiviteter, sponsorater og KGL+ en vigtig strategisk opgave, som består i:
- At sørge for, at teatret er tilstede i hele Danmark gennem turnévirksomhed
- At sørge for, at udvalgte store forestillinger kan ses i biografer over hele landet
- At arbejde for, at teatret bliver tilgængeligt og attraktivt for grupper, der ikke sædvanligvis ville opsøge Det Kongelige Teater
- At arbejde for at gøre teatrets verden til en vedkommende og naturlig del af børn og unges skole- og uddannelsesforløb
Den samlende betegnelse for denne strategiske opgave er internt kaldet KGL+.
Sponsorater og fondsstøtte
Kultur- og erhvervslivet rykker tættere og tættere på hinanden og Det Kongelige Teaters sponsorafdeling arbejder for at involvere erhvervslivet og italesætte den værdi og betydning, som teatret repræsenterer, så omverdenen motiveres til at engagere sig – også økonomisk - i teatret.
Afdelingens fokus er at skabe samarbejder med eksterne partnere og fonde, og derved øge teatrets råderum og åbne flere muligheder for at udvikle og udfolde kunsten. Det er også afdelingens opgave at lave research og udforme ansøgninger til fonde, virksomheder og potentielle partnere samt sikre, at de modydelser, teatret tilbyder, udmøntes korrekt.
Teatret søger sponsorater og fondsstøtte til bl.a. kunstneriske produktioner (forestillinger), turnéer - nationale og internationale, renoveringsprojekter af bygninger, og til udviklingsprojekter med fokus på f.eks. nye målgrupper eller digitale platforme. Der skelnes mellem likviditetssponsorater, altså direkte pengeydelser, og leverancesponsorater, f.eks. møbler til en forestilling, beklædning, service e.l. Likviditetssponsorater opnås oftest via fondsansøgninger. Teatrets modydelser kan være billetter, brug af teatret som venue for arrangementer, markedsføring, brandkobling m.m.
Nye publikumsgrupper
Engang var det en selvfølge, at publikum strømmede til Nationalscenen. I dag er situationen en anden med langt større konkurrence, og ikke mindst et underholdnings- og mediebillede, der er mere fragmenteret end bare for en generation siden. Teatret er i konkurrence med alle mulige andre oplevelser, og ikke mindst Det Kongelige Teater er udfordret af fordomme og klichéer om, at det kun er for "det grå guld". Teatret skal derfor i højere grad end tidligere være en del af samtiden. Det gør Det Kongelige Teater ved at åbne op for nye publikumsgrupper gennem mange forskelligartede aktiviteter i og udenfor teatersalens rammer; det være sig arrangementer lige fra åbne huse, samarbejder med andre institutioner, turnéer og gratis koncerter til community projekter for alle aldre samt workshops for elever og lærere i skoler over hele landet.
Læring og involvering
Det Kongelige Teater arbejder målrettet for at give plads til, at børn og unge kan udvikle deres kreative potentiale og udfolde sig gennem kunsten. I en lang række medskabende processer omkring dialog og refleksion udbyder teatret workshops og længere læringsforløb.
Find publikationer under Kulturstyrelsen om kunst og kulturs betydning for børn og unge.
Turné og gæstespil
Det Kongelige Teaters turné- og gæstespilsafdeling er en selvstændig afdeling under KGL + og fungerer i praksis som en forlænget arm for alle de kunstneriske afdelinger i forhold til turnévirksomhed og planlægning af gæstespil.
Afdelingen indgår kontrakter og står for den overordnede planlægning i forhold til resten af teatret.
Turné
I gennemsnit sendes 14 produktioner ud af huset pr. sæson. Det gælder både i Danmark og i udlandet og planlægningen foregår typisk med en tidshorisont på 1-3 år, alt efter projektets størrelse samt nye og eksisterende samarbejdsaftaler.
Politisk er der stort fokus på teatrets indenlandske turnéer og forpligtelsen som hele Danmarks teater, og derfor lægges der i stigende grad vægt på denne del af virksomheden.
Gæstespil
Teatret præsenterer både nationale og internationale gæstespil. Som udgangspunkt repræsenterer de gæstende kompagnier alt fra børne/skoleforestillinger, opera, skuespil og ballet/dans.
Gennemsnitligt udbydes 13 produktioner i tæt samarbejde med de kunstneriske chefer. Scenechef og planlægningschef er også involveret i forhold til samarbejdet med de eksisterende ressourcer på teatrets scener .
Balletten på besøg på Christiania, sæson 2015-16
Kommunikation og marketing
Det Kongelige Teaters kommunikationsafdeling varetager al teatrets interne og eksterne kommunikation.
Kommunikationsafdelingens primære rolle er at medvirke til, at teatrets mange forestillinger og mangfoldige udbud af andre aktiviteter bliver kendt og oplevet af et stort og bredt publikum. Afdelingen skal desuden bidrage til, at Det Kongelige Teater som brand nu og i fremtiden står stærkt og vedkommende i flere danskeres bevidsthed.
I afdelingen arbejdes der med forskellige kommunikative discipliner bl.a. grafisk design, marketing, CRM, journalistik/tekstproduktion, videoproduktion, social media, web, undervisningsmaterialer m.m.
Hør kommunikationschef Magnus Restofte, fortælle om afdelingens opgaver, og om hvad det vil sige at arbejde med kommunikation og markedsføring i en statslig virksomhed.
Planlægning, salg og strategisk analyse
Afdelingen for planlægning, salg og strategisk analyse er en tværgående enhed, der leverer viden til alle afdelinger på Det Kongelige Teater. De beskæftiger sig med analyse af kunders behov, forventninger, oplevelser og forbrugsadfærd.
Afdelingen får sin viden fra en kombination af omfattende kvantitative data og kvalitative informationer om teatret og om publikum. De kvantitative tilgange anvendes eksempelvis for at indhente facts om kunders alder, købsmønstre og holdninger til billetpriser. Analysen af de kvantitative data udgør et redskab i planlægningen af mange af teatrets anliggender: publikumsudvikling, repertoire, prisfastsættelse, prognoser, kampagner osv.
Afdelingen er desuden driver af og centrum for videndeling om teaterbrugere på tværs af danske teatre og i dialog med udenlandske teatre og interessenter.
Med det kvalitative vidensprojekt ”Fra kunde til gæst” bidrager Det Kongelige Teater til landsdækkende at optimere metoder til at lære publikum bedre at kende og til strategisk at analysere den viden, der indhentes.
Mød Christina Østerby som er ansvarlig for planlægning, salg og strategisk analyse.
Nøgletal fra den seneste årsrapport, 2015
1389 aktiviteter fordelt på:
734 opførelser på scenerne - heraf 178 gæstespilsopførelser. De 734 opførelser på scenerne havde en sædebelægning på 79 % og en værdibelægningsprocent på 65 %
108 turnéopførelser i 46 byer
547 andre arrangementer og events: Workshops, debatarrangementer, rytmiske koncerter mv.
Der var 107 forskellige forestillingstitler - heraf 53 nyproduktioner
619.051 besøgende fordelt på:
408.653 publikummer til forestillinger på scenerne i KBH - heraf 76.000 børn og unge
69.277 publikummer til turnéforestillinger
141.121 besøgende til andre arrangementer
Caseopgaver
Nedenstående er forslag til opgaver, der kan laves på baggrund af casematerialet om Det Kongelige Teater som virksomhed. Opgaverne er primært målrettet elever på ungdomsuddannelser i fagene samfundsfag, virksomhedsøkonomi, afsætning, dansk og drama. Indholdet i opgaverne er fiktive cases baseret på forsimplede udgaver af virkeligheden.
1. Skriftlig opgave
Skriv en opgave på baggrund af en problemformulering, du selv finder ud fra materialet om Det Kongelige Teater. I opgaven skal du analysere og diskutere det problem, du har valgt at fokusere på samt komme med et begrundet strategitiltag.
2. Producér et avis-indstik
I skal producere en sektion i et dagblad med indhold, der omhandler Det Kongelige Teater. Dette kan indeholde:
- En virksomhedsanalyse: Analysen skal indeholde en virksomhedskarakteristik samt en strategisk analyse. Med udgangspunkt i den strategiske analyse, udarbejdes to begrundede strategiske tiltag for Det Kongelige Teater.
- Et stykke tekst om kunsten: Skriv en anmeldelse af en forestilling, I har set på Det Kongelige Teater, og/eller tag udgangspunkt i den gældende fireårsaftale for 2016-2020 og skriv en kronik med en diskussion af aftalens indhold i sammenligning med aftalen for 2012-2015.
- En politisk kommentar: Støtten til Det Kongelige Teater er politisk bestemt, og derfor er det vigtigt at politikerne gør sig klart, om man vil have en nationalscene og i så fald, hvad man vil med den. Her skal I tage et politisk standpunkt og gøre rede for det.
3. Lav et kommunikationsfremstød
Med udgangspunkt i en konkret forestilling, I har set, skal I komme med bud på forskellige former for kommunikationsfremstød, hvor I skal tage højde for indhold, målgrupper samt hvilke medier/kanaler, der skal benyttes.
Fordelt på fire grupper skal I præsentere:
- Et PR fremstød: Fremlægge konceptet for en reklamefilm eller annonce.
- En visuel kampagne: Præsentere idéen til en plakat/flyers/et internetbanner eller lignende.
- En kampagne på de sociale medier: Præsentere hvilke tiltag I vil anvende og hvorfor.
- Et inspirationsmateriale: Præsentere indhold og strategi for hvordan I vil skabe et undervisningsmateriale der både kan bruges på forskellige niveauer og klassetrin.
4. Prøv kræfter med en budgetopgave
Se to eksempler på budgetter, som er overskredet pga. ændringer og derfor skal justeres. Opgaven består i at vurdere og sammenholde de kunstneriske og budgetmæssige udfordringer og diskutere, hvilke konsekvenser de forskellige løsningsmuligheder kan have for det kunstneriske resultat. Der er ikke én færdig løsning. Fremlæg jeres løsningsforslag og kom med kvalificeret argumentation for jeres valg.
5. Prøv kræfter med repertoireplanlægning
Med udgangspunkt i fireårsaftalen skal I sammensætte et repertoire i et fiktivt sæsonprogram med udvalgte forestillingstitler. Opgaven består i at forholde sig til den politiske ramme samt vurdere, hvordan både de økonomiske forudsætninger og de kunstneriske interesserer har indflydelse på, hvilke valg man foretager i planlægningen af et repertoire. Nedenfor kan du hente en opgavevejledning samt en række foreslåede titler: