Billetter

Billetter

Må jeg tage børn med i teatret?

Det korte svar er: Ja! Børn er velkomne i Det Kongelige Teater, og i hver sæson har vi en række forestillinger på programmet, der er særligt målrettet de yngste.

Som udgangspunkt er Det Kongelige Teaters forestillinger for alle, men ved alle sæsonens forestillinger angiver vi en anbefalet nedre aldersgrænse. Dette er blot vejledende og de ledsagende voksne må selv vurdere, om en forestilling er egnet for deres barn.

Vælger du at tage børn med i teatret, skal du huske at

  • Barnet skal have egen billet. Det vil sige, at barnet skal være stort nok til at kunne sidde på sit eget sæde.
  • Barnet skal være modent og roligt nok til at kunne være til stede i salen under hele forestillingen uden at forstyrre det øvrige publikum og de optrædende.