Kizzy Matiakis

Kizzy Matiakis

Solodanser

Født: 1981

Nationalitet: Engelsk

Uddannelse: Leo Kersley og The Central School of Ballet i London 

Tidligere kompagnier: Kungliga Baletten i Stockholm, 2000-03

Karriere: Ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet i 2003. Udnævnt til solist i 2008 og til solodanser i 2016

Højdepunkter fra Den Kongelige Ballets repertoire: Aurora i Tornerose (Christopher Wheeldon), Odette/Odile i Svanesøen (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff), Sukkerfeen i Nøddeknækkeren (George Balanchine), Frøken Birthe i Et folkesagn (August Bournonville), Myrtha i Giselle (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff), Ballerinaen i Konservatoriet (August Bournonville), Prudence Duvernoy i Kameliadamen (John Neumeier), Ballerinaen i Smaragder (George Balanchine), Ballerinaen i Symfoni i C (George Balanchine), Dronningen i The Cage (Jerome Robbins) og Sort engel i Serenade (George Balanchine) 

Kreationer: Grevinden i Spar dame af Liam Scarlett, 2018, Madame du Merteuil i Farlige forbindelser af Cathy Marston, 2017, og The Death That Best Preserves af Natalia Horecna, 2015. Derudover roller i nye balletter af John Neumeier, Christopher Wheeldon, Sidi Larbi Cherkaoui, Jorma Elo, Tim Rushton, Kim Brandstrup, Jacopo Godani, Louise Midjord, Tim Matiakis, Esther Lee Wilkinson, Gregory Dean og Oliver Starpov


*****************************************************
 

Jeg vil gerne dele et citat, der kommer fra koreografen Crystal Pite, og som rører mig dybt: 

I er dansere, allesammen. Livet bevæger jer; livet danser jer. At danse er at undersøge og hylde den oplevelse, det er at være i live. Ligesom i livet skabes og tilintetgøres dansen hvert øjeblik. Ligesom i kærligheden er det ufatteligt. Flygtigt som åndedraget, konkret som knoglen, dansen er gjort af dig. Du former rummet. Du skriver med din krop i et ordløst sprog, der forstås på et dybere plan. Du smykker rummet indeni og omkring dig, når du danser. Kraft, kurs, træghed og helbredelse: dansen er som en rutsjebanetur, en duet mellem dine instinkter og din fantasi. At danse er at forstærke din oplevelse af øjeblikket. Din krop er din placering – når du danser, er du dybt optaget af at være der. At danse er at føle livets resonans, at fryde sig over sin eksistens. At være menneske er at blive danset af erfaring, energi og følelse.
Crystal Pite

 

 

Forestillinger i sæson 2020/21