Stine Schrøder

Stine Schrøder Jensen

Skuespiller

Født 1973.
Uddannet fra Statens Teaterskole 1999.

Stine indgår fra sæson 2016-17 i Skuespillets ensemble og har medvirket i Der var engang en sang, der hed Arne (2017), Terror (2017), Pang! (2017), Stå fast (2018), Riget (2018) og Præsidentinderne (2018). Tidligere har Stine på Det Kongelige Teater medvirket i Ulysses fra Ithacia (2009), Horisonten (2015) og Barselstuen 2.0 (2016) og i Eventministeriets Elefantmanden (2010).

Andre teateropgaver:
Stine brød igennem på Folketeatret (2001) i Strip, som hun modtog en Reumert for Årets kvindelige birolle. Siden 2004 har Stine samarbejdet med Hans Rønne og Teatret i Den store Bastian (2005), August (2007), Déja vu (2009), Prøvebilleder (2004), Afdelingen for mindre planter (2014), de to sidstnævnte også som medforfatter. Stine har medvirket i klassikere som Maskerade (2001), Mågen (2003) og En skærsommernatsdrøm (2004) alle på Folketeatret, og i ny dramatik bl.a. i Fobiskolen på MammutTeatret (2008), Sex.Vold.Blod. Snask. på Får 302 (2011), Midsommer på CaféTeatret (2012) og En engel gennem stuen (også som medforfatter) på Teater Grob (2015).

Stine har iscenesat bl.a. Moonriver i Eventministeriet på Det Kongelige Teater (2015), Vi skal bygge en zoologisk have på Mungo Park (2014) og fattigrøvskabaret'en Fattisch på Bådteatret (2012); været tekstforfatter på Bornholmerrevyen 2010 og radiosatiren på P1, Laika, og deltaget i dramatikerworkshops på CaféTeatret og på Teatret ved Sorte Hest.

Film og Tv bl.a.:
Dan Dream (2017) Rita (TV2, 2012-15), Ditte og Louise (DR, 2015), Dicte (TV2, 2016), Bedre skilt end aldrig (TV2, 2016).

Hæderspriser bl.a.:
Poul Reumerts Mindelegat og Ole Haslunds Legat i 2015, og Mogens Wieths legat i 2016.