Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet

Den Kongelige Ballet er et af verdens mest anerkendte balletkompagnier. Kompagniet har med sin unikke Bournonville-tradition samt et øje for fornyelse altid formået at præsentere et alsidigt repertoire af høj kvalitet.

En af Den Kongelige Ballets kerneopgaver er at videreføre og udvikle Bournonvilles balletter, der er karakteristiske med deres fine sans for mimisk fortælling og ubesværet lethed, og arven fra Bournonville vil altid være grundstammen i kompagniets repertoire. Men samtidig har kompagniet også kapacitet til at fortolke de prægtige balletter fra den russiske tradition samt en ambition om til stadighed at udvide og forny repertoiret med værker af George Balanchine og Jerome Robbins såvel som nye værker af koreografer inden for moderne ballet. 

At kunne præsentere et så bredt og krævende repertoire af høj kunstnerisk kvalitet kræver et stort kompagni af dygtige og talentfulde dansere, der i alle godt 100 forestillinger om året mestrer de mange afvekslende opgaver og stilarter.

Den Kongelige Ballet har et kompagni bestående af ca. 80 dansere. Cirka 2/3 af dem er danske, mens den sidste tredjedel kommer fra USA, England, Frankrig, Belgien, Polen, Østrig, Sverige, Spanien, Australien, Canada, Brasilien, Korea, Albanien, Ungarn og Monaco.

 

Herunder er de forskellige typer af dansere i Den Kongelige Ballet.

Solodansere: Øverste trin på karrierestigen er solodanser. Det er de rigtig dygtige solister, der opnår dén rang. Solodanserne er dem, der altid danser hovedpartierne i balletten - dansere med lige det ekstra, hvor teknik og udtryk er sublimt og med en sceneudstråling, der når ud til bagerste række. Udnævnes af kompagniets ledelse.

Solister: Nogle korpsdansere udmærker sig og udnævnes derfor til solister. Solister kan både danse hovedpartier og mindre roller i korpset. Udnævnes af kompagniets ledelse.

Korpsdansere: Korpsdanserne udgør størstedelen af kompagniet. En korpsdanser har ofte flere roller i den samme ballet, hvilket betyder en del flyvende kostumeskift og ofte mere tid på scenen end solister og solodansere.

Aspiranter: Når eleverne er færdige med 9. klasse, kan de indgå i det nye treårige aspirantprogram, som startede i sæson 14-15. Sideløbende med deres ballettræning tager aspiranterne nu en HF uddannelse og følger samtidig ballettræningen med de voksne dansere.

 

Balletbørn: Det Kongelige Teaters Balletskole er en integreret del af teatret, hvor eleverne modtager undervisning i ballettræning og følger en almindelig folkeskoleuddannelse. I mange af de større balletter er balletbørnene en uundværlig del af forestillingen, og de er derfor med på scenen om aftenen sammen med de voksne dansere. 

Karakterdansere: Ballet er en visuel kunstart, der fortælles med bevægelser og mimik. Derfor indeholder mange af de traditionelle balletter en lang række karakterroller. Roller, der har stor betydning for forløbet i historien, men som ikke er deciderede danseroller. Karakterdansere er alle tidligere dansere, der er fortsat i karakterroller, efter de har nået pensionsalderen på 40 år.

Eva Kloborg, Lis Jeppesen, Mette Bødtcher, Poul-Erik Hesselkilde, Mogens Boesen, Morten Eggert

Solodansere

Solister

Karakterdansere

Korpsdansere

Corpus - et danselaboratorium i Den Kongelige Ballet

Et eksperiment, hvor dansen udforskes, forandres, fornyes og forundrer sit publikum. 

Med I Føling - En Krigsballet, We're Not Waving We're Drowning og Feberhavnen har Corpus slået sig fast som et eksperimenterende, nytænkende initiativ i dansk ballet.

Corpus er Den Kongelige Ballets kompagni i kompagniet og har eksisteret siden sæson 12/13. De kunstneriske ledere er de kongelige balletdansere Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis. Danserne i Corpus' forestillinger og events er fra Den Kongelige Ballet og castes fra gang til gang.

Corpus er på de store scener. De små scener. I foyeren. I byrummet.

Læs mere om Corpus på kglteater.dk/corpus


Bikubenfonden støtter Eventministeriet, Corpus og internationalisering i Skuespillet.

Ledelse

Den Kongelige Ballet består af et stort, dygtigt kompagni af kunstnere, men danserne gør det ikke alene. Her kan du se, hvem der arbejder i kulissen, i prøvesalen og er ballettens rygrad.

Balletmester

Nikolaj Hübbe har været balletmester for Den Kongelige Ballet siden 2008. 
Han er uddannet fra Det Kongelige Teaters Balletskole, blev udnævnt til solodanser ved Den Kongelige Ballet i 1988 og var solodanser ved New York City Ballet fra 1992-2008. Han har danset stort set alt, hvad der kan danses, i det klassiske repertoire, og som koreograf og balletmester har han været med til holde Bournonville-arven i live ved at kreere nye opsætninger af klassiske Bournonville-balletter som Sylfiden, Napoli og Et folkesagn. Nikolaj Hübbe har desuden opsat Svanesøen, La Bayadère, Giselle og Helligtrekongersaften.

Administration

Administrationschef: Marianne Bennetzen
Chefsekretær: Annette Monrad
Økonom: Brendan Hayes
Producenter: Susanne Ørskov, Jens Lange
Planlægning: Kit Dyring
Regissører/forestillingsledere: Ole Just, Michelle Steen Nielsen
Afdelingssekretær: Boriana Nielsen
Programredaktør: Lise Kaiser
PR-ansvarlig: Anna-Katarina (NaNa) Gravgaard | 61708494 | akgr@kglteater.dk
Skobestyrer: Henriette Brøndholm
Fysioterapeuter: Karen Bonnesen, Lærke Friis Hansen
Massør: Toni Tanil
Speciallæge: Henrik Aagaard
Sportspsykolog: Jørn Ravnholt
Pilates-instruktør: Claire Ratcliffe

Generelle henvendelser til balletten: post-ballet@kglteater.dk

Kompagniets instruktører/lærere

 

Adam Lüders, dansk/Danish, lærer/Company Teacher, 1995
Anne Marie Vessel Schlüter, dansk/Danish, instruktør/Ballet Master, 1989
Claire Still,  engelsk / English, instruktør og lærer / Ballet Master and Company Teacher, 2009
Ingrid Glindemann, dansk/Danish, instruktør og lærer/Ballet Master and Company Teacher: 
Jean-Lucien Massot: Fransk/French, Instruktør/Ballet Master: 2012
Mogens Boesen: Dansk/Danish, Lærer/Company Teacher: 2008
Nikolaj Hübbe: dansk/Danish, instruktør og lærer/Ballet Master and Company Teacher, 2008
Sorella Englund, finsk/Finnish, instruktør/Ballet Master, 2008
Stephane Dalle, fransk/French, instruktør/Ballet Master, 2014
Thomas Lund, dansk/Danish, instruktør og lærer/Ballet Master and Company Teacher, 2008

Ballettens historie

Det Kongelige Teater har siden 1748 haft til huse på Kongens Nytorv i København.

De første sæsoner var personalet meget beskedent. Ved åbningen bestod det af blot 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Det Kongelige Kapel blev den første forøgelse, da det i 1770 blev fast husorkester. Op imod århundredeskiftet mere end fordobledes skuespilpersonalet, operakoret på knap 30 sangere kom til og dansernes antal tidobledes.

Bournonville

August Bournonville blev leder af balletten i 1830 og var indtil sin død en af de personligheder, der fyldte meget på Det Kongelige Teater. Hans indsats var mangesidig. Han var teatrets første professionelle instruktør og havde til opgave at opbygge et kvalificeret balletkorps af knap 50 dansere - og desuden skabe et helt nyt repertoire,hvoraf bl.a. Sylfiden, Napoli, Kermessen i Brügge og Et folkesagn for længst har opnået klassikerstatus.

Tradition og fornyelse

Balancen mellem tradition og fornyelse har altid være Det Kongelige Teaters vilkår - og udfordring. I 1900-tallets første årtier gjorde man meget for at bevare og forny teatrets traditioner. Balletmester Hans Beck indskrev sig i historien som den, der sikrede en række af Bournonvilles balletter for eftertiden. Desuden samlede han skoletrin og variationer fra mesterens tid til det, man i dag kalder Bournonville-skolerne.

Balletten søgte fornyelsen i udlandet, hvilket gav anledning til indflydelsesrige gæstekoreografer som Mikhail Fokin og George Balanchine. Den virkelige fornyelse skulle dog komme indefra, da Harald Lander i 1932 blev balletmester og i de følgende knap tyve år - med skyldig hensyntagen til arven fra Bournonville - ændrede dansernes træningsgrundlag i retning af en russisk-akademisk teknik og skabte et helt nyt repertoire af egne balletter som Etudes og Troldmandens lærling.

Internationalisering

Balletten var fra 1960’erne præget af en stigende internationalisering. Kompagniet var ikke længere helt så fast som før, og dansere rejste ud og blev ofte erstattet af gæster udefra. I start 60'erne sørgede balletmester Niels Bjørn Larsen for, at også repertoiret blev mere internationalt, idet han introducerede flere internationale koreografer, deriblandt George Balanchine.

 

 

Flemming Flindt tilførte i sin tid som balletmester fra 1966-1978 et nyt dansk repertoire deriblandt Enetime og Dødens triumf, og det danske islæt blev også dyrket af den tidligere solodanser Henning Kronstam, der tiltrådte som balletmester i 1978, og som især blev kendt og anerkendt for at arrangere den første Bournonville-festival i 1979. 

Frank Andersen var balletmester i to perioder, fra 1985-1994 og fra 1995-1999, og stod bag flere af ballettens kraftpræstationer. Væsentlig var Petipa-klassikeren Tornerose i 1993 samt en række Bournonville-opsætninger, bl.a. Et Folkesagn med scenografi af Dronning Margrethe II.

Hertil kom ballettens kraftpræstation med Petipa-klassikeren Tornerose i 1993 samt en række Bournonville-opsætninger, hvor Dronning Margrethe II med sin scenografi til Et folkesagn i 1991 fik markeret, at Det Kongelige Teater stadig bærer sit navn med rette.

Som en af landets vigtigste kulturinstitutioner var det afgørende for Det Kongelige Teater at markere sig stærkt i Kulturby-året, og der blev i høj grad sat fokus på ballet.

I 1996 gennemførte teatret et ekstraordinært højt antal forestillinger, og man realiserede bl.a. Peter Martins nye pragtopsætning af Svanesøen i samarbejde med maleren Per Kirkeby.

I 1998 kunne Det Kongelige Teater så fejre sit 250-års jubilæum. De kunstneriske sejl sattes til med en jubilæumsforestilling, der demonstrerede kunstarternes sameksistens.

Nutid

I 2008 vendte Nikolaj Hübbe hjem fra New York - efter 17 år som solodanser ved New York City Ballet - for at overtage hvervet som balletmester i København fra Frank Andersen. Det betød både, at Den Kongelige Ballet fik tilført et ekstra skud George Balanchine og Jerome Robbins i repertoiret, men Nikolaj Hübbe har også brilleret med at forny nogle af Bournonvilles største værker. Sylfiden, Napoli og Et folkesagn. Altid med stor respekt for det originale værk og til publikums og anmeldernes begejstring.

Nikolaj Hübbes internationale udsyn var medvirkende til, at Den Kongelige Ballet i sommeren 2011 gennemførte en fire-ugers USA turné i fire byer - den største USA turné i 50 år.

I dag har Den Kongelige Ballet slidt sig op til en top fem placering blandt verdens bedste kompagnier. Og Bournonville-arven lever i bedste velgående. 

 

 

Ballet for begyndere

Ballet er nydelse i nuet, vækker fnuglette drømme og skubber til drifterne - uanset om det er første eller 20. gang, man ser ballet. Men det er ofte berigende for oplevelsen, hvis man ved noget mere om, hvad der foregår på scenen. På denne side finder du en række forskellige grundlæggende informationer om, hvad ballet er, og hvad der i særlig grad kendetegner Den Kongelige Ballet i forhold til andre traditioner.

Spørgsmål og svar

Hvorfor ballet? Det er ligesom med musik. Ballet taler til noget dybt i os. Den taler om ensomhed og fællesskab. Den viser os styrke og tvivl. Den forklarer os om stor smerte og om stor glæde. Men den gør det uden ord. Den gør det i kroppens eget ordløse sprog. Og vi genkender os selv.

Hvad er en god begynderballet? Hvis man er førstegangspublikum, kan det være klogt at begynde med en af klassikerne. Det kan både være i retning af en smuk aften som med den russiske Svanesøen eller Bournonvilles danske klassiker Sylfiden. Og det kan være med en moderne klassiker som Harald LandersEtudes eller den store helaftensballet i Den Kongelige Ballets repertoire; Romeo og Julie.

Hvor gammel er Den Kongelige Ballet? Skuespil og opera har altid været forsynet med dans. Allerede fra starten i 1748 var der dansere ved Det Kongelige Teater. En mere selvstændig og betydningsfuld ballet blev etableret af italieneren Vincenzo Galeotti, der var balletmester ved teatret fra 1775 til sin død i 1816. Galeotti indførte blandt andet handlingsballet - ballet d´action – som Den Kongelige Ballet i dag er kendt for. Den Kongelige Ballet hører til et af verdens ældste balletkompagnier.

Hvem er August Bournonville? August Bournonville (1805 – 1879) er det største navn i dansk ballet. Han kaldes ofte for dansens H.C. Andersen og er født samme år som den store eventyrdigter. Andersen og Bournonville var gode venner, selvom de også kunne kalde hinanden for "fjols". Bournonville var anden generations indvandrer. Hans far var fransk og moderen svensk. Efter en kort karriere som stjernedanser ved Pariser Operaen blev han balletmester i Kongens København i 1830, en stilling han beholdt med korte afbrydelser frem til 1877. Han skabte mere end 50 koreografier - og blandt hans kendteste værker, der stadig danses, er Sylfiden (1836), Napoli(1842), Konservatoriet (1849), Kermessen i Brügge (1851) og Et folkesagn (1854).

Bournonville fik sine ideer om dans fra Frankrig. Han skrev om dem i sin "koreografiske trosbekendelse", og han viste, hvordan disse ideer skulle blive til levende dans gennem den træning, der udvikledes i årenes løb. Denne træning blev senere samlet og skrevet ned. Det er, hvad vi i dag kalder Bournonville Skolerne - en træningstime for hver af ugens dage undtagen søndag.

Hvad kendetegner særligt Bournonvilles stil? Hos Bournonville er der en intim charme og en udpræget ynde hos pigerne, der diskret modsvares af en fysisk friskhed hos drengene. Fødder og ben arbejder hurtigt med mange små trin hen over gulvet i skiftende retninger. Armene holdes for det meste lavt, og ansigtet med synsretningen følger bevægelsen. Der er ingen store løft og akrobatiske kast. Pigerne pisker ikke rundt på tå i lang tid, og drengene hvirvler ikke hele manegen rundt. Men sammen digter de i bevægelse om forelskelse og livsglæde.

Hvad er russerstil? Russerne fik også balletten fra Frankrig, men i det kæmpemæssige land med de enorme teaterhuse udviklede dansen sig i en mere akrobatisk og eksplosiv retning. I St. Petersborg - Zarens gamle by - var det den strenge franske klassicisme, der dominerede. Zaren ville gerne have, at det hele lignede noget fra Louis XIVs Versailles. I Moskva var der et publikum, som ønskede, at dansen også lignede noget fra virkeligheden. Altså, at kosakker virkelig dansede kosakdans etc. Dvs. at i Moskva udvikledes de store karakterdanse med forskellig nationale stiltræk. Ikke mindst under Sovjettiden blev balletten til en utrolig fysisk krævende kunstart med enorme spring, løft og kast, der får folk til at måbe.

 

Hvis man er førstegangspublikum, kan det være klogt at begynde med en af klassikerne - for eksempel "Svanesøen" eller "Sylfiden". 

 

Fra forestillingen "Sylfiden" 

Fra forestillingen "Svanesøen" 

Ballettens ordbog

Ballet: Teaterstykke bestående af dans og mimik.

Ballet d’action: Handlingsballet. Betegnelsen stammer fra 1700-tallet, hvor balletreformatorer lagde vægt på, at en ballet skulle fortælle en historie, og at libretto, musik, koreografi og scenografi skulle udgøre en enhed. Ballet d’action er modsætningen til et divertissement.

Ballon: En dansers evne til at give indtryk af at stoppe et øjeblik i luften, midt i et spring.

Entrechat: Spring, hvor danseren krydser benene et vist antal gange foran og bagved hinanden, mens han er i luften. Der findes entrechat trois, quatre, cinq, six, huit og i enkelte tilfælde dix.

Grand jeté: Af fransk jeter: at kaste. Et spring fra det ene ben til det andet, hvor begge ben strækkes i luften i spagat. Udføres forskelligt i russisk stil og hos Bournonville.

Mime: Eller pantomime: Kunsten at fortælle en historie, udtrykke følelser eller en stemning eller beskrive en handling ved hjælp af ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus. De romerske mimekunstnere i antikken bar maske og kunne kun udtrykke sig med kroppen. Det mimiske sprog vandt indpas i balletten i 1700-tallet, da balletten emanciperede sig, udelod ordet, men dog ville udtrykke både handling og følelser. Et konventionelt mimesprog udviklede sig i det 19. århundredes romantiske balletter, for eksempel Giselle. Hos Bournonville finder vi dette konventionelle mimesprog blandt andet i Sylfiden og Napoli, men også et friere, plastisk-mimisk sprog uden klicheer og med tæt forbindelse mellem det indre og det ydre. Eller med en naturlig blanding af dans og pantomime. Bournonville definerer pantomimen i sine balletter som "en harmonisk og rytmisk række af maleriske stillinger, hentet fra naturen og de klassiske mønstre…en dans, men uden turnerede føder".

Pirouette: En eller flere drejninger af kroppen om sin egen akse, idet danseren står på et ben (på halv eller hel tå) og holder det andet ben i en stilling under drejningen, for eksempel en attitude eller strakt ud i anden position (á la seconde).

Plié: Bøjning i knæet som forberedelse til og afslutning på et spring. Demi-plié er en halv eller en lille bøjning. Grand-Plié en dybere bøjning.

Port de bras: Måden at holde armene på. Grundstillinger, der svarer til føddernes positioner.

Positioner: Benenes fem positioner er ’rygmarven’ i klassisk ballet. De fleste trin starter og ender med en af disse fem positioner. I første position danner fødderne en lige linie, idet hælene rører hinanden. I anden position danner fødderne stadig en lige linie, men med et lille skridts afstand mellem hælene. I tredje position er fødderne placeret udaddrejet og parallelt, den ene foran den anden, således at hælen på den forreste fod er placeret mod hulningen i vristen på den anden fod. I fjerde position er den ene fod placeret foran den anden – stadig parallelt – med et lille skridts afstand imellem. I femte position er fødderne placeret parallelt den ene for umiddelbart foran den anden, således at storetåen på den bageste fod er lige bag hælen på den forreste. I alle fem positioner holdes benene i en turneret (udaddrejet) stilling, der begynder oppe ved hoften.

Tarantel: Hurtig italiensk dans i tredelt rytme skiftende mellem dur- og mol-afsnit. Navnet menes at have forbindelse til den syditalienske by Taranto, tarantel-edderkoppens hjemsted. Ifølge folketroen bevirkede giften fra dens bid, at den angrebne dansede vildt – á la tarantella – eller dansen var en kur mod nævnte gift. Endnu en forklaring på dansen henfører den til edderkoppens ’dans’, inden den bider. Dansens tempo øges mod slutningen og foranlediger ofte ekstase. Tarantellen går helt tilbage til det 14. århundrede.

Tutu: Skørt af flere lag tyl, silke eller nylon, som er blevet standardkostumet for danserinder siden Marie Taglioni dansede Sylfiden 1832. Den romantiske tutu går til midtvejs mellem knæ og ankel. Den form, der senere bruges til klassisk ballet, er meget kortere. Går til knæene eller blot en ’tallerken’ af tyl.

 

Evnen til at stoppe i luften, midt i et spring 

 

Pirouette

 

Port de bras

 

Tutu 

En balletdansers hverdag

Du har sikkert nydt dansernes graciøse bevægelser på scenen. Men har du tænkt over, at der går utallige timers arbejde forud for hver eneste forestilling? Hverdagen for en kongelig balletdanser spænder fra glamourøse festforestillinger til sveddryppende træning. Trin, piruetter, styrketræning - og så masser af prøver. Med koreografer og instruktører. Med kostumedesignere, teknikere, scenografer og musikere. Der skal svedes lige til forestillingen fremstår med ubesværet og sofistikeret lethed. Ballet er krævende, men det skal se let ud, så du, når du sidder i salen, kan nyde æstetikken, nærværet og gribes af ballettens eventyrlige verden.

Hverdagen

Morgenskole: Den Kongelige Ballets dansere begynder hver dag (fra mandag til lørdag) kl. 10 med halvanden times fælles morgentræning. Morgenskolen er fundamentet i arbejdet som balletdanser og sikrer, at dagen starter med fornuftig opvarmning af alle muskler, og at smidighed og udholdenhed bliver vedligeholdt. Træningen er bygget op med start ved barren og derfra øvelser på gulv med spring. Der veksles mellem Bournonvilles traditionelle morgenskoler og forskellige gæsteundervisere, så danserne hele tiden bliver inspireret.

Prøver på forestillinger: Efter morgentræningen begynder dagens øvrige prøver. Ofte er der prøver på 3-5 forskellige balletter. Dels vedligeholdelse af de aktuelle forestillinger og dels indstuderingen af de kommende premierer. Mange af de godt 80 dansere i kompagniet medvirker i flere af balletterne, og samtidig er der gerne 2-3 hold på de store forestillinger. Det er derfor et større stykke logistisk arbejde at få prøverne planlagt dagligt i de fem prøvesale.

Kostumer: En balletdansers arbejdstøj skal kunne holde til lidt af hvert. Det er en kunst at få idéen bag designet til at gå op med høje benløft, spring og piruetter. Det kræver derfor en del kostumeprøver og tilretninger, før alle sømmene er på plads.

Sceneprøver: Når en premiere nærmer sig, rykkes prøverne fra prøvesale til scenen. Her skal dansen forenes med scenografien, lyset, teknikken og ikke mindst musikken. De sidste rettelser kommer på plads - passer koreografien til scenens bredde og længde? Skal udgangen være i den ene eller anden kulisse? Er tempoet rigtigt i forhold til dirigentens musikalske ledelse? Hele forestillingen afprøves på en generalprøve med publikum (ansatte og tidligere ansatte) dagen før premieren.

Forestillinger: Den Kongelige Ballet har omkring 100 forestillinger på Gamle Scene og i Operaen i løbet af en sæson. De dansere, der medvirker i aftenens forestilling, har kun prøver til kl. 15 om eftermiddagen, så de kan nå at hvile ud, spise og bare slappe af. De fleste forestillinger begynder kl. 20, men inden da skal der varmes op, lægges make-up og sættes hår. Så skal kostumet på, skoene skal kridtes, sommerfuglene i maven under kontrol, og positionen på scenen skal indtages, når kapellet slår de første toner an.

Audition

Den Kongelige Ballet har ingen åbne auditions i øjeblikket. Er du interesseret i at komme i betragtning til en audition, kan du skrive til job.ballet@kglteater.dk. Inkluder dit CV, headshot og et link til en video-optagelse af din dans.