Corpus

Corpus

Med forestillingerne UropaI Føling og Feberhavnen har Corpus slået sig fast som et nytænkende kompagni i det danske danse- og teatermiljø.

Vi skaber danseforestillinger, og samtidigt skubber vi rammerne for, hvad en danseforestilling kan være, bl.a. ved at samarbejde med teaterinstruktører, kunstnere, performancekunstenere og virkelige mennesker.

Corpus er Den Kongelige Ballets eksperimenterende laboratorium og ambitionen er at kreere forestillinger og events som skabes i nuet til nuet. Corpus' produktioner balancerer mellem intuition og kundskab, intellekt og hjerte, nuet og traditionen, i håb om at forny dansen og dens udtryk.

I Corpus tror vi ikke på, at man kan sætte verden i stå. Heller ikke i et program, der skal række en hel sæson frem.

Følg os i altings store dans. Følg os på nettet, se hvad vi finder på af forestillinger og andre tiltag. Vi håber og tror, at vi kan blive ved med at overraske dig. Og os selv.

De kunstneriske ledere for Corpus er de kongelige balletdanserne Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis, og danserne i Corpus' forestillinger og events er fra Den Kongelige Ballet og castes fra gang til gang. Corpus har eksisteret siden 2012.

Corpus opererer mest i A-salen, vores hjemmescene i hjertet af Det Kongelige Teater, men vi kan også finde på at dukke op andre steder.

Corpus Podcast

Corpus podcast er en podcast om kunst, kunstprocesser og udviklingsmuligheder inden for den progressive kunst. Med udgangspunkt i egen kunstneriske praksis undersøger Corpus, hvad der sker i dansen lige nu – ofte suppleret af en spændende gæst.

Abonnér i iTunes eller lyt direkte på soundcloud.com

Kommende forestillinger

The Society of Lost Souls

Corpus er stolt af at kunne præsentere et helt nyt værk af den uforklarligt geniale Jo Strømgren!

LÆS MERE

Tidligere forestillinger sæson 2016-2017

Corpus Unika - KRIGSDANS

En dokumentar om tilblivelsen af krigsballetten I føling

LÆS MERE

Pop Up - Damir Emric

Corpus/Pop Up er en serie eksklusive forestillinger, der kun opføres en enkelt gang, og som kurateres af dansere fra Den Kongelige Ballet.

Præmissen for Corpus/Pop Up er en række benspænd: danseren, der står for forestillingen, får kun få prøvedage, et minimalt budget og ingen store tekniske løsninger. Tanken med benspændene er at tvinge danserne til at tænke alternativt og lade intuitionen lede vejen ind i det umiddelbare og flygtige.

LÆS MERE

Pop Up - Susanne Grinder

Solodanserinde, Susanne Grinder, undersøger ideen om perfektion i en Pop Up, der involverer kongelige balletdansere fra adskillige generationer.

Med afsæt i personlige oplevelser og relationer trækker Grinder publikum ind i en oplevelse af sindets stræben efter det perfekte, mødet med kærlighedens væsen og tidens gang.

Forestillingen indrammes og farves af Tatiana Andersen Camres særprægede kostumer og Anders Thorborgs æstetiske former.

LÆS MERE

Interpassivities

Corpus og Eventministeriet præsenterer: Interpassivities af Jesper Just

LÆS MERE

Corpus unika - Mr. Gaga

Corpus har den store glæde at have Danmarkspremiere på Mr. Gaga - en unik og eksalteret dansedokumentar, som er blevet kaldt den bedste dansedokumentar siden Pina.

LÆS MERE

Corpus unika - Mr. Gaga - EKSTRAFORESTILLING

Corpus har den store glæde at have Danmarkspremiere på Mr. Gaga - en unik og eksalteret dansedokumentar, som er blevet kaldt den bedste dansedokumentar siden Pina.

LÆS MERE

Corpus Unika - Alternativ advent

Alternativ advent er en utraditionel hyldest til en tradition, mange af os ikke forbinder med andet end en gran-dekoration med fire lys i.

LÆS MERE

Tornerose skal dø

En ødelæggelsesballet opstået af ønsket om at lade den skønne ballet Tornerose møde virkeligheden.

LÆS MERE

Pop Up - Oliver Starpov

Fluorescence handler om at være en gammel sjæl i en ung krop, at føle sig helt alene og misforstået, at have at forfærdeligt syn på sin egen krop og person, at have selvmordstanker, at være ung idag.

LÆS MERE

Corpus Unika - We Like We

'We like We' består af Katrine Grarup Elbo (violin), Josefine Opsahl
(cello), Katinka Fogh Vindelev (vokal) og Sara Nigard Rosendal (slagtøj) og
blev dannet i 2012 i København.

LÆS MERE

Corpus Unika - Krop og kunst

Vær med, når Corpus for en gangs skyld ikke byder op til dans, men i stedet byder på masser af perspektiver på krop og kunst. Tag dine venner og deres kroppe med! 

LÆS MERE

Corpus Pop Up

Corpus/Pop Up er en serie eksklusive forestillinger, der kun opføres en enkelt gang, og som kurateres af dansere fra Den Kongelige Ballet.

Præmissen for Corpus/Pop Up er en række benspænd: danseren, der står for forestillingen, får kun få prøvedage, et minimalt budget og ingen store tekniske løsninger. Tanken med benspændene er at tvinge danserne til at tænke alternativt og lade intuitionen lede vejen ind i det umiddelbare og flygtige.

Vi har som kunstneriske ledere af Den Kongelige Ballets danselaboratorium Corpus valgt, at danseren får frit spil til at lade sin fantasi folde sig ud, og dermed udfordrer vi forhåbentlig samtidig publikums opfattelse af, hvad en danseforestilling skal eller kan være.

Corpus Unika

Corpus Unika, udspringer fra en ide om at vores hjemmescene, A-salen, skal være et sted hvor mange forskellige typer aftener skal kunne opleves.

Håbet med disse aftener er at byde jer og de medvirkende på nogle særligt varierede oplevelser. Disse aftener er enten kurateret af os selv eller i samarbejde med kunstnere, som vi er inspirerede af.

Corpus Unika har tidligere budt på koncerter, film, danse improvisations visninger, en 24 timers forestilling for at nævne et par stykker.

Corpus Unika har den præmis at den skal kunne kreeres på meget kort tid og skal kun opleves en gang.

Forestillinger i tidligere sæsoner

Sæson 2015 - 2016

Hungry for Blue

Hungry for Blue er en forestilling, der lader uventede momenter opstå gennem en kropslig udforskning af, hvad begær er, hvad sult er, hvad det er at være blå? 

Corpus sætter rammerne for endnu et  demokratisk eksperiment, hvor seks balletdansere kreerer en forestilling fra bunden. Formålet med processens form er at forsøge at bryde med det traditionelle organisatoriske hierarki og give plads til et værk, der lever i et krydsfelt mellem seks personers kunstneriske kreativitet.

Uropa (2016)

Efter krig kommer flugt. Vi føler et behov for at kommentere på asylkrisen som i løbet af arbejdet med denne forestilling når højder, vi ikke kunne have forudset.

Corpus går igen sammen med Christian Lollike og Sort/Hvid, for at skabe en forestilling om asyl med 6 asylansøgere som medvirkende og medkreatører.

Historier med stor diversitet er med til at belyse, at flugten kan have mange årsager, at måderne at flygte på er mange, at rejserne til et nyt land er forskellige, og at mødet med det nye land komplekst.

Vi prøver at forstå og kommentere på den politiske højspænding som findes omring asyl i håb om at fremstille nogle nye måder at møde asylansøgere og problematikken på.

Denne forestilling bliver ved med at vokse og ændre form i lyset af den pågående debat under forestillingens løb.

Dokumentationsrapport

Corpus afprøver og udvikler hele tiden nye kunstneriske procesformer. I dokumentationsrapporterne kan du læse om, hvordan Corpus skaber forestillinger, og hvad de finder ud af undervejs. Hent dokumentationsrapport for Uropa (PDF)

Pressen skrev

''A performance at Copenhagen's Royal Theatre faces an unusual problem: the stars of the show, sold out in advance, could face deportation before the final curtain falls.'' / Al Arabiya, 31.01.16

''The piece aims to give a human face to the migrant crisis facing Europe, at a time when Scandinavian countries are tightening their once-liberal immigration laws.'' / The Sunday Times, 07.02.16

''With few props on stage, dialogue and dance are at the centre of the English-language play'' / BBC Record, London, 03.02.16

''Disco funk music and ballet moves are mixed with harrowing tales of persecution and rape in the performance, which opened just days after Danish lawmakers voted to allow police to confiscate valuables from refugees and delay family reunifications by three years.'' / Agence-France-Presse, 31.01.16

In Life & Love & So On (2015)

Vi regner ikke med, at Corpus kommer til at præsentere et græsk råbekor, der kommunikerer kulturkanoniseringen og dens effekter for kunsten, i orkestergraven på Gamle Scene.

Men det gør vi med Tilman O’Donnell’ værk In Life & Love & So On.

Værket læner sig op af den franske filosof Alain Badiou’s foredrag From Logic to Anthropology og Tilman  O´Donnell minder os om, at koreografi har mange udtryksformer. Her danser scenografien og ordene i håb om, at budskabet vil ramme publikum på en uventet og åben måde. Forestillingens sidste ord står endnu:

’A group of people who affirm, that there is really a new possibility’

Know (2015)

Vi bliver inviteret af Nikolaj Hubbe til at deltage i sæsonens første blandede program. På baggrund af en meget vellykket workshop, året inden, inviterer vi Idan Sharabi tilbage for at kreere sit første værk til et klassisk kompagni.

Stykket undersøger, hvad vi ved, hvad vi ikke ved, hvad vi kan, hvad vi ikke kan, og hvad vi er villige til at gøre ved det. Resultatet udfordrede balletpublikummets forventninger og faldt ikke i alles smag. Arbejdet med forestillingen er en enormt givende skabelsesproces, hvor de medvirkende omfavner et hidtil ukendt formsprog.

Sæson 2014 - 2015

Feberhavnen (2015)

I 3 år har der stået SIGNA øverst på vores ønskeseddel. Grunden er, at vi aldrig er kommet os over vores egen begejstring for deres tidligere værk Villa Salo. Vi vil gerne udfordre Corpus og Det Kongelige Teater til at skabe noget så vildt og omfattende som det.

Der er kærlighed i luften fra første møde, og denne kærlighed resulterer i et af vores mest vovede og omdiskuterede stykker, fyldt med magiske øjeblikke.

Dokumentationsrapport

Corpus afprøver og udvikler hele tiden nye kunstneriske procesformer. I dokumentationsrapporterne kan du læse om, hvordan Corpus skaber forestillinger, og hvad de finder ud af undervejs. Hent dokumentationsrapport for Feberhavnen (PDF)

Pressen skrev

"Tænk, at jeg skulle få den ære at stå – godt foroverbøjet – og agere barre for solodanser Marcin Kupinsky, mens han lavede sine stangøvelser" / Politiken 7. maj 2015

Cacti (2015)

Vi bliver bedt om at supplere Etudes, i Dans 2 Go-programmet.

Den første, vi kommer i tanke om, er Alexander Ekman, der med sin humor, sit stramme visuelle udtryk og finurlige musikalitet virker som det perfekte match. Han foreslår sit værk Cacti. Vi arbejder med kaktusser og knæbeskyttere, en strygerkvartet på scenen og hele orkestret i orkestergraven, for at præsentere denne nye stjernekoreograf for første gang i Danmark.

DØDEN – et samarbejde med Det Røde Rum

Vi har et ønske om at samarbejde med det Røde Rum og hvilken bedre mulighed end da Therese Willstedt beder os om at deltage i en ’devising’ proces som udmunder i en forestilling om Døden.

Syv virkelige personers kamp med døden giver liv til de syv medvirkende spillere på scenen og bliver en meget respektfuld fremstilling af dødens og livets mange facetter.

Sæson 2013 - 2014

I Føling (2014)

Vi vil gerne arbejde med den kontroversielle teaterinstruktør Christian Lollike. Han vil gerne lege med os, men kun hvis forestillingen behandler den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.

Vi siger ja og bliver enige om at sætte krigsramte soldater på scenen med vores dansere. Det skaber en smuk og brutal kontrast, hvor publikum får mulighed for at føle krigen på egen krop.

Dokumentationsrapport

Corpus afprøver og udvikler hele tiden nye kunstneriske procesformer. I dokumentationsrapporterne kan du læse om, hvordan Corpus skaber forestillinger, og hvad de finder ud af undervejs. Hent dokumentationsrapport for I Føling (PDF)

Pressen skrev

★★★★★ Med krigen i kroppen
Den Kgl. Ballets Corpus har sammen med instruktøren Christian Lollike skabt en rørende og sober forestilling om danske soldater i Afghanistan / Berlingske, 24. maj 2014.

242 år i trikot (2013)

Vi ønsker at lave en forestilling med Den Kongelige Ballets karakterdansere og inviterer teaterinstruktøren Staffan Valdemar Holm til at kreere sit første danseværk sammen med scenograf Bente Lykke Møller. Det resulterer i stykket Re-collect.

Anne Marie Vessel Schlüter koreograferer en solo til samme aften ved navn Petit Voyage.

Det er så smukt når erfaringen taler, og det gør den bestemt i forestillingen 242 år i trikot.

Pressen skrev

★★★★★ "Det er som at kigge ind i et fortryllende skatkammer, når man ser forestillingen 242 år i trikot med Den Kongelige Ballets fem skønne og yderst erfarne karakterdansere." / Berlingske.

"242 år i trikot er en ny perle i repertoiret." / Information

Interregnum (2013)

Med Interregnum ønsker vi at undersøge, hvordan en demokratisk struktur kan fungere i en kreativ proces på Det Kongelige Teater. Vi ser et stort potentiale i at afprøve en demokratisk procesform på dette historiske teater, der har tradition for en hierarkisk organisering, og hvor instruktøren eller scenografen enerådigt styrer den kreative proces.

Resultatet bliver en smuk og helstøbt forestilling, som de seks skabende dansere har et stort personligt ejerskab til.

Pressen skrev

★★★★ Demokratisk danseproces
Corpus - Den Kgl. Ballets kompagni i kompagniet - har med "Interregnum" lavet en poetisk lille forestilling omkring krop og følelser. / Berlingske, 20. september 2013.

Sæson 2012 - 2013

We’re not waving… We’re drowning (2013)

Vores første store produktion handler om efterlivet og bryder med den gængse ide om historiefortælling gennem dans. I åbningsscenen spørger vi publikum: 'Hvis du døde lige nu, hvor  ville du så helst spendere evigheden?’ Derefter præsenterer vi dem for 10 forskellige scenarier af evighed, nogle mere abstrakte end andre, alle inspirerede af livet vi lever.

Pressens skrev

"Alt fra tamt makeovershow med kækt kværnende værter og smækker tomgangsshowdans i røg, lak og læder til underfundig, velkoreograferet pas de deux med en sammenvokset mand og kvinde" / Politiken, 6. juni 2013

Dødedansen gennem livet
Hvor er det vigtigt, at balletten ikke får lov at hensygne som kulturel nydelighedszone. Skynd Dem ind og se, at dansen lever på Det Kongelige. / Weekendavisen, 7. juni 2013

Hübberiet (2012)

Vi bliver inviteret til at have vores debut på Gamle Scene som en del af jule-Hübberiet. Vi har lyst til at starte forfra og spørger derfor vores kollegaer, hvorfor danser du og hvorfor er det vigtigt for dig? Deres svar er udgangspunktet for hvordan Corpus begyndelse tager form, og det bliver et brag af en åbning.