Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.

Se kommende koncerter i sæson 2016/2017 her
Se alle koncerter i sæson 2017/2018 her

Ledige stillinger i Det Kongelige Kapel kan findes under Kapelkonkurrencer på denne side.

Chefdirigent for Det Kongelige Kapel

Alexander Vedernikov er uddannet fra Musikkonservatoriet i Moskva, og hans internationale karriere er gået fra højdepunkt til højdepunkt. Han er efterspurgt som gæstedirigent ved flere af verdens største orkestre og samarbejder jævnligt med orekstre som Orchestre de Paris, BBC Symphony, ligesom han har samarbejdet med Bayerischer Rundfunk, Staatskapelle Dresden, Montreal Symphony, Tokyo Philharmonic, Nation Symphony Orchestra i Washington DC, m.fl.

Vedernikov var fra 2009-2016 chefdirigent ved Odense Symfoniorkester. Fra 2001-2009 var han musikchef og chefdirigent ved Bolsjoj Teatret i Moskva.

I 1995 var han med til at stifte det Russiske Symfoniorkester hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Ruslands traditioner indenfor musik og teater og spiller en stor rolle i Alexander Verdernikovs kunstneriske virke, og de russiske komponister, herunder ikke mindst Prokofjev og Rachmaninov, har en helt særlig personlig betydning for ham. Han voksede op i Moskva i en musikalsk familie, hvor faderen, bassen Alexander Vedernikov, var kendt i det meste af Sovjetunionen for sine sceniske fortolkninger.

Chefdirigent Alexander Vedernikov

Kapellets historie

Det Kongelige Kapel regnes for verdens ældste orkester af sin art og kan føre sine historiske rødder tilbage til 1448 til Trompeterkorpset ved Christian I’s hof. Da monarken blev kronet, skete det til akkompagnement af messing og slagtøj.

Ensemblet leverede den musik, hoffet havde brug for, herunder den orkestrale assistance, der var nødvendig, når f.eks. en italiensk operatrup gæstede landet. Således har den berømte Christoph Willibald Gluck ikke blot stået i spidsen for, men også komponeret til, Det Kongelige Kapel. Det skete i forbindelse med festlighederne afholdt i anledning af den senere Christian VII's fødsel i 1749.

Gradvis fik orkestret plads i graven på Det Kongelige Teater. De mange teateropgaver krævede flere musikere, og under Johann Gottlieb Naumanns reform i 1780´erne kommer man op på et ensemble på 46 medlemmer.

Som alle andre orkestre har Det Kongelige Kapel haft særligt markante blomstringsperioder. Blandt de mindeværdige hører komponisten F.L.Æ. Kunzens introduktion af Mozart i 1790´erne, Claus Schalls lange kapelmestertid og H.S. Paullis mange år på pulten.

Den norske komponist og dirigent Johans Svendsens entrè i 1883 blev af stor betydning. De følgende år blev en blomstring for Kapellet, ikke mindst fordi Svendsen fik indført de i dag så traditionsrige kapelkoncerter, hvorved også den store symfoniske musik blev orkesterets domæne.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Fra Richard Strauss og Igor Stravinskij til Leonard Bernstein og Sergiu Celibidache for blot at nævne et par stykker af det 20. århundredes største navne.
Kapellet var i mange år Carl Nielsens hjemsted dels som 2. violinist og dels som dirigent. Den musikalske konge Frederik IX havde sit helt specielle forhold til Det Kongelige Kapel, gennem mange år dyrkede han sin store interesse for direktion sammen med musikerne i orkestret.

Aktiviteterne har været mangeartede, og flere er kommet til - fra cd-indspilninger til nytårskoncerter og meget mere. Nok så afgørende for Det Kongelige Kapel er at vise flaget udenlands. Det er blevet til umådelig mange koncertturneer, og en særlig begivenhed var det, da Det Kongelige Kapel under ledelse af musikchefen Michael Schønwandt med violinisten Nikolaj Znaider i 2002 spillede Nielsen, Sibelius og Gade i Wiens berømte Musikverein.

Med åbningen af Operaen har Det Kongelige Kapel fået en meget fin akustisk ramme til opera, ballet og koncerter - både i Operaens store sal samt på Takkelloftet, der har en særligt fin akustik til kammermusik.


Det Kongelige Kapel

 

Det Kongelige Kapel

 


Det Kongelige Kapel

Tidslinje

Kapellet i årstal af Troels Svendsen

Det Kongelige Kapel regnes for verdens ældste orkester af sin art – intet andet lignende orkester har en så lang og traditionsrig historie. Det Kongelige Kapel er nutidens version af den lange række af vidt forskellige hofensembler, der har fungeret under de danske konger siden 1448.

1448: Det Kongelige Kapel begynder som et trompeterkorps med 12 trompeter, pauke og 6 basuner. Foruden instrumentalisterne er også et sangerkorps tilknyttet. Det Kongelige Kapel har fået sit navn efter stedet, hvor kongens sangerkorps sang, kaldet "Hofkapellet".

1556: I 1556 ansætter kong Christian III Adrian Petit Coclicus som "sanger og musicus". til sit kapel. Coclicus betyder hane, og han er berygtet for ikke at lade hønsene gå i fred, så meget, at han har gjort sig skyldig i bigami – alt dette til trods for, at han har været biskop og skriftefader for selveste paven. Christian III stiller som betingelse at han "skal leve ærligt og kristeligt, hvis han ikke vil forløves (afskediges) og miste sin besolding (løn)" – lønnen bestod af 40 joachimsdalere, 3 pund malt, 3 pund rug, 1 okse, 4 får, 4 oldensvin, ½ tønde smør samt fribolig.

 

Christian d. III (1556) 

 

1588: Kong Christian IV krones, og hermed begynder en blomstringstid for hofmusikken. Kongens kapel består nu af 16 trompeterer, 30 sangere og 31 instrumentalister. Som kapelmester engageres den vidt berømte engelske komponist og lutenist John Dowland. Han er i København i 8 år og lønnes som Holmens admiral.

1607: 12. september 1607 "desværre dræbte og ihjelslog" hoftrompetist Christen Laursen sin kollega Frederick Mott – morderen bliver senere henrettet på Kronborg. Det er barske tider – en anden trompetist, som er idømt livsvarigt fængsel, bliver lovet strafnedsættelse på følgende betingelser: han skal kravle op på vindfløjen på Nikolaj kirketårn, spille trompet og tømme adskillige glas vin på kongens sundhed. Han skal så kaste glassene fra sig, og fordi de lander på kirkegården uden at gå i stykker, tolkes det som et godt varsel både for kongen og kirken, og hoftrompetisten bliver benådet.

1655: I 1655 holder violinen sit indtog i hofmusikken– indtil da har instrumenterne bestået af instrumenter som zink, krumhorn, klarin samt trompet, basun, fløjte, lut og gambe. Men Frederik III’s dronning, Sophie Amalie, har blikket vendt mod solkongens hof i Versailles og opretter sit "violinorkester", Violon-Banden med forbillede i Louis XIV’s "Grande Bande" og "Petite Bande". Hermed opstår titlen "hofviolon", forløberen for den nutidige "kgl kapelmusicus" (den nuværende titel for medlemmer af Det Kongelige Kapel).

1659: Under svenskekrigene er Violon-Bandens medlemmer som andre hoffolk stationeret på forsvarslinien ved Løngangen og Tøjhuset, da Carl X  stormer København i 1659. Der er ingen tab blandt kong Frederik IIIs musikere.

1703: Kapellet er blevet udvidet med træblæsere, og bidrager med taffelmusik, kantater og mellemaktsmusik til franske komedier samt dansemusik til maskarader og andre festligheder. Men hoffet vil også have opera, og i oktober 1703 rykker kongens musikere med omkring 15 medlemmer ind i et splinternyt operahus i Fredericiagade med langsiden mod Bredgade. Operahuset er tænkt som et offentligt teater med en kongeloge til bygherren selv, Frederik IV. Men operahuset får kun fem års levetid, fordi publikum svigter. Derefter står det tomt i 10 år – for så at blive brugt som kornlager, krudtlager, kadetskole, kaserne, parlamentsbygning, lazaret samt sø– og handelsret. I dag har Østre Landsret til huse i det tidligere operahus.

John Dowland (1858) 

 

Dronning Sophie Amalie (1655)

1770: Det Kongelige Kapels oprindelse, trompeterkorpset, nedlægges i 1769, og opgaverne overtages af Hestgardens trompeterer. Frigjort fra den del af pligterne ved hoffet, begynder  udviklingen for alvor i størrelse og indretning hen imod det, vi nu om dage forstår ved et orkester. Efter nogle korte perioder i 1750´erne rykker Kapellet i 1770 permanent ind på Det Kongelige Teater, hvor det har fungeret siden. Her begynder en lang opgangstid for Det Kongelige Kapel, der til de store begivenheder kan mønstre ca. 45 mand.

1791: I 1788 dør kapelmusicus, kontrabassisten Gotfred Schreiber og efterlader sig kone og otte børn. Kapelmester J.A.P. Schulz arrangerer en velgørenhedskoncert for enken og børnene, men da mange andre kapelmedlemmers situation ikke er stort bedre end Schreibers, får han ideen til en enkekasse for kapelmedlemmer. Ideen bliver modtaget med "jublende tak", som det refereres. Kapellet giver to koncerter om året til fordel for Kapelenkekassen, og skyder 50 rigsdaler i kassen, når orkestret medvirker uden for kongens tjeneste. Den første enkekassekoncert finder sted i december 1791.

Østre Landsret (1703) 

1810: "Mozarts værker bliver intetsteds bedre opført end i denne hovedstad, når det gælder orkestret". Orkestret er Det Kongelige Kapel, og udtalelsen kommer fra Mozarts enke, Constanze Mozart, der jævnligt er tilhører i Det Kongelige Teater. Hun er blevet gift med Etatsråd Georg Nikolaus Nissen og bor i København. Hun ønsker, at Mozart havde været vidne til, hvor mesterligt hans Don Juan blev opført af det danske orkester og dermed have nydt en glæde, som han aldrig nød i Tyskland.

1828: I 1828 er der afstemning i Det Kongelige Kapel om en ny uniform, som første gang skal tages i brug ved den forestående premiere på Elverhøj. Klarinettisten Jens Krag stemmer imod. Hans elev Theodor Hornbeck har lovet at gøre ligeså, men ombestemmer sig. Jens Krag bliver så fortørnet, at han smækker Theodor Hornbeck en gevaldig lussing, men det skulle han ikke have gjort - han må stille til disciplinær undersøgelse og bliver den første kapelmusiker, der brummer i Blåtårn, det Blåtårn, der kun havde navnet til fælles med Leonora Christinas fængsel på Københavns Slot. Det lå ved Langebro og var arrest for blandt andet hoftjenere og embedsmænd, som ansatte i Det Kongelige Kapel hørte under. Så meget mere ærgerligt var det for Theodor Hornbeck, at den nye uniform meget hurtigt gik helt af brug.

1849: Efter lidt over 400 år i kongens tjeneste overgår Det Kongelige Kapel til staten, og det betyder svære tider for kapelmedlemmerne. Flere af dem bliver truet med gældsfængsel, men Mozart Petersen er den eneste, der må ind og sidde.

Mozart (1810)

1851: I 1851 nedsætter de folkevalgte en kommission, der arbejder på at afskaffe Det Kongelige Kapel – en til formålet ansat musikchef skal blot engagere musikere fra forestilling til forestilling. Denne krise i Kapellets historie afværges af teaterchefen Johan Ludvig Heiberg med ordene: "Kunstens højhed består i dens aristokrati … Kapellets prestige kunne naturligvis ikke straks tilintetgøres lige så lidt som dets høje standpunkt, men at det ville tabe sig, når udsigten til kongelig ansættelse bliver lukket, er klart".

1874: Danskerne var begejstrede for Mozart - så meget, at der i Københavns gader gik et søskendepar rundt med fornavnene Mozartine og Mozart. De hed Petersen til efternavn. Mozart Petersen ansættes som klarinettist i Det Kongelige Kapel som 15-årig, og bliver dermed instrumentkollega med sin far, en glødende beundrer af Wolfgang Amadeus Mozart. På Mozart Pedersens stamværtshus i Nyhavn, Hos Foght, ryger der mange romtoddyer ned efter teatertid. En februaraften i 1874 kan han ikke finde den rigtige vej hjem fra Nyhavn og falder i kanalen og drukner.


Krise i kapellets historie (1851)

1883: Johan Svendsen ansættes som kapelmester ved Det Kongelige Teater i 1883 og stiller som betingelse regelmæssigt at kunne afholde symfonikoncerter med Det Kongelige Kapel. "For afholdelsen af fire symfonikoncerter uden for teatrets tjeneste er der intet til hinder" lyder beskeden tilbage. Hermed kommer Kapellets symfonikoncerter ind i faste rammer. Bortset fra et par korte afbrydelser har Det Kongelige Kapel spillet symfonikoncerter siden, og koncertvirksomheden har bragt Det Kongelige Kapel rundt i det meste af Europa samt til Japan og Australien.

Desuden har mange store kunstnere dirigeret Det Kongelige Kapel til koncerter – blandt andre Erich Kleiber, Bruno Walter, Hans Knappertsbusch, Pierre Monteux, Wilhelm Furtwängler, Herbert von Karajan, Fritz Busch, Otto Klemperer, Carl Schuricht, Rafael Kubelik, Edwin Fischer, Ferenc Fricsay, George Solti, Sergiu Celibidache, Igor Markevitch, Karl Böhm, Christoph von Dohnanyi, Charles Münch, Andre Previn, Kurt Masur og Leonard Bernstein.

Nyhavn (1883)

1913: I 1913 oprettes Det Kongelige Kapels forening, hvis formål er a) "gennem sammenhold at værne om medlemmernes kunstneriske, tjenstlige og økonomiske interesser samt repræsentere Kapellet udadtil" og b) "at afholde selskabelige sammenkomster".

1924: Der var ét kvindeligt medlem i Det Kongelige Kapel i 1924. I dag er godt halvdelen kvinder.

1955: Kapellet udvides i det følgende 10-år fra ca. 70 til over 100 musikere.

1970: Det Kongelige Kapel har næppe været mere kongeligt end i Frederik IX's regeringstid (1947-72). Kongen var nemlig musikalsk uddannet og dirigerede jævnligt Det Kongelige Kapel. Blandt andet 8 marts 1970, hvor solisten i 2. sats af Beethovens 3. klaverkoncert var Prins Henrik. Følgende ordveksling refereres fra prøven: Kongen: tempoet er for langsomt – Prinsen: sådan er mit tempo – Kongen: det er mig, der er dirigent – Prinsen: det er mig der er solist – Kongen: ja, men det er mig, der er konge! 

Der kom et kvindeligt medlem af kapellet i 1924

1998: I 1998 fejrer Det Kongelige Kapel sit 550 års-jubilæum. 

2005: Det Kongelige Kapel flytter sammen med Den Kongelige Opera ind  i det nybyggede operahus Operaen.

Æresmedlemmer af Det Kongelige Kapel

Edwin Fischer | A.W. | Svend Wilhelm Hansen | Igor Markevitch | Sergiu Celibidache | Hanne Wilhelm Hansen | Henning Rohde | Peter Augustinus | Danny Kaye | Victor Borge og Leif Juul Jørgensen

Operahuset (2005) 

Litteraturliste

Carl Thrane: Fra Hofviolonernes Tid - Det Schønbergske Forlag, København 1908 
Fritz Bendix: Af en Kapelmusikers Erindringer - H. Hagerup’s Forlag, København 1913 
Torben Krogh: Hofballetten under Christian IV og Frederik III - Povl Branner, København 1934 
Niels Friis: Det Kongelige Teater - H. Hagerup, København 1943 
Niels Friis: Det Kongelige Kapel - P. Haase & Søns Forlag, 1948 
Axel Kjerulf: Kongelig Majestæts Musikanter - Boghallen, København 1952 
Gitte Kjær og Verner Nicolet: Det Kongelige Kapel 1948-1998 - Gyldendal, 1998

 

Musikere

Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester, der kan føre sine historiske rødder tilbage til 1448, til Trompeterkorpset ved Christian I’s hof.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel blandt andre Richard Strauss, Igor Stravinskij, Leonard Bernstein, Sergiu Celibidache og Daniel Barenboim.

Orkestret, der er særlig berømt for sin strygerklang, og har en eksklusiv samling af strygeinstrumenter af de store italienske mestre til sin rådighed, spiller i dag til både opera, ballet og koncerter på Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Kapel har gennemført en lang række koncertturnéer til blandt andet Wiens Musikverein og New Yorks Lincoln Center Festival.Orkestret medvirker desuden på en lang række cd’er og dvd’er heriblandt internationalt roste dvd-indspilninger som The Copenhagen Ring og Wagner’s Tannhäuser. Med åbningen af Operaen i 2005 har Det Kongelige Kapel fået en meget fin akustisk ramme til orkestrets mange aktiviteter herunder dets Hands On-workshops for børn, der introducerer skolebørn til klassisk musik. 

 

Det Kongelige Kapel 

Det Kongelige Kapel 

Koncertmestre: Lars Bjørnkjær, Tobias Durholm, Mikkel Futtrup, Emma Ramsey Steele

Violin 1: Anton Lasine, Anna Gwozdz, Anne Egendal, Tanja Savery, Clas Göran Sjöberg, Rikke Yde, Sara Wallevik, Tina Træholt, Michala Kisselhegn, Maria Klingsholm Gillet, Patrick Mårtensson, Charlotte Rafn, Linda Aburto Hernandez, Signe Ane Andersen, Kristine Algot Sørensen (K), Pernille Hvid Larsen (K)

Violin 2: Inkeri Vänskä, Therese Andersen, Anna Zelianodjevo, Ane Marie Öberg, Kenneth McFarlan, Per Lund Madsen, Kristoffer Lund Madsen, Grit D. H. Westi, Vladimir Landa, Inge Husted Andersen, Flemming Andersen, Vanessa Blander Hedegaard, Helena Højgaard Nielsen, Siljamari Heikinheimo (K), Alexandra Schneider Hansen (K), Ida Balslev (K), Øssur Bæk (K)

Bratsch: Gert-Inge Andersson, Iben B. Teilmann, Sune Ranmo, Lotte Wallevik, Anne Lindeskov, Hidekazu Uno, Nanna Rasmussen, Jens Balslev, Alexander Øllgaard, Ida Speyer Grøn, Thomas Kvæde

Cello: Joel Laakso, Lev Sivkov, Kim Bak Dinitzen, Kristian Nørby Sørensen, Nina Reintoft, Emilie Eskær, Juliane von Hahn, Elen Lure Haakensen, Terese Åstrand Radev

Kontrabas: Mette Hanskov, Meherban Gillett, Ludwig Schwark, Ramsey Harvard, Leif Jensen, Yonas Ben-Hamadou, Jeppe Mørch Sørensen

Fløjte: Anna Dina Schick Bjørn-Larsen, Britt Halvorsen, Nikolaj von Scholten

Fløjte/Piccolofløjte: Marie Holzegel Otte, Ana Naranjo, Lene Beaver (K), Katlijn Sergeant (K)

Obo: Joakim Dam Thomsen, Juliana Koch, Henrik Goldschmidt, Pelle Gravers Nielsen

Obo/Engelskhorn: Rixon Thomas

Klarinet: Lee Morgan, John Kruse

Klarinet/Basklarinet: Livio Russin, Bertil Andersson

Fagot: Jacob Dam Fredens, Magnus Koch Jensen, Jørgen Bracht Nielsen

Fagot/Kontrafagot: Sabine Weinschenk, Klaus Frederiksen 

Horn: Ola Nilsson, Claudio Flückiger, Allan Bendsen, Anna Lingdell, Stephen Craigen, Pall Solstein, Johannes Undisz, Gustav Carlsson

Trompet: Nikolaj Viltoft, Jeppe Lindberg Nielsen, Jonas Wiik, Bjarne K. Nielsen, Lars Husum, Andreas Jul Nielsen (K)

Basun: Kasper Smedegaard Thaarup, Martin Hultkvist (K), Torbjörn Kroon, Tobias Biörs, Jonas Karlsson (K)
Basun/basbasun: Lars Haugaard, Jan Mortensen 

Tuba: Lars Holmgaard

Pauke: Henrik Thrane, Patrick Raab

Slagtøj: Per Jensen, Mads Drewsen, Marcus Wall, Henrik Malmgreen, Mathias Friis-Hansen

Harpe: Nina Schlemm, Angelika Wagner

(K) = kontrakt

 

Bratsch 

Kontrabas


Basun 


Pauke