Det Kongelige Skuespil

Det Kongelige Skuespil

Bag om skuespillet, CV'er på skuespilensemblet og introduktion til sæsonens skuespil på Det Kongelige Teater. 

 

Solistensemble

Ledelse og administration

Ledelse:

Skuespilchef: Morten Kirkskov
Administrationschef: Carsten Møller

Dramaturgiat:

Miriam Frandsen, Louise W. Hassing, Johan Holm Mortensen, Benedikte Hammershøy Nielsen, Thomas Bendixen.

Eventministeriet:

Eventmester Rikke Hedeager

Administration:

Økonom: Jan Trane Hansen
Chefsekretær: Charlotte Pind Rosenquist
Producenter: Jan Kristensen Bach, Mette Bisgaard, Mikkel Rubæk
Forestillingsledere: Louise Blum, Eva Dahl, Birger Johansen, Birgitte Makalhof, Kathiuska Suenson
Sufflører: Birgitte Makalhof, Alex Hein, Line Wilton,
Stemmecoach: Lene Kleinschmidt og Klaus Møller
PR-ansvarlig: Christian Bækholm

 

KGL Dansk

KGL Dansk er Skuespillets nye tiltag, der skal sikre, at dansk teater til stadighed udvikler originale fortællinger. Læs mere på kglteater.dk/kgldansk

KGL Akut

KGL Akut er et nyt teaterformat, der dramatiserer helt aktuelle og brandvarme begivenheder.

En aktuel hændelse, ekstremt kort forberedelse, og et team af teaterfolk, der står klar til at sætte et dramatisk aftryk på virkeligheden. Det er opskriften på Det Kongelige Teaters nye teaterberedskab KGL Akut.

"Vi vil være et aktuelt teater, der kan tage virkeligheden under akut behandling med kort varsel, og derfor har vi udviklet et format, der kan rumme, at vi får en idé om morgenen, øver to timer og er klar til opførelse om eftermiddagen", fortæller skuespilchef Morten Kirkskov. "Vi har dog brugt lidt længere tid på den første akutte opførelse - Elfriede Jelineks De stedløse - instruktører og medvirkende har taget tid ud af en ellers tætbelagt kalender for i nogle dage at forberede denne dramatiserede reading af skuespillet. Emnet kan desværre stadig synes meget akut, så derfor!".

Eventministeriet

Eventministeriet i Skuespilhuset står bag en række forestillinger med ultrakort prøvetid. Gennemsnitsprøvetiden på produktionerne er fire dage, og lys, lyd, rekvisitter og kostumer er markeringer, mens der spilles i de scenografier, der i forvejen befinder sig på scenen. Man kan kalde forestillingerne for iscenesatte readings eller et stadie i et prøveforløb. Fælles for forestillinger er, at de er langt mere improviserede og ufærdige end Det Kongelige Teaters ordinære forestillinger. Billetprisen og spilleperioden afspejler disse produktionsvilkår.

Eventministeriet blev oprettet, da Skuespilhuset åbnede i 2008 som en forlængelse af Turbo Town-aktiviteterne i Turbinehallerne.

 

 

 

Kontakt: eventministeriet@kglteater.dk

Bikubenfonden støtter Eventministeriet, Corpus og internationalisering i Skuespillet.

MITOS21

MITOS21 - internationalt teaternetværk

Det Kongelige Teater er en del af teaternetværket Mitos21, der blev grundlagt i oktober 2008 af en række teaterfolk, som alle er tilknyttet markante teaterinstitutioner i Europa. Mitos21 er et netværk, der gennem samarbejde mellem professionelle teaterfolk har til formål at undersøge og udvikle de store teaterinstitutioners rolle, funktion og værdi i det moderne samfund. Netværkets primære formål er at fremelske uformelle undernetværk af professionelle teaterfolk, og at styrke forbindelsen mellem kunstnerisk arbejde og samfundsrelevante spørgsmål af national og international karakter. 

Ved grundlæggelsen i 2008 sagde Det Kongelige Teaters skuespilchef Emmet Feigenberg om netværket: 

”Det har til alle tider været en del af teatrets væsen at forbinde det lokale og det globale. Men i disse år styrkes den internationale udveksling på teaterområdet med rivende hast. Med grundlæggelsen af det europæiske teaternetværk tager Det Kongelige Teater et afgørende skridt ind på den internationale arena, som er altafgørende for scenekunstens udvikling i dag.” 

Netværket koordineres på skift af medlemmerne og er baseret på et stærkt ønske om at samarbejde på tværs af teaterinstitutionerne. Det er et åbent samarbejde mellem ligesindede teaterfolk i Europa, som også er åbent for deltagelse af kollegaer fra resten af verden.

Mitos [mítos] er det antikke græske ord for ‘tråd’, og refererer primært til myten om Ariadnes tråd, der sikrer, at Theseus kan finde vej ud af labyrinten i sin kamp mod Minotaurus. 

Medlemmer af MITOS21 er i 2016:

Institutioner:

AKADEMIE FÜR DARSTELLENDE KUNST BADEN-WÜRTTEMBERG, Ludwigsburg:Elisabeth Schweeger (artistic director)
DEUTSCHES THEATER, Berlin: Ulrich Khuon (artistic director), Christa Müller (international projects manager)
DRAMATEN – KUNGLIGA DRAMATISKA TEATERN, Stockholm: Eirik Stubø (artistic director), Magnus Florin (chief dramaturg)
DÜSSELDORFER SCHAUSPIELHAUS, Düsseldorf: Wilfried Schultz (general and artistic director)
KATONA JÓZSEF SZÍNHÁZ, Budapest: Gábor Máté (artistic director), Gábor Zsámbéki (associate director)
DET KONGELIGE TEATER, Copenhagen: Morten Kirkskov (artistic director)
NARODOWY STARY TEATR, Krakow: Jan Klata (general and artistic director)
NATIONAL THEATRE, London: Rufus Norris (artistic director)
ODÉON-THÉÂTRE DE L’EUROPE, Paris: Stéphane Braunschweig (artistic director), Didier Juillard(director of programming)
SCHAUSPIEL FRANKFURT, Frankfurt: Oliver Reese (artistic director), Jan Fischer (general manager)
SCHAUSPIELHAUS ZÜRICH, Zurich: Barbara Frey (artistic director)
TEATRE LLIURE, Barcelona:Lluís Pasqual (artistic director)
TONEELGROEP AMSTERDAM, Amsterdam:Ivo Van Hove (artistic director), Wouter Van Ransbeek (deputy director)
UNIVERSITÄT MOZARTEUM, Salzburg: Amélie Niermeyer (Head of the Thomas Bernhard Institute, Acting & Directing Department)

Individuelle medlemmer:

Sir Nicholas Hytner (director, London), Emmet Feigenberg (director, Copenhagen), Mikolaj Grabowski (director, professor of theatre, Krakow),Staffan Valdemar Holm (director, Copenhagen), Purni Morell (artistic director, Unicorn Theatre, London), Barbara Suthoff (international projects manager), Iphigenia Taxopoulou (literary manager/international projects manager, Thessaloniki)

 


Ariadnes

Skuespillets historie

Med Oehlenschlägers tragedier, Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, Henrik Hertz´ komedier, blev Det Kongelige Teater fra ca. 1800 til 1850, noget i retning af kulturelt centrum i København.

Med arven fra Holberg

Med erindringen om det "Commediehuus" i Lille Grønnegade, der havde bragt Ludvig Holbergs poetiske raptus over scenen i perioden 1722-1728 i baghovedet, var det en lille delvis nydannet skuespillertrup, der efter Christian V´s død ønskede at udnytte de lempeligere forhold til atter at spille teater i København. Ved åbningen af teatret i 1748, hvor man opførte to franske komedier, bestod personalet af 8 skuespillere og 4 skuespillerinder. Man kunne lige netop fylde rollerne i et repertoire, der med komedier af Holberg og Molière fulgte linien fra Lille Grønnegade. Senere kom Beaumarchais komedier om den fiffige barber Figaro til, ligesom man åbnede de skrå brædder for megen sentimental tysk hverdagsdramatik. 

Guldalderen

Med Guldalderen - fra ca. 1800 til 1850 - blev Det Kongelige Teaters noget i retning af verdens kulturelle centrum i København. Oehlenschlägers tragedier, Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, Henrik Hertz´ komedier, Christian Hostrups syngespil stod på plakaten. Dansk samtidsdramatik af nationalromantisk og borgerlig idyllisk karakter blev i høj grad suppleret med oversat populærdramatik fra Frankrig og Tyskland.

Digterne fandt deres fortolkere i et prægtigt galleri af skuespillere med f.eks. F. Lindgreen og senere J.L. Phister, der førte Holbergs Jeppe på Bjerget op gennem århundredet, mens J.C. Ryge med usædvanlig malmrøst varetog de store helteroller, og en Johanne Luise Heiberg, der strålede i eksotisk farlighed som en dronning.

Det naturalistiske gennembrud

Trods de akustiske vanskelige forhold på Dahlerups og Pedersen Gamle Scene, var det her en række af Henrik Ibsens naturalistiske dramaer så dagens lys. Urpremieren på Et Dukkehjem i 1879 betød gennembruddet for den naturalistiske spillestil, der holdt sig langt op i det 20. århundrede. Til denne spillestil hører nye skuespillernavne som Emil og Olaf Poulsen, Betty Hennings m.fl., ligesom Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene fra 1912 er karakteristisk for den tids dramatiske litteratur. 

 

 
Ludvig Holberg 

 


Johan Ludvig Heiberg

Før Anden Verdenskrig og frem

Balancen mellem tradition og fornyelse vil altid være en del af den udfordring, der sætter dagsordenen på Nationalscenen, der i sine statutter har en forpligtelse overfor det nationale og de store klassikere. Således kan man læse teatrets dramatiske repertoire op gennem tiderne som en vekslende satsning på det traditionelle overfor det nyskabende. Ofte er klassikerne blevet benyttet som springbræt for fornyelse. Det var f.eks. tilfældet for skuespilleren Johannes Poulsen, da han i 1926 skabte den første danske iscenesættelse af Shakespeares Stormen med en ikke-naturalistisk scenografi af Kay Nielsen til nykomponeret musik af Jean Sibelius. Samme år gæstede den engelske teaterreformator, Gordon Craig, med en abstrakt opsætning af Ibsens Kongsemnerne. 

En række nye danske dramatikere med Kaj Munk, Kjeld Abell og Soya i spidsen prægede 1930´ernes og 1940´ernes repertoire, og ikke mindst efter Anden Verdenskrig blev der blændet stærkt op for den udenlandske dramatik med vigtige navne som Jean Anouilh, Thornton Wilder og Tennessee Williams og senere Harold Pinter, Arthur Miller og Edward Albee.

Med forestillingen Teenagerlove af Ernst Bruun Olsen og Finn Savery introduceredes musicalen i 1962 på Det Kongelige Teater.

 

Henrik Ibsen

De sidste 35 år

Spændende modbilleder af den danske guldalder så med Per Olov Enquists Fra Regnormenes liv 1981, og i de følgende år blev ikke mindst det skandinaviske aspekt fulgt op med en række af Lars Noréns psykologiske dybdeboringer. I samme periode kunne man opleve et nyt syn på egen tradition.

Efter endt ombygning af Gamle Scene i 1985 markerede skuespillet sig her med Holbergs Maskarade, og i 1987 tog Peter Langdal med Holger Drachmanns eventyrkomedie Der var engang… som den første en ny instruktørgeneration fat på arbejdet med at nyfortolke kendte tekster.

I 1990’erne søgte teatret dels at skabe særlig grobund for ny dansk dramatik og dels at præsentere de store klassikere i gedigne nytolkninger. Skuespilchef Klaus Hoffmeyer præsenterede også publikum for de knapt så kendte klassikere, blandt andet ved at genoplive Oehlenschläger, ligesom Holberg-traditionen under ham blev fornyet af landets yngre instruktører og scenografer. Stærekassen blev bygget om, og Turbinehallerne blev Skuespillets vægtige anneksscene. Efter otte år som skuespilchef gav Hoffmeyer i 2004 stafetten videre til Mikkel Harder Munck-Hansen, som ansatte instruktør Tue Biering og scenograf Christian Friedländer som kunstneriske viceværter af Turbinehallerne. De skabte udover teater en lang række samarbejder med musik- og kunstscenen i København og sluttede af med scene-ensemblet TurboTown i 2006-7 som blev sidste sæson i Turbinehallerne.

Efter åbningen af Skuespilhuset med Nicolas Bro i titelrollen som Hamlet 18. februar 2008 tog Emmet Feigenberg over som skuespilchef 1. marts 2008.  Emmet Feigenberg etablerede i 2011 det kunstneriske ensemble Det Røde Rum, som havde til huse på Skuespilhusets mellemste scene, hvorfra det i sin femårige levetid spredte sig også til Lille Scene og prøvesalene. Her blev klassiske som nye tekster præsenteret af et talentfuldt, ungt ensemble med instruktørerne Rune David Grue og Elisa Kragerup i spidsen. Emmet Feigenberg etablerede sammen med instruktør Staffan Valdemar Holm desuden det internationale netværk af teatre, Mitos 21, en vigtig åbning udadtil for teatret.

Morten Kirkskov overtog posten som skuespilchef i foråret 2015 og med ham er Det Røde Rum blevet nedlagt til fordel for et ensemble på tyve skuespillere – heraf en del spillere fra Det Røde Rum -  som skal folde sig ud på alle tre scener i Skuespilhuset.

Gamle Scene

 

Parykker i Skuespilhuset