Det Kongelige Skuespil

Det Kongelige Skuespil

Om Det Kongelige Skuespil

Nationalscenen på Kgs. Nytorv var ved sin begyndelse i 1748 lig med Skuespillet, hvor Ludvig Holberg med sine komedier udgjorde kernen i et nyt dansksproget teaterrepertoire.  Hurtigt kom også balletten, operaen og kapellet, som tilsammen udgør Det Kongelige Teater.

I dag bor skuespillet i sit eget moderne teaterhus, Skuespilhuset, der ligger ude i havnen for enden af Sankt Annæ Plads, og blev indviet 2008. Skuespilhuset råder over tre scener – Store Scene med plads til 640 tilskuere, Mellemgulvet med plads til 200 tilskuere og Lille Scene med plads til godt 100 tilskuere. 

Den kunstneriske ambition på Store Scene er at skabe forestillinger, der henvender sig bredt med nye fortolkninger af klassikere som Shakespeare og Holberg, nye familieforestillinger og nye musikforestillinger. De mindre scener er dedikeret til udvikling af danske og udenlandske fortællinger, og det er også her man kan opleve workshops og visninger af stykker under udvikling i KGL Dansk.

Ensemblet

Skuespillet producerer hver sæson ca. 10 nye forestillinger og har det kunstneriske ansvar for Det Kongelige Teaters årlige udendørsforestilling, der opføres på skift i Ulvedalene og ved Moesgaard Museum syd for Aarhus. 

Med skuespilchef Morten Kirkskov i spidsen har skuespillet fra 2016 etableret et ensemble på 20 skuespillere, der udgør kernen i skuespillets forestillinger.  Ensemblet består i sæson 2018-19 af:

Skuespillerinder: Karen-Lise Mynster, Tammi Øst, Maria Rossing, Marie Dalsgaard, Lila Nobel, Sicilia Gadborg Høegh, Amanda Collin, Johanne Louise Schmidt, Kirsten Olesen, Stine Schrøder Jensen.

Skuespillere: Søren Sætter-Lassen, Jens Jørn Spottag, Peter Plaugborg, Peter Christoffersen, Mads Rømer Brolin-Tani, Esben Dalgaard, Simon Bennebjerg, Rasmus Fruergaard og Alvin Olid Bursøe.

Skuespilchefen

Skuespilchef siden 2015, Morten Kirkskov, kom fra en stilling som teaterchef for Aalborg Teater, hvor han virkede fra 2011-15. Morten er uddannet skuespiller og har siden sin debut i 1990 optrådt blandt andet på Det Kongelige Teater og på en lang række andre teatre især i Københavnsområdet. Som skuespiller har Morten medvirket i flere tv-serier, senest Grey Zone på TV2, men også i Borgen på DR TV. Morten har tillige skrevet en roman, der også fik stor succes som film, Kapgang. Morten virker desuden som iscenesætter og modtog i 2017 Årets Reumert som bedste instruktør for sin udgave af Lang dags rejse mod nat på Det Kongelige Teater. Morten praktiserer stadig sin metier som sceneskuespiller og medvirkede således i 2017-18 på Store Scene i Scener fra et ægteskab, som opføres igen i sæson 2018-19. 

Skuespillets historie

Med Oehlenschlägers tragedier, Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, Henrik Hertz' komedier, blev Det Kongelige Teater fra ca. 1800 til 1850, noget i retning af kulturelt centrum i København.

Med arven fra Holberg

Med erindringen om det "Commediehuus" i Lille Grønnegade, der havde bragt Ludvig Holbergs poetiske raptus over scenen i perioden 1722-1728 i baghovedet, var det en lille delvis nydannet skuespillertrup, der efter Christian V´s død ønskede at udnytte de lempeligere forhold til atter at spille teater i København. Ved åbningen af teatret i 1748, hvor man opførte to franske komedier, bestod personalet af 8 skuespillere og 4 skuespillerinder. Man kunne lige netop fylde rollerne i et repertoire, der med komedier af Holberg og Molière fulgte linien fra Lille Grønnegade. Senere kom Beaumarchais komedier om den fiffige barber Figaro til, ligesom man åbnede de skrå brædder for megen sentimental tysk hverdagsdramatik. 

Guldalderen

Med Guldalderen - fra ca. 1800 til 1850 - blev Det Kongelige Teater noget i retning af verdens kulturelle centrum i København. Oehlenschlägers tragedier, Johan Ludvig Heibergs vaudeviller, Henrik Hertz´ komedier og Christian Hostrups syngespil stod på plakaten. Dansk samtidsdramatik af nationalromantisk og borgerlig idyllisk karakter blev i høj grad suppleret med oversat populærdramatik fra Frankrig og Tyskland.

Digterne fandt deres fortolkere i et prægtigt galleri af skuespillere med f.eks. F. Lindgreen og senere J.L. Phister, der førte Holbergs Jeppe på Bjerget op gennem århundredet, mens J.C. Ryge med usædvanlig malmrøst varetog de store helteroller, og en Johanne Luise Heiberg, der strålede i eksotisk farlighed som en dronning.

Det naturalistiske gennembrud

Trods de akustiske vanskelige forhold på Dahlerups og Pedersen Gamle Scene, var det her en række af Henrik Ibsens naturalistiske dramaer så dagens lys. Urpremieren på Et Dukkehjem i 1879 betød gennembruddet for den naturalistiske spillestil, der holdt sig langt op i det 20. århundrede. Til denne spillestil hører nye skuespillernavne som Emil og Olaf Poulsen, Betty Hennings m.fl., ligesom Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene fra 1912 er karakteristisk for den tids dramatiske litteratur. 

 

 
Ludvig Holberg 

 


Johan Ludvig Heiberg

Før Anden Verdenskrig og frem

Balancen mellem tradition og fornyelse vil altid være en del af den udfordring, der sætter dagsordenen på Nationalscenen, der i sine statutter har en forpligtelse overfor det nationale og de store klassikere. Således kan man læse teatrets dramatiske repertoire op gennem tiderne som en vekslende satsning på det traditionelle overfor det nyskabende. Ofte er klassikerne blevet benyttet som springbræt for fornyelse. Det var f.eks. tilfældet for skuespilleren Johannes Poulsen, da han i 1926 skabte den første danske iscenesættelse af Shakespeares Stormen med en ikke-naturalistisk scenografi af Kay Nielsen til nykomponeret musik af Jean Sibelius. Samme år gæstede den engelske teaterreformator, Gordon Craig, med en abstrakt opsætning af Ibsens Kongsemnerne. 

En række nye danske dramatikere med Kaj Munk, Kjeld Abell og Soya i spidsen prægede 1930´ernes og 1940´ernes repertoire, og ikke mindst efter Anden Verdenskrig blev der blændet stærkt op for den udenlandske dramatik med vigtige navne som Jean Anouilh, Thornton Wilder og Tennessee Williams og senere Harold Pinter, Arthur Miller og Edward Albee.

Med forestillingen Teenagerlove af Ernst Bruun Olsen og Finn Savery introduceredes musicalen i 1962 på Det Kongelige Teater.

 

Henrik Ibsen

De sidste 35 år

Spændende modbilleder af den danske guldalder så med Per Olov Enquists Fra Regnormenes liv 1981, og i de følgende år blev ikke mindst det skandinaviske aspekt fulgt op med en række af Lars Noréns psykologiske dybdeboringer. I samme periode kunne man opleve et nyt syn på egen tradition.

Efter endt ombygning af Gamle Scene i 1985 markerede skuespillet sig her med Holbergs Maskarade, og i 1987 tog Peter Langdal med Holger Drachmanns eventyrkomedie Der var engang… som den første en ny instruktørgeneration fat på arbejdet med at nyfortolke kendte tekster.

I 1990’erne søgte teatret dels at skabe særlig grobund for ny dansk dramatik og dels at præsentere de store klassikere i gedigne nytolkninger. Skuespilchef Klaus Hoffmeyer præsenterede også publikum for de knapt så kendte klassikere, blandt andet ved at genoplive Oehlenschläger, ligesom Holberg-traditionen under ham blev fornyet af landets yngre instruktører og scenografer. Stærekassen blev bygget om, og Turbinehallerne blev Skuespillets vægtige anneksscene. Efter otte år som skuespilchef gav Hoffmeyer i 2004 stafetten videre til Mikkel Harder Munck-Hansen, som ansatte instruktør Tue Biering og scenograf Christian Friedländer som kunstneriske viceværter af Turbinehallerne. De skabte udover teater en lang række samarbejder med musik- og kunstscenen i København og sluttede af med scene-ensemblet TurboTown i 2006-7 som blev sidste sæson i Turbinehallerne.

Efter åbningen af Skuespilhuset med Nicolas Bro i titelrollen som Hamlet 18. februar 2008 tog Emmet Feigenberg over som skuespilchef 1. marts 2008.  Emmet Feigenberg etablerede i 2011 det kunstneriske ensemble Det Røde Rum, som havde til huse på Skuespilhusets mellemste scene, hvorfra det i sin femårige levetid spredte sig også til Lille Scene og prøvesalene. Her blev klassiske som nye tekster præsenteret af et talentfuldt, ungt ensemble med instruktørerne Rune David Grue og Elisa Kragerup i spidsen. Emmet Feigenberg etablerede sammen med instruktør Staffan Valdemar Holm desuden det internationale netværk af teatre, Mitos 21, en vigtig åbning udadtil for teatret.

Morten Kirkskov overtog posten som skuespilchef i foråret 2015 og med ham er Det Røde Rum blevet nedlagt til fordel for et ensemble på tyve skuespillere – heraf en del spillere fra Det Røde Rum -  som skal folde sig ud på alle tre scener i Skuespilhuset.

Gamle Scene

 

Parykker i Skuespilhuset 

KGL Dansk

KGL Dansk er Skuespillets nye tiltag, der skal sikre, at dansk teater til stadighed udvikler originale fortællinger. Læs mere på kglteater.dk/kgldansk

MITOS21

MITOS21 - internationalt teaternetværk

Det Kongelige Teater er en del af teaternetværket Mitos21, der blev grundlagt i oktober 2008 af en række teaterfolk, som alle er tilknyttet markante teaterinstitutioner i Europa. Mitos21 er et netværk, der gennem samarbejde mellem professionelle teaterfolk har til formål at undersøge og udvikle de store teaterinstitutioners rolle, funktion og værdi i det moderne samfund. Netværkets primære formål er at fremelske uformelle undernetværk af professionelle teaterfolk, og at styrke forbindelsen mellem kunstnerisk arbejde og samfundsrelevante spørgsmål af national og international karakter. 

Ved grundlæggelsen i 2008 sagde Det Kongelige Teaters skuespilchef Emmet Feigenberg om netværket: 

”Det har til alle tider været en del af teatrets væsen at forbinde det lokale og det globale. Men i disse år styrkes den internationale udveksling på teaterområdet med rivende hast. Med grundlæggelsen af det europæiske teaternetværk tager Det Kongelige Teater et afgørende skridt ind på den internationale arena, som er altafgørende for scenekunstens udvikling i dag.” 

Netværket koordineres på skift af medlemmerne og er baseret på et stærkt ønske om at samarbejde på tværs af teaterinstitutionerne. Det er et åbent samarbejde mellem ligesindede teaterfolk i Europa, som også er åbent for deltagelse af kollegaer fra resten af verden.

Mitos [mítos] er det antikke græske ord for ‘tråd’, og refererer primært til myten om Ariadnes tråd, der sikrer, at Theseus kan finde vej ud af labyrinten i sin kamp mod Minotaurus. 

Medlemmer af MITOS21 er i 2016:

Institutioner:

AKADEMIE FÜR DARSTELLENDE KUNST BADEN-WÜRTTEMBERG, Ludwigsburg: Elisabeth Schweeger (artistic director)
DEUTSCHES THEATER, Berlin: Ulrich Khuon (artistic director), Christa Müller (international projects manager)
DRAMATEN – KUNGLIGA DRAMATISKA TEATERN, Stockholm: Eirik Stubø (artistic director), Magnus Florin (chief dramaturg)
DÜSSELDORFER SCHAUSPIELHAUS, Düsseldorf: Wilfried Schultz (general and artistic director)
KATONA JÓZSEF SZÍNHÁZ, Budapest: Gábor Máté (artistic director), Gábor Zsámbéki (associate director)
DET KONGELIGE TEATER, Copenhagen: Morten Kirkskov (artistic director)
NARODOWY STARY TEATR, Krakow: Jan Klata (general and artistic director)
NATIONAL THEATRE, London: Rufus Norris (artistic director)
ODÉON-THÉÂTRE DE L’EUROPE, Paris: Stéphane Braunschweig (artistic director), Didier Juillard(director of programming)
SCHAUSPIEL FRANKFURT, Frankfurt: Oliver Reese (artistic director), Jan Fischer (general manager)
SCHAUSPIELHAUS ZÜRICH, Zurich: Barbara Frey (artistic director)
TEATRE LLIURE, Barcelona: Lluís Pasqual (artistic director)
TONEELGROEP AMSTERDAM, Amsterdam: Ivo Van Hove (artistic director), Wouter Van Ransbeek (deputy director)
UNIVERSITÄT MOZARTEUM, Salzburg: Amélie Niermeyer (Head of the Thomas Bernhard Institute, Acting & Directing Department)

Individuelle medlemmer:

Sir Nicholas Hytner (director, London), Emmet Feigenberg (director, Copenhagen), Mikolaj Grabowski (director, professor of theatre, Krakow), Staffan Valdemar Holm (director, Copenhagen), Purni Morell (artistic director, Unicorn Theatre, London), Barbara Suthoff (international projects manager), Iphigenia Taxopoulou (literary manager/international projects manager, Thessaloniki)


Ariadnes

Ledelse og administration

Ledelse:

Skuespilchef: Morten Kirkskov
Administrationschef: Carsten Møller

Dramaturgiat:

Miriam Frandsen, Louise W. Hassing, Johan Holm Mortensen, Benedikte Hammershøy Nielsen, Thomas Bendixen.

Eventministeriet:

Projektleder: Christine Seierstad

Administration:

Økonom: Jan Trane Hansen
Chefsekretær: Charlotte Pind Rosenquist
Producenter: Jan Kristensen Bach, Mette Bisgaard, Mikkel Rubæk
Forestillingsledere: Louise Blum, Eva Dahl, Birger Johansen, Birgitte Makalhof, Kathiuska Suenson
Sufflører: Birgitte Makalhof, Alex Hein, Line Wilton,
Stemmecoach: Lene Kleinschmidt og Klaus Møller
PR-ansvarlig: Christian Bækholm