Otello

Af Verdi

Reumert-vindende operadrama om den altødelæggende jalousi

★★★★★ Berlingske
★★★★★ Gregers DH
★★★★★ XQ28.dk

Quick Info

Genre: En musikalsk version af Shakespeares berømte tragedie om jalousi og mord.

Niveau: Vidunderlige melodier fulde af kærlighed og en dramatisk fortælling, hvor alle kan være med.

Alder: 11+ (mere info)

Oplev den fordi: Den regnes for Verdis bedste opera (ikke dårligt for en mand på 74 år) og den præsenterer en af operahistoriens ondeste skurke (men slipper han godt fra det?).

Det krævede en hel del overtalelse og mere end ti år før Verdi, efter sin enorme succes med operaen Aida, besluttede sig for at lave en operaversion af Shakespeares episke drama Otello.

Det er en af de mest krævende operaer både dramatisk og vokalmæssigt i repertoiret. Nu er den Reumert-vindende iscenesættelse imidlertid tilbage på Operaen.

Med repremieren på den Reumert-vindende opsætning af Verdis Otello afsluttes genopførelsen af Verdis tre Shakespeareoperaer opført i anledning af 200-året for Verdis og 450-året for Shakespeares fødsel i 2013.

Verdi var en stor beundrer af Shakespeares dramaer og satte en ære i at sikre, at hans Shakespeareoperaer var tro mod de oprindelige dramaer. Foruden jalousidramaet Otello tog Verdi også fat i komedien Falstaff og kongedramaet Macbeth.

I Verdis Otello skæres Shakespeares drama ind til benet, så karaktererne og konflikten skabt af den jaloux og ondsindede Jago står knivskarpt – forstærket af Verdis medrivende musik. Verdi så Jago som 'djævelen, der sætter det hele i værk'. Jagos evne til at vikle Otello og den skønne Desdemona ind i et spind af altødelæggende løgne er operaens kerne i et drama, der kan ses igen og igen.

Otello synges på italiensk med danske overtekster.

Med en billet til aftenens forestilling kan du få en gratis introduktion.
Før hver operapremiere og -repremiere er der mulighed for at få en gratis introduktion til forestillingen i Operaens foyer 75 minutter inden forestillingens start. Introduktionen varer 45 minutter.

På øvrige forestillinger er der introduktion i Operaens foyer 30 minutter før forestillingens start. Introduktionen varer 10 minutter.


Forventet varighed: 2 time(r) og 35 minutter

inkl. en pause



29.04.2018 - 04.06.2018

Køb program til Otello

BESTIL PROGRAM

Hør uddrag fra operaen

Iago bekender sin troskab til en ond gud, der har skab ham i sit billede.

Desdemona føler sig urolig og beder en bøn til jomfru Maria, inden hun går i seng.

Et vildt uvejr raser, og Otellos skib kæmper mod stormen. Alle jubler, da det når sikkert i havn.

Uddrag fra indspilning på Deutsche Grammophon med bl.a. Placido Domingo of Cheryl Studer.

Galleri

Pressen skrev

Der findes operaer, der er så indlysende gode, så perfekte i deres dramaturgi, så medrivende i deres musik og så indtagende i deres sætten de store følelser på spil... Sådan en opera er Guiseppe Verdis næstsidste opera, Otello

Dén opera i dén opførelse burde være på repertoiret i årevis, og dét skal vi skrive, for det skal læserne vide!

Det er en frydefuld fornøjelse at sidde i Operaen og få Verdis musik og Shakespeares historie serveret så veludført.

Berlingske

GregersDH

XQ28.dk

Info til skoler

Der kan købes skolebilletter til generalprøven på denne forestilling. Brug dit skole-login for at se spilledatoen og booke billetter til din klasse. Har du ikke et skole-login, så læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.

Anbefalet til ungdomsuddannelser