Født: 1994
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Teaters Balletskole, 2001-10
Karriere: Ansat som aspirant ved Den Kongelige Ballet i 2010, som korpsdanser i 2012 og udnævnt til solist i 2018 og solodanser i 2023.
Højdepunkter fra Den Kongelige Ballets repertoire: Solisterpartier inkluderer blandt andet Hjerter dame i Alice i eventyrland (Christopher Wheeldon), Solist i Rubiner (George Balanchine), Sukkerfeen og Dugdråbe i Nøddeknækkeren (George Balanchine), Posthorn i Mahlers 3. symfoni (John Neumeier), den gode fe og den onde stedsøster i Askepot (Gregory Dean), pas de trois i Svanesøen (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff), dryadedronning i Don Quixote (Nikolaj Hübbe) og Prudence og Nanina i Kameliadamen (John Neumeier). Andre roller: Vertical Road (Akram Khan), Falling Angels (Jiří Kylián), Infra (Wayne McGregor), Minus 7 (Ohad Naharin) og Salmesymfoni (Jiří Kylián). Som barn på balletskolen dansede hun Clara i Nøddeknækkeren (Alexei Ratmansky) og førstesylfide i Kom Bamse – nu balletter vi! (Thomas Lund)
Kreationer: Madame de Tourvel i Farlige forbindelser af Cathy Marston, 2017, Rystet spejl af Kim Brandstrup, 2016, Know af Idan Sharabi, 2015, Strangers af Sebastian Kloborg, 2015, Olivia i Helligtrekongersaften af Nikolaj Hübbe, 2014, og Rosa i Det forsømte forår af Esther Lee Wilkinson, 2011
Gæsteoptræden: Pas de deux fra Othello af John Neumeier, Nijinsky Gala, Hamburg, 2021, og Pas de quatre af Jules Perrot, Prix de Lausanne, 2012
Andre engagementer: Bonnie i Signe Fabricius’ og Elisa Kragerups dansefortælling Bonnie og Clyde, Betty Nansen Teatret, 2020. Debuterede som skuespiller i rollen som Polly i filmen Darling af Birgitte Stærmose, 2017. Sommerballet på Bellevue Teatret, 2015, gæsteoptræden ved The Joyce Theater i New York, engagement med egen solokoreografi til Igor Stravinskys Historien om en soldat i bl.a. Den Sorte Diamant og Christianskirken. Som koreograf har hun senest skabt værkerne Døden og pigen, der havde premiere i københavnske baggårde i maj 2020, og Duet for cellist og ballerina, som blev uropført på Baggaardskunst Festivalen i august 2020. Astrid Elbo er desuden kernemedlem af duoen La Mia Bella Sorella sammen med violinist Katrine Grarup Elbo
Priser og legater: Årets Reumert for Årets Danser, 2020, Dronning Ingrids Hæderslegat, 2018, Neel Resling Halpern Fondens Legat, 2017, Balletmester Albert Gaubier og Poul Waldorffs Legat, 2016, Balletmester Hans Bechs Mindelegat, 2016, Talentpris fra Ballettens Venner, 2014, og Den Kongelige Ballets ”Årets kollega”, 2015.
*****************************************************
Hvorfor danser du?
Fordi jeg ikke kan lade være!
Hvorfor er ballet efter din mening stadig relevant i dag?
Når verden er sortest, tænker jeg nogle gange på, om det er spild, at jeg bruger mine arme til at danse i stedet for at være en sygeplejerske eller en læge, som hjælper mennesker, der lider her og nu. Men det, vi kan gøre som kunstnere, er, at hjælpe folk med at flygte lidt fra virkeligheden. Jeg håber, at jeg giver mit publikum en oplevelse, som de kan tage med sig tilbage til deres daglige liv.
*****************************************************
Læs mere om Astrid Elbo:
Instagram:
@agrelb
@la_mia_bella_sorella