Født: 1997
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Teaters Balletskole, 2004-14
Karriere: Ansat som aspirant ved Den Kongelige Ballet i 2013 og som korpsdanser i 2016
Højdepunkter fra Den Kongelige Ballets repertoire: Nøddeknækkeren (Kenneth Greve), Nøddeknækkeren (George Balanchine), Symfoni i tre satser (George Balanchine), Rubiner (George Balanchine), Smaragder (George Balanchine), Svanesøen (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff), Giselle (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff) og Alice i eventyrland (Christopher Wheeldon)
*****************************************************
Hvad var den første ballet, du så?
Jeg kan ikke huske, hvad der var den første ballet, jeg så, men første gang, jeg så ballet, var i filmen Barbie i Nøddeknækkeren. Jeg må have set den tusind gange, og jeg elsker den stadig lige så højt som den første gang. Det var Barbie, der fik mig til at danse ballet.
Hvorfor danser du?
Jeg danser, fordi jeg elsker den måde, jeg har det på, når jeg danser. Jeg bliver så lykkelig, når jeg bevæger mig til sådan en smuk musik i de mest fantastiske omgivelser på teatret. Det er en meget speciel følelse!
Hvorfor er ballet efter din mening stadig relevant i dag?
Fordi det er vigtigt at bevare smuk kunst.