- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Caligula
Af Albert Camus
Da den romerske kejser Caligulas elskerinde og søster Drusilla dør, forsvinder al mening ud af hans tilværelse.
I sin vilde selvdestruktion river og flår han i samfundets gældende orden og spørger desperat enhver, om de er villige til at bekæmpe verdens meningsløshed med livet som indsats.
Filosoffen og nobelpristageren Albert Camus, der skrev Caligula i 1944, sagde om sin hovedperson: »Han afviser venskab og kærlighed, almindelig menneskelig solidaritet, godt og ondt. For ham ligger sandheden i et oprør mod skæbnen.«
Det er dette vilde undergangsridt, som otte unge skuespillere går i kødet på i en radikal afdækning af vores grundlæggende værdier og moral.
Caligula er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole København. Forestillingen præsenterer studerende fra skolens afgangshold.