Født: 2000
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Teaters Balletskole 2011-16
Karriere: Ansat som aspirant ved Den Kongelige Ballet i 2016 og som korpsdanser i 2019
Højdepunkter: Optræden ved Bolsjoj Teatrets 280-års jubilæums-galla, 2018. Debuterede som korpsdanser i Spar dame (Liam Scarlett) og har derudover medvirket i blandt andet Etudes (Harald Lander), Blixen (Gregory Dean), Nøddeknækkeren og Ballo della Regina (George Balanchine), Raymonda (Nikolaj Hübbe) og Alice i Eventyrland (Christopher Wheeldon)
Andet: Medvirken i Barn af balletten, dokumentar på TV2, 2020
*****************************************************
Hvorfor er ballet stadig relevant i dag?
Ballet vil for mig altid være relevant. Ballet kan skabe et frirum for både danseren og publikum. Ballet kan fortælle gamle såvel som unge nye historier og problematikker. Det er en tryllebindende kunstart, hvor musik og bevægelse mødes og fortæller en historie, en følelse, en sammenhæng. Det kan endda røre et sted indeni, man ikke vidste eksisterede og kan hjælpe én med at forstå. For mig er det den ting, der rører mig allermest. Det suger mig ind i en verden, som jeg bliver en del af, og efter forestillingen kan jeg bruge alt det, jeg har set eller medvirket i ude i den ”virkelige” verden. Det er ret magisk – du skulle prøve det.
Hvad er din livret?
Alt med trøffel.
Hvor kan man finde dig på en fridag?
På mine fridage nyder jeg tit at gå lange ture med en kop kaffe i hånden, mødes med mine venner og/eller familie. Jeg synes, det er fantastisk at hoppe i bølgen blå og nyder også at gå på museum, hvor jeg bliver inspireret og finder ro. Især når jeg ender i børneafdelingen, hvor jeg selv kan male eller lave figurer … selv om jeg tegner og maler, som om jeg stadig var et lille barn.
Læs mere om Victoria Bell:
Instagram @victoriambell