- Kalender
- Forestillinger
- Brug teatret
- Om os
Prokofjev & Rachmaninov
Prokofjev & Rachmaninov
Kapelkoncert #2
Denne forestilling spiller ikke længere - se aktuelle forestillinger her
Kom til symfonisk koncert med musik af to af det 20. århundredes største komponister, og mærk hvordan musikken bringer de store følelser frem, når Det Kongelige Kapel og den virtuose pianist Nikolaj Lugansky fylder Operaens sal med Prokofjev og Rachmaninov.
Når efterårsmørket tynger, er det godt at varme sig på en dosis stor musik, der vækker de store følelser. Og at tale til følelserne, var noget de russiske komponister Prokofjev og Rachmaninov mestrede til fulde.
Så kom ind i Operaens stemningsfulde sal og lad Det Kongelige Kapel tage jer med på en musikalsk rejse, hvor sjælen krænges ud, og humøret swinger mellem længsel, glæde, frustration, jublende lykke og afgrundsdyb sorg.
Aftenens solist Nikolaj Lugansky og dirigenten Alexander Vedernikov, har den russiske musik i deres årer og vil sikre den helt rette russiske stemning og klang.
Aftenens program:
Prokofjev, Klaverkoncert nr. 3
Rachmaninov, Symfoni nr. 2 i e-mol, opus 27
Der er gratis introduktion til koncerten i Operaens Foyer kl. 19.00